Den 21. marts kan pårørende risikere at få genoplivet deres traume fra en af de mest gruopvækkende drabssager i nyere tid. Det sker når dokumentaren ”Præsten fra helvede” får premiere på Viaplay.
Dokumentaren fortæller historien om sognepræsten Thomas Gotthard, der i august 2021 blev idømt 15 års fængsel for mordet på sin hustru Maria From Jakobsen, som var mor til to af hans fire børn.
Over to afsnit følger dokumentaren en gruppe journalister, som undersøger den ”chokerende sag om Thomas Gotthard, en præst, der myrdede sin kone og brugte nætterne på at skille sig af med hendes lig”, som det hedder i programmets beskrivelse.
Men ”Præsten fra helvede” får allerede nu kritik fra flere, blandt andre Anne Jensen, der er Thomas Gotthards ekskone og mor til hans to ældste børn.
Mandag i sidste uge sad hun midt i et møde, da hendes telefon vibrerede. En journalist fra Ekstra Bladet, som Anne Jensen flere gange har været i kontakt med, skrev, at dokumentaren havde fået en premieredato.
Med det samme åbnede Anne Jensen skoleintra. I modtagerfeltet skrev hun navnene på sin 14-årige datters lærere og skrev:
”Den 21.3 kommer der en dokumentar om Thomas’ forbrydelse på Viaplay og TV3. I den forbindelse vil der komme trailere fra nu af på sociale medier OG Youtube. Det vil helt sikkert påvirke (datters navn) meget (…). Jeg vil bare gerne gøre jer opmærksomme på det, hvis I bruger Youtube i undervisningen, så I måske venter med at slå skærmen til, til når reklamerne er overstået.”
Ifølge programbeskrivelsen fokuserer dokumentaren på at ”afdække motivet bag forbrydelsen”. Men for Anne Jensen, som måtte gå hjem og fortælle sin datter, at hun de næste par uger kan risikere at se reklamer for dokumentaren om hendes far på sociale medier og ved busstoppestedet, er dokumentaren som at ”gnide salt i et åbent sår”.
”Jeg har gentagne gange forklaret de journalister, som laver dokumentaren, hvad det er for en pris, mine børn betaler. Min datter er så ked af det, at hun ikke kan sove om natten, og nu kan de endnu engang risikere, at deres fars voldsomme forbrydelse bliver smækket op foran hele klassen, eller at de støder på hans ansigt på avisforsiderne, når de handler med deres venner efter skole,” siger Anne Jensen.
”Vi har brug for ro til at hele, og hver gang det her cirkus går i gang igen, bliver der revet op i et åbent sår,” fortsætter hun.
Bør man ikke kunne behandle ondskab journalistisk?
”En ting er journalistik, en anden ting er true crime. Det gør ondskab til underholdning. På Facebook skriver folk allerede i kommentarfeltet, at det bliver spændende at se dokumentaren, at de glæder sig. Deres kaffebordsunderholdning, det, de synes er spændende, det er vores værste mareridt, og jeg kan ikke se værdien i det,” siger Anne Jensen, der understreger, at hun ikke kritiserer Maria From Jakobsens pårørende, som modsat hende selv og de to ældste børn har valgt at deltage i dokumentaren – blandt andre forældrene Inger From Jakobsen og Søren Jakobsen.
Når hun løbende har delt sine bekymringer med journalisterne fra Ekstra Bladet, hvis dækning af sagen Viaplays dokumentar drejer sig om, har hun fået at vide, at sagen har offentlig interesse.
”Ja, sagen har offentlig interesse, men har den offentlig værdi? Der er en forskel. Hvis dokumentaren skulle have offentlig værdi, skulle det være i det tilfælde, at forbrydelsen ikke var opklaret, eller at man satte fokus på, hvilken hjælp eller mangel på samme systemet tilbyder pårørende i drabssager. Det har en værdi. Det andet, hvor man allerede i traileren hører om brand, syre og partering, det kan man ikke bruge til noget værdifuldt,” siger Anne Jensen, som holder systematisk øje med, om de danske medier er på vej med noget nyt om Thomas Gotthard, så hun bedst muligt kan skærme sine børn.
Når børn er ramt af en tragedie som denne, er der risiko for, at de i mødet med dokumentaren bliver udsat for en retraumatisering. Det siger Michael Linde, der er krisepsykolog og i årevis har beskæftiget sig med pårørende i drabs- og ulykkessager – blandt andre også Anne Jensen.
”Børnene har i forvejen ikke råderet over fortællingen om deres far, som gennem dokumentaren på ny bliver udstillet. De vil vide, at deres venner og bekendte ser dokumentaren, og de vil være tvunget til at forholde sig til andres reaktion på det, uanset om reaktionen bliver en italesættelse eller en attitude over for dem. Det er forbundet med udskilning og udskamning,” siger Michael Linde, som understreger, at han ikke har set dokumentaren og derfor ikke kan udtale sig om, eller hvordan, producenterne har vist hensyn til de pårørende.
”Man kan ikke sige, at der aldrig bør laves en dokumentar om Thomas Gotthard, og deres far har begået en voldsom forbrydelse, men et eller andet sted har børnene også brug for at vide, at han på et tidspunkt har været en god far med de nuancer, der nu er i det. Den mulighed forsvinder, hver gang søgelyset igen rettes mod forbrydelsen,” fortsætter Michael Linde, som anerkender, at der kan være et hensyn til information af den brede befolkning.
”Men fra min position kan jeg betvivle nytteværdien sammenholdt med prisen, børnene betaler.”
Ren udnyttelse?
Siden true crime for alvor vandt frem med podcasten "Serial" fra 2014, hvor en 15 år gammel drabssag blev genoptaget for åben mikrofon, har genren flere gange måttet stå på mål for spørgsmål om, hvor den etiske grænse går, når forlag, medier og filmproducenter lader virkelighedens tragiske begivenheder blive til bøger, dokumentarer og film – som de vel at mærke tjener penge på.
I Danmark kom forlaget Saxo i vælten på de sociale medier, da de publicerede første kapitel af bogen ”Ubådsmysteriet” om mordet på Kim Wall, der fandt sted i august 2017, mindre end halvandet år efter forbrydelsen.
Helt generelt har den medieetiske virkelighed rykket sig i takt med, at sociale medier har vundet frem, siger professor i etik ved Roskilde Universitet Thomas Søbirk Petersen.
”Vi er blevet mere opmærksomme på de etiske udfordringer, der kan opstå, når eksempelvis sociale medier bruges som platform for spekulationer i forbindelse med true crime-udgivelser. Vi har blandt andet set etableringen af Dataetisk Råd og en skarpere håndhævelse af de presseetiske regler.”
Når en dokumentar om Thomas Gotthard alligevel får sin gang på jord, under tre år efter forbrydelsen fandt sted, har det at gøre med, at true crime som genre befinder sig mellem to modstridende yderpunkter, siger Thomas Søbirk Petersen.
”På den ene side findes den rene udnyttelse, hvor man svælger i den fascination, som kan opstå i situationer, hvor helt almindelige mennesker begår mord, og i værste fald kommer man til at idyllisere drabsmanden. På den anden side kan true crime-dokumentarer være utrolig værdifulde, for eksempel ved at give nye svar i en glemt sag og måske endda få løsladt folk, der er blevet uskyldigt dømt.”
Thomas Søbirk Petersen har ikke set ”Præsten fra helvede", men ud fra traileren vurderer han, at der ikke umiddelbart er tale om en idealisering af Thomas Gotthard.
”Tværtimod hedder dokumentaren ’Præsten fra helvede’, så jeg vil sige, at vi befinder os i et midterområde, hvor hensynet til alle pårørende selvfølgeligt er tungtvejende, men når den afdødes pårørende deltager i dokumentaren, har de formentligt følt, at der fra journalisternes side er blevet taget de rette etiske hensyn,” siger Thomas Søbirk Petersen, som dog hæfter sig ved dokumentarens udgivelsestidspunkt.
”Det vejer tungt, at der i denne sag er børn involveret, og fortælleformen, som vi endnu ikke kender, er med til at afgøre, hvorvidt det er problematisk. Deres alder taget i betragtning (19, 14, 10 og 12 år, red.), burde man måske have ventet nogle år med at lave dokumentaren, men det er ikke til at sige, om det stadig ville have samme effekt, hvis den først blev produceret om 10 år.”
Maria From Jakobsens to børn på 10 og 12 år bor hos hendes forældre Inger From Jakobsen og Søren Jakobsen. Parret ønsker ikke at kommentere på, hvad dokumentaren kommer til at betyde for deres børnebørn, men fortæller til Kristeligt Dagblad, at de ikke har haft indflydelse på, hvorvidt dokumentaren blev produceret.
”Dokumentaren var blevet lavet med eller uden vores deltagelse. Vi har valgt at være med for at give vores datter Maria en stemme,” lyder det fra forældrene, som ikke har yderligere kommentarer.
Det har ikke været muligt at få et interview med Viaplay og dokumentarens hovedproducer Trine Kongegaard, men i et skriftligt svar skriver hun:
”Dokumentaren skildrer en frygtelig hændelse, og vi anerkender, at sagen stadig berører mange mennesker og vækker stærke følelser. Det har været helt centralt for os, at dokumentaren er blevet til i samarbejde med forældre, familie og venner af afdøde Maria From Jakobsen ud fra et fælles ønske om, at hun bliver husket for det menneske, hun var, og ikke for den ugerning, hun blev udsat for. Vi mener, at vi har behandlet sagen med stor respekt.”