Efterladte betaler for at sikre gravsten i hobetal: "Det er at skyde gråspurve med kanoner"

Gravsten skal sikres for at undgå ulykker, men flere undrer sig over, hvorfor de efterladte skal betale. Også præster kritiserer ordningen

De mest udbredte sikringsmetoder koster mellem 2000 og 6000 kroner.
De mest udbredte sikringsmetoder koster mellem 2000 og 6000 kroner. Foto: Miljøhuset.

Fjorten år efter Lisa Melohns mor blev begravet på Asperup Kirkegaard på Fyn, modtog Lisa Melohn et brev i postkassen. Gravstenen på hendes mors grav var blevet lagt ned, fordi den ikke var sikker, og Lisa Melohn blev bedt om at betale 2300 kroner for at sørge for, at stenen sikres.

“Jeg mener helt ærligt, at det er en ommer,” siger Lisa Melohn, der ikke har planer om at betale for sikringen af hendes mors grav. Hun fortæller, at hun betalte 16.000 kroner for stenen og 15.000 kroner for, at gravstedet vedligeholdes frem til 2033.

“Hvis de siger, at de ikke kan vedligeholde gravstedet, fordi stenen er farlig, så må de jo opsige vedligeholdsaftalen, og så kan jeg selv tage mig af den. Det er meget mærkeligt. Hvad kan man kræve, når man først har indgået en aftale? Deres egen graver har sat stenen op, og hvis han havde tænkt, at den var farlig, havde han vel ikke stillet den på den måde,” siger Lisa Melohn, som uddyber sin kritik i et læserbrev i dagens avis.

Og hun er langt fra den eneste, der bedes betale. Sikring af gravsten har taget fart efter coronapandemien, fortæller arbejdsmiljørådgiver Ulrik Hauge fra Miljøhuset, der bliver hyret af menighedsråd til at vurdere faren ved de enkelte sten. Han anslår, at virksomheden får 2-3 henvendelser om ugen fra sogne, og når de tager ud på kirkegården, finder de i gennemsnit, at omkring 50 procent af alle gravsten skal sikres.

Når en gravsten skal sikres, er det gravstedsejeren - typisk en nær pårørende til den, der er begravet - der skal betale. De mest udbredte sikringsmetoder koster mellem 2000 og 6000 kroner, og hvis gravstedsejeren nægter at handle, bliver gravstenen lagt ned - også på gravstedsejerens regning. 

Fænomenet udspringer af en ulykke på Vestre Kirkegård i København i 2016, hvor en to-årig dreng mistede livet, da en 200-kilo tung gravsten væltede ned over ham. Ulykken medførte en opfordring fra daværende kirkeminister Bertel Haarder (V) til landets menighedsråd om, at vakkelvorne gravsten skulle sikres. 

På omtrent samme tid som dødsulykken var der en ulykke på en kirkegård i Midtjylland, hvor en graver blev svært kvæstet og indlagt i tre måneder, efter en sten ved et uheld væltede ned over hende.

De to ulykker medførte ikke et krav om sikring af gravsten fra hverken Arbejdstilsynet eller Kirkeministeriet, og det er derfor en individuel vurdering hos de enkelte menighedsråd, om man ønsker at igangsætte en sikring af sognets kirkegårde. I 2020 skrev Arbejdstilsynet i et brev, at: 

“Tilsyn med gravsten indgår som en almindelig del af Arbejdstilsynets tilsyn med kirkegårde, hvor der er fokus på, at de ansatte skal kunne udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der ikke generelt er et stort arbejdsmiljøproblem med sikkerheden for ansatte med og i nærheden af gravsten på kirkegårde.”

Alligevel modtager gravstedsejere rundt i landet hver uge et brev fra deres lokale menighedsråd eller graverkontor, der beder dem betale for en sikring. Og ifølge en afgørelse fra Aarhus Stift i 2018, er der ingen mulighed for at påklage den beslutning, menighedsrådet har taget, eller for at få genvurderet gravstenens sikkerhed.

Og det er problematisk, mener sognepræst Christian Langballe, der sad i Folketinget for Dansk Folkeparti, da Bertel Haarder udsendte opfordringen om at sikre gravsten. 

“Jeg synes, det er at skyde gråspurve med kanoner at gå så langt med de sikringer. Det er alt for omfattende, og det ville være bedst, hvis menighedsrådene valgte at tage den opgave på sig med de midler, de har råderet over. Det er noget pjat, at det er så lidt fleksibelt, for det burde vel være en del af graverens arbejde,” siger Christian Langballe, der er sognepræst i Tjele, Viborg og Nørre Vinge Sogn. 

Netop det, at gravstenene er blevet opsat af egen graver efter de gældende regler, får også sognepræst Lars Gustav Lindhardt til at undre sig over kravet om, at gravstedsejeren betaler for sikring.

“Vi må antage, at stenen er sat op efter gældende regler, og folk har i den sammenhæng betalt for at få sat en sten op og troet, at det var fint. Og så skal de have en ekstraregning. Det er forkert. Selvom man kan tænke, at 2500 kroner ikke er meget, så kan det være en stor udgift for nogle mennesker. Jeg kan godt lide at tænke folkekirken som et fællesskab, der hjælper dem, der ikke har så meget. Derfor synes jeg, det er synd, at man sender regningen til de efterladte,” siger Lars Gustav Lindhardt.

Han mener også, at det er ærgerligt, fordi der kan være tale om sårbare mennesker i stor sorg efter et dødsfald.

“Det er vores pligt som folkekirke at tage os af mennesker i sorg, og derfor burde man fra folkekirkens side tage den udgift på sig,” siger Lars Gustav Lindhardt.

I Landsforeningen af Menighedsråd har formand Søren Abildgaard fuld tiltro til, at menighedsrådene ude i sognene håndterer situationerne om sikring af gravsten forsvarligt. Han mener, at der ikke bør være forskel på sikringer af gravsteder alt efter kirkegårdens størrelse eller besøgstal.

"Der er offentlig adgang til kirkegårdene, så uanset om det er af hensyn til arbejdsmiljøet og de ansattes sikkerhed eller de besøgendes færden på kirkegården, har menighedsrådene en pligt til at sørge for, at der ikke sker ulykker. Det er ikke menighedsrådene, der beslutter at opstille et gravmonument, og derfor er det rimeligt, at det er gravstedsejerne, der har pligt til at sikre, at det ikke udgør en fare,” siger Søren Abildgaard.

Han siger, at ulykkerne og mediedækningen har været med til at sætte ekstra fokus på sikring af gravsten.

“Det er en kombination af opmærksomhed på det her område, og så kan det også spille ind, at der efterhånden er opstået et marked for at tilbyde løsninger på disse problemer.”