Højskolelæreren Christian Hjortkjær er i gang med at forberede det sidste, mens den første elev kommer ind forud for den første undervisningstime i det nye valgfag teologi. Hun hilser på læreren, slynger sig i en slidt, grøn sofa og begynder at skrive på sin telefon.
Det er et lille bibliotekslokale med genbrugsmøbler og bogreoler. En Barack Obama-biografi, en Greta Thunberg-bog og debattøren David Trads’ bog om USA har fået fremhævede pladser på reolerne med forsiderne udad.
En mandlig elev kommer ind, ligesom Christian Hjortkjær ved en fejl kommer til at afspille en lydbid fra sin computer med komikeren Louis C.K.
”Han er min yndlingskomiker,” siger den unge mand, som bliver bakket op af sin kvindelige klassekammerat.
”Men man skal nok adskille kunsten fra kunstneren her,” siger hun og henviser til den kendte komikers seksuelle krænkelser, der kom frem i lyset i 2017, hvor flere kvinder berettede, at han havde onaneret foran dem mod deres vilje.
Kort efter møder resten af holdet op, der skal have deres første undervisning i det nye valgfag teologi. Det begynder med en indledning af læreren Christian Hjortkjær, der selv er teolog og ph.d. i Søren Kierkegaard.
”Det er jo noget helt nyt, at vi laver sådan et fag her uden at kalde det alt muligt andet,” siger han med henvisning til andre tidligere fag, der har haft et mere religionsvidenskabeligt eller sociologisk præg.
”Min egen beef (konflikt, red.) med religionsvidenskab er, at dens interesse ligger i at sammenligne religioner og opdage, at der er fællestræk. Det svarer til, at en mekaniker, der skiller biler ad, finder det interessant, at der er et rat og en motor i alle biler. Men den metode siger ikke noget om, hvordan det er at køre i en åben Audi en sommeraften ved Søerne i København. Det kan teologien til gengæld,” siger han.
Metoden for valgfaget teologi skal være ligesom på universitetet. Eleverne begynder med den såkaldte eksegese, der er læsning af en bibeltekst. Bagefter følger det kirkehistoriske element, hvor man belyser den historiske indvirkning af teksten og til sidst kommer det religionsfilosofiske element, hvor man taler om de etiske og filosofiske overvejelser, man kan udlede af teksten.
Efter at have læst de første tre kapitler af Første Mosebog bliver de cirka 10 elever bedt om at forholde sig til flere hovedpointer i teksten. Christian Hjortkjær fremhæver for eksempel, at Gud fremstår som en eksperimenterende Gud, når han først skaber noget for derefter at evaluere sit eget værk med det næsten overraskede ”og han så, at det var godt”.
Spørgsmål om den almægtige Gud
En af eleverne spørger, om en almægtig Gud ikke burde vide det på forhånd. I samme ombæring undrer hun sig over, at Gud ifølge skabelsesberetningen kommanderer dyr og mennesker til at formere sig:
”Hvorfor er det, at en almægtig Gud ikke bare skaber flere i stedet for at give ansvaret fra sig,” spørger hun, og det leder til en længere diskussion, hvor læreren præsenterer dem for forskellen på, om man har et billede af Gud som almægtig eller som alvidende.
På grund af temaerne i skabelsesberetningen bliver emner som køn og klima især taget op på første undervisningsdag. Blandt andet da læreren beder eleverne forholde sig til det, der ikke står i teksten. For eksempel vil det måske overraske nogle, at Gud siger til de første mennesker, at de skal leve af planter og frugttræer.
”Er Gud vegetar?”, spørger Christian Hjortkjær?
”Eller måske veganer,” svarer en af eleverne.
”Ja, veganer endda. Der står ikke noget om, at vi skal spise dyrene. Er det ikke vildt mærkeligt?”.
De undrer sig også over, hvorfor Gud omtales som hankøn, når både mand og kvinde er skabt i hans billede. Og de taler om, hvordan mand og kvinde bliver stillet forskellige vilkår i udsigt efter syndefaldet.
En elev bemærker for eksempel, at Gud som en straf over mennesker sætter manden til at herske over kvinden:
”Måske kan man endda tolke det feministisk. At Gud sidestiller en patriarkalsk struktur med alle de andre negative ting, som at kvinden skal føde i smerte, og at mennesker skal dø?”, siger eleven.
Et hierarki mellem mand og kvinde?
Ikke alle er enige, men læreren byder ind med, at man i hvert fald kan sige, at syndefaldet medførte et nyt hierarki mellem mand og kvinde.
”Der kommer en hierarkisering ind som resultat af, at Gud bliver vred over deres overtrædelse. Det hierarki blev ikke nævnt, før han blev vred over dette oprør, som han muligvis selv var skyld i. Gud skabte jo slangen, som fristede kvinden. Og når han bliver vred, tyder det på, at han ikke havde forudset det på forhånd. Her kan man igen konkludere, at Gud har været en eksperimenterende Gud, som har skabt slangen uden at være bevidst om konsekvenserne af det.”
Over de næste seks uger skal holdet behandle tre yderligere tekster fra Det Gamle Testamente og to evangelietekster, inden de slutter med en tekst om dommedag fra Johannes’ Åbenbaring.