Eks-salafist om radikaliseret miljø: I kender ikke problemernes omfang

I dag har Yaqoub Ali forladt det ekstremistiske islamistiske miljø, og han fortryder, at han i 10 år hadede vantro, radikaliserede andre unge og forsømte sin familie. Derfor giver han nu sin viden om det lukkede miljø videre

Sådan ser Yaqoub Ali ud i dag. Dengang han hørte til i et ekstremistisk miljø, gik han ofte i den traditionelle lange kjortel, og hans skæg var langt og utrimmet.
Sådan ser Yaqoub Ali ud i dag. Dengang han hørte til i et ekstremistisk miljø, gik han ofte i den traditionelle lange kjortel, og hans skæg var langt og utrimmet. Foto: Anne Kiib Larsson.

Da det franske satiremagasin Charlie Hebdo blev ramt af et blodigt terrorangreb i januar 2015, befandt mange europæere sig i en tilstand af chok og væmmelse. Det var dog ikke tilfældet for en 23-årig dansk ung mand, som i stedet delte en artikel om angrebet på sin Facebook-profil ledsaget af en glad smiley.

Den unge mand var en kendt skikkelse i det islamistiske miljø herhjemme og i en årrække også leder af den nu opløste gruppe Kaldet til Islam. Den salafistiske gruppe var kendt for at opildne til had og splittelse og advokerede for en trosretning med en ortodoks og bogstavtro tolkning af islam. Flere medlemmer af gruppen gjorde sig bemærket ved at ende deres dage i Syrien.

Den føromtalte glade smiley kostede i 2018 den unge mand en dom for billigelse af terror, som blev stadfæstet i både byretten og landsretten. Dommen var ikke ligefrem gerningsmandens første, men afsoningen af den skulle vise sig at blive et vendepunkt, der forandrede hans liv. 

I dag studerer den 31-årige Yaqoub Ali til pædagog og i stedet for at hjælpe unge mennesker med at finde ind i ekstremisme, forsøger han nu at støtte dem i at komme ud af det miljø, som han i mange år selv var en del af.

Kristeligt Dagblad har mødt ham for at få hans version af fortællingen om et liv i et ekstremistisk miljø, som er lukket for de fleste danskere.

"Det er rigtigt at stå frem med min historie. Det er det mindste, jeg kan gøre for at forsøge at betale tilbage, efter alt det jeg har lavet. Og for at forsøge at skabe en ændring, for lige nu har vi et kæmpe problem med radikalisering," siger Yaqoub Ali om, hvorfor han nu fortæller om sin fortid.

Barndom i Irak

Yaqoub Ali tilbragte sin barndom i det nordlige Irak, og i dag beskriver han den som "fyldt med krig". Han blev født i et område, som var styret af en militant islamistisk gruppe, og religion spillede en stor rolle. Han voksede op med at synge om hellig krig og om at være en rettroende muslim, inden han i 2003 sammen med sin mor og sine to søskende rejste til Danmark, hvor hans far allerede befandt sig. Her blev den 12-årige Yaqoub Ali mødt af en hverdag, som fik ham til at længes tilbage til Irak.

"Jeg var meget meget utilpas. Jeg kunne ikke sproget, og jeg kendte ikke nogen."

Yaqoub Alis forældre lærte begge dansk og arbejdede, fra de kom til Danmark. Men derhjemme opdrog de deres børn på en anden måde, end de fleste ville gøre i en dansk kontekst. Og i dag ser Yaqoub Ali det som en af årsagerne til, at han ikke kunne finde sig til rette i Danmark.

"De er opvokset et andet sted i en anden tid. De så ikke kommunikation, omsorg og kærlighed som det vigtigste for barnet. Det var mere faste principper og disciplin," siger Yaqoub Ali, som var klar over, at hans opvækst stod i kontrast til mange andre børns.

"Du kan godt mærke, at du er anderledes end dine klassekammerater. Den måde, deres forældre er, sådan vil du også gerne have, at dine forældre er. De måtte også gerne være aktive og deltage i aktiviteter."

Det har taget tilvænning, men i dag mener Yaqoub Ali, at hvis ikke Gud mener, at det skal være godt for alle mennesker, hvad er så formålet med, at Gud netop har skabt alle, og meget forskellige, mennesker?
Det har taget tilvænning, men i dag mener Yaqoub Ali, at hvis ikke Gud mener, at det skal være godt for alle mennesker, hvad er så formålet med, at Gud netop har skabt alle, og meget forskellige, mennesker? Foto: Anne Kiib Larsson

Yaqoub Ali var enormt frustreret, og han kendte kun én måde at håndtere det på.

"Jeg følte mig ikke accepteret eller tilpas, og så reagerede jeg med vold. I Irak var jeg tit oppe og slås, men det var normalt."

I teenageårene blev volden vejen ind i kriminalitet, og kort efter at han fyldte 18 år, blev han varetægtsfængslet på den lukkede afdeling i Hillerød efter en voldsepisode, da det blev vurderet, at han led af ptsd. 

"Den oplevelse, jeg fik derinde, var forfærdelig. Jeg var den eneste, der ikke var på medicin. Når jeg så rundt på de andre, tænkte jeg: Hvordan er jeg havnet her? Jeg tænkte, at den eneste mulighed var at stoppe med at være kriminel, så jeg bad til Gud og sagde: hvis du hjælper mig ud, lover jeg, at jeg bliver praktiserende."

Dagen efter blev Yaqoub Alis sag droppet, og han begyndte at bede sine fem daglige bønner.

Syriensfarer 

Løftet endte dog med at sende ham i armene på den udgave af islam, som han kendte fra Irak. Fordi han ville dybere ind i sin tro og blandt andet for at lære at læse Koranen, opsøgte han gruppen Kaldet til Islam efter at have set en video på nettet, som tiltalte ham.

"Jeg blev en del af gruppen med det samme. Nok fordi jeg kendte til den salafistiske tankegang fra min barndom og havde været kriminel, gik det rigtig stærkt."

Kaldet til Islam forstod Koranen og profetens tekster meget firkantet. Man gør, hvad der står. Man lytter til de tre første generationer af muslimer efter islams grundlæggelse, og alle efterfølgende fortolkninger af teksterne er man blind over for, forklarer Yaqoub Ali.

"Og så mener man, at for at genoprette et islamisk kalifat skal man bruge hellig krig og jihad," tilføjer han.

"Det tiltalte mig, fordi jeg havde meget vrede i mig. Før jeg blev religiøs, kunne jeg ikke pege og sige: Jeg hader dem dér. Men da jeg blev religiøs, blev hadet ikke bare større, det blev rettet mod bestemte folk – alle, der ikke troede det samme som mig. Hadet blev endnu farligere, og jeg fik at vide, hvad jeg kunne bruge det til."

For Yaqoub Ali begyndte en periode, hvor al hans tid var dedikeret gruppen. Han blev undervist og begyndte at undervise andre. Da mange af medlemmerne tog til Syrien i 2013, overtog han ledelsen.

"Vi begyndte at bruge sociale medier. Og vi blev dygtige til at radikalisere. Vi byggede et fundament for de unge. Det vigtigste var fortællingen om os og dem," siger Yaqoub Ali, der også selv tog til Syrien i 2012.

Hvad lavede du i Syrien? 

"Da jeg rejste, var det endnu ikke ulovligt. Men når man spørger, hvad jeg lavede dernede, skal man forstå, at jeg var i et land med krig, og når du er et sted, så tilpasser du dig omgivelserne. Så jeg opførte mig som en, der er i krig. Det er det bedste svar, jeg kan give." 

Gjorde du noget kriminelt efter danske standarder? 

"Nej. Hverken efter deres eller efter danske standarder. Men der er stadig nogle ting, jeg ikke kan fortælle om. Meget af det var også velgørenhedsarbejde. Vi forsøgte at hjælpe."

Foretog du dig noget dernede, som man bør straffes for?

"Jeg har fortalt de rette myndigheder, hvad jeg foretog mig. Deres anbefaling var, at jeg ikke fortalte det til nogen. Dels fordi der ikke er mange, der kan forstå det, dels af hensyn til deres efterforskning," siger Yaqoub Ali og tilføjer:

"Jeg har fået at vide, at jeg ikke har gjort noget ulovligt. Det var først, da Isis kom og erklærede et islamisk kalifat i Syrien og Irak, at det blev forbudt at rejse. Det er ikke, fordi jeg er bange for retsforfølgelse, at jeg ikke siger mere."

Hvad tænker du så om det, at du tog til Syrien, i dag?

"Det var forfærdeligt. Én ting er, når man kigger på det udefra. Men jeg havde en søn og en kone, så jeg tænker på svigtet og den situation, jeg efterlod dem i. Jeg har rigtig dårlig samvittighed," siger han.

Yaqoub Ali var i Syrien to gange. Tredje gang, han forsøgte at rejse, fik han indrejseforbud, og det var han glad for.

"Alle ved, der er social kontrol i miljøet, men man glemmer, hvor stærk den er. Jeg havde ikke lyst til at rejse, men jeg følte, jeg var nødt til det. Når du kom hjem, blev du betragtet som en kujon, der var stukket af. Da jeg kom tilbage fra rejserne, var der ingen, der talte til mig i det første par måneder."

Der var ikke noget ved den oplevelse, som fik dig til at overveje din tilknytning til gruppen? 

"Nej, for den var hele min verden."

Kristeligt Dagblad har ikke haft mulighed for at efterprøve Yaqoub Alis oplysninger om tiden i Syrien. 

Smiley-dommen

Da Yaqoub Ali i 2018 skulle afsone sin dom for billigelse af terror i Horserød Fængsel i Helsingør, forandrede han sig dog. Og da han kom ud, havde han besluttet at lægge sit liv om.

"Det var afgørende, at jeg kom væk fra mine faste omgivelser. Det er så vigtigt. Jeg kan have nok så mange samtaler med velmenende personer, men hvis jeg skal hjem og tilbage til miljøet bagefter, så er det lige meget." 

I dag betragter Yaqoub Ali sig som muslim, men ikke religiøs. Han ser på folk, som praktiserer det, han troede på, og spørger: Hvad gavner det at være en god mand over for Gud, hvis man er en forfærdelig mand over for sin kone og børn?
I dag betragter Yaqoub Ali sig som muslim, men ikke religiøs. Han ser på folk, som praktiserer det, han troede på, og spørger: Hvad gavner det at være en god mand over for Gud, hvis man er en forfærdelig mand over for sin kone og børn? Foto: Anne Kiib Larsson

"Derudover begyndte jeg at lære fængselsbetjentene og socialrådgiverne at kende, og de var så søde og rare," siger Yaqoub Ali, der selv stiller spørgsmålet, om det virkelig var så lidt, der skulle til, efter at han havde været del af et radikaliseret miljø i så mange år?

"Løsningen sidder inde i os selv, i det menneskelige, og det er også der, vi skal lægge vores kræfter. For folk i miljøet ved godt, hvordan de skal behandle dig, hvis du er hård over for dem. Så er de endnu hårdere. Men hvis du er god mod dem, så aner de ikke, hvad de skal gøre," siger han og fortsætter:

"Jeg vidste bare, at jeg ikke kunne snakke grimt til personalet i fængslet, når de talte pænt til mig. De udviste mig kærlighed, accept og tolerance, som jeg ikke havde oplevet hele mit liv. Jeg kunne slet ikke forstå det. Hånden på hjertet, jeg tænkte: Har I slet ikke læst min sagsmappe?". 

"Jeg kunne ikke behandle andre lige så godt, som jeg var blevet behandlet selv. Også selvom islam er smuk og kræver, at man er god og barmhjertig og respektfuld. Det fik mig til at tvivle på min egen tankegang. Jeg kunne næsten Koranen udenad, og jeg begyndte at have mange dialoger med mig selv."

Da Yaqoub Ali blev løsladt, hentede hans kone og søn ham, og de så noget overraskede på ham, da han satte musik på i bilen. 

"Det måtte vi jo ikke før. Jeg gad ikke mere, og det skulle bare gå stærkt med at komme ud af miljøet. Det var forfærdeligt, og jeg vil ikke anbefale nogen at gøre det på den måde. Det skal planlægges, og vi skal være bedre til at tage imod dem. Det var ikke så slemt at fortælle min familie det, men det var hårdt at gå fra at have så mange venner til ingen. Jeg var helt alene."

Advarer mod radikalisering

Det er nu over tre år siden, og Yaqoub Ali har siden fået en ny hverdag. Han har holdt foredrag i hele landet om at forlade et ekstremistisk miljø, og han håber, at han kan bidrage med meget mere.

"Vi har et kæmpe problem med radikalisering. Vi ved ikke, hvordan vi får folk ud. Efter at jeg var med i programmet "21 Søndag" på DR, er jeg blevet kontaktet af lærere og kontaktpersoner, der kender radikaliserede unge, som de gerne vil have råd til at håndtere, fordi kommunen eller politiet ikke gør nok, og forældrene ikke ved, hvad de skal stille op." 

Han erkender, at han ikke kan snakke med enhver ung muslim, men han kan hjælpe andre med at forstå problemet.

"Der er mangel på viden og kendskab til, hvordan vi tackler problemerne. Jeg kender alle tegnene. Og når du kender de tidlige tegn, kan du opdage det på et tidspunkt, hvor det er nemmere at få dem ud," siger Yaqoub Ali, der kommer i tanke om, at han forleden mødtes med Danmarksdemokraternes Inger Støjberg. 

"Jeg sagde til hende, at jeg er enig i alle de problemstillinger, hun nævner. De er bare toppen af isbjerget. Hun skulle bare høre, hvad der foregår. Men hvordan vi løser problemerne, er jeg uenig med hende i," siger Yaqoub Ali.

Tatoveringerne symboliserer empati, kærlighed, forståelse og tro.
Tatoveringerne symboliserer empati, kærlighed, forståelse og tro. Foto: Anne Kiib Larsson

Han mener, at det rigtige sted at begynde og i øvrigt gribe håndfast ind er i moskéerne.

"Den sociale kontrol begynder i moskéerne. Vi er nødt til at stille krav til dem. Der er ytringsfrihed og religionsfrihed, men vi er nødt til at sige klart fra, hvis de siger noget, vi mener er til fare for landet, eller som skader sammenholdet. Vi skal kunne sætte ind og kræve mere samarbejde fra dem for at fjerne social kontrol. For sådan beskytter vi også borgeren bedst. Men vi er nødt til at forklare mere detaljeret, hvad vi forventer af dem i Danmark."

"Jeg har selv oplevet nu, at moskéer, der udadtil normalt taler om demokrati, og ikke om 'os og dem', er gået helt amok over mig og har kaldt mig vantro. Presset har været så hårdt, at familiemedlemmer har været kolde og lagt afstand til mig, selvom de kendte min historie i forvejen. Det bekræftede mig i, at problemet er større, end vi tror. Vi tror, det er de ekstremistiske, der er problemet, og at de moderate muslimer ikke er et problem. Men dér tager vi fejl."

Fordi de siger ét og tror noget andet?

"Nej, det handler i bund og grund om social kontrol. Det handler om, at folk kan have en holdning, men ikke turde sige den højt. De, der bestyrer moskéen, siger noget, og så går snakken blandt dem, der færdes der."

Hvad stiller man så op?

"Ekstremisterne er kun få, men problematikken er, at de, der sympatiserer med deres holdninger, tælles i tusindvis. Og så har du moskéerne. Du finder ikke én, der støtter det, jeg siger her, selvom de måske vil gøre det udadtil. Det begynder dér, og vi er nødt til at tale med moskéerne og deres bestyrelser om, hvad der bliver lært videre. De har deres egen zone. Og, ja, kristne går i kirke, men gå over, og se, hvad de lærer dér. Er det had til andre? Nej, de læser lidt op, spiser kage og tager hjem," siger Yaqoub Ali, der i dag stadig kalder sig muslim, men siger, at han ikke er religiøs.

Han mener ikke, at det ville være et brud på muslimers ret til at praktisere deres tro, hvis man så moskéerne efter i sømmene. 

"Jeg er træt af offerrollen, for i 90 procent af tilfældene er den ikke berettiget."

"Jeg tror, vi har lang vej. Jeg tror også, vi skal være realistiske. Vi kan ikke fjerne ekstremismen for samfundet, men vi kan komme langt. Vi er dog nødt til at nøjes med at få flere til i hvert fald ikke at være imod vores samfund. Nøjes med at få dem til at arbejde, passe sig selv og deres uddannelse."