En af de største kirkeministre i vor tid. Tidligere politiker og partiformand Torben Rechendorff er død

Torben Rechendorff havde kirkepolitisk tæft, og som kirkeminister lykkedes det ham at implementere en række fornyelser, der lagde grunden til folkekirken, som vi kender i dag

Torben Rechendorff lev født 1. april 1937 i København, og var søn af civilingeniør Aage Rechendorff og Gudrun Rechendorff
Torben Rechendorff lev født 1. april 1937 i København, og var søn af civilingeniør Aage Rechendorff og Gudrun Rechendorff. Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix.

Tirsdag døde den tidligere konservative partiformand og kirkeminister Torben Rechendorff 85 år gammel. Han var en en højt kvalificeret politiker, lyder det fra en anden tidligere kirkeminister, Bertel Haarder (V).

“Han var en af den slags politikere, som kunne noget i forvejen, og som tog sin erfaring, både som skoleinspektør og som lokalpolitiker, med ind i Folketinget. Han var klog og tænksom, men aldrig bedrevidende,” siger Bertel Haarder, der især husker Torben Rechendorff for hans engagement i grænselandet, hans arbejde for folkekirken og, ikke mindst, for en lun humor.

“Jeg husker en episode, da han som nyudnævnt kommunikationsminister skulle prøvekøre en budcykel og faldt i Frederiksholms Kanal. En journalist spurgte ham efterfølgende, hvad Torben Rechendorff tænkte, da han faldt i det sorte vand. 'Mine sidste tanker gik naturligvis til regeringen,' lød svaret prompte,” ifølge Bertel Haarder.

Den vellidte politiker begyndte tilværelsen på Rigshospitalet den 1. april 1937, hvor moderen efterlod ham, og han kom derefter til prinsesse Helenas børnehjem i København. Her blev han adopteret af Aage Rechendorff og Gudrun Rechendorff og voksede op i Nordsjælland. 

Barndommen var præget af et stort engagement i spejderbevægelsen, og - i hvert fald i begyndelsen - obligatorisk kirkegang.

”Jeg husker det som eksorbitant kedsommeligt, men jeg tror aldrig, at jeg stillede spørgsmålstegn ved, om jeg skulle med. Sådan var det bare,” fortalte Torben Rechendorff til Kristeligt Dagblad i 2015. 

Men forholdet til både kirkegang og kristendom blev forbedret væsentligt under konfirmationsforberedelserne hos præsten Johan Schwarz Nielsen:

”Han lærte mig, at kristendommen ikke er noget tungt og dystert, men noget levende, fremadrettet og livsbekræftende. Det var gennem hans forkyndelse og undervisning, at jeg erfarede, at kristendommen var noget løfterigt, som havde med livet at gøre,” forklarede Torben Rechendorff ved samme lejlighed. 

Torben Rechendorff uddannede sig til lærer, og efter afsluttet eksamen på Frederiksberg Seminarium i 1960 begyndte han at undervise i religion på Hørsholm Skole i Nordsjælland. 

I Hørsholm engagerede han sig i lokalpolitik og blev valgt ind i kommunalbestyrelsen for Det Konservative Folkeparti.

I 1981 forlod han skolevæsenet for at blive generalsekretær i partiet, og i 1989 blev Torben Rechendorff kirkeminister i den konservative Poul Schlüters anden regering. 

“Han var af de største kirkeministre i vor tid,” lyder det fra Peter Lodberg, der er professor i teologi Ved Aarhus Universitet og formand for Folkekirkens Mellemkirkelige Råd.

Da Torben Rechendorff tiltrådte som kirkeminister, var folkekirken i vildrede, forklarer Peter Lodberg.

“I slutningen af 1980’erne var folkekirken orienteringsløs, og der var vældig modstand mod alle nye initiativer. Men Torben Rechendorff havde kirkepolitisk tæft, og det lykkedes ham at implementere en række fornyelser, der lagde grunden for folkekirken, som vi kender i dag.”

Torben Rechendorff fik gennemført grundlæggende strukturændringer, der blandt andet gjorde det nemmere at samarbejde på tværs af sogne, han nedsatte en kommission til fornyelse af salmebogen, og han banede vejen for en ny alterbog. Sidst, men ikke mindst sikrede han lovgrundlaget for oprettelsen af Folkekirkens Mellemkirkelige Råd.

“Han åbnede folkekirken op for samarbejde i udlandet, ikke mindst med de lutherske kirker i Baltikum, der var ved at finde deres ben efter murens fald,” siger Peter Lodberg. 

Torben Rechendorff sad som kirkeminister og kommunikationsminister indtil 1993, da den borgerlige regering mistede magten på grund af Tamilsagen. Han overtog formandskabet fra Poul Schlüter i 1993, men kun for en kort overgang. 

“Han blev ligesom skubbet til side,” siger tidligere venstre-politiker Birthe Rønn Hornbech, som kendte både Torben Rechendorff og hans familie: 

“Jeg sagde til hans kone dengang, at partiet virkelig havde dummet sig ved ikke at beholde ham i spidsen. Han var en stabiliserende og modererende faktor i det Det Konservative Folkeparti,” siger hun. 

Torben Rechendorff forlod Folketinget få år efter som 61-årig. Gennem hele sin karriere har Torben Rechendorff bestridt en lang række tillids- og bestyrelsesposter i blandt andet Det Danske Bibelselskab og Den Danske Diakonissestiftelse. Han var medlem af Kristeligt Dagblads bestyrelse fra 1978 til 1982 og af avisens repræsentantskab fra 1982 til 1988. 

Han var gift med præst Lis Rechendorff, Danmarks første kvindelige feltpræst, der døde i 2006.

Da Kristeligt Dagblad i 2015 talte med Torben Rechendorff, havde han et håb om at skulle møde sin afdøde kone i det hinsides. 

“For mig er det en trøst at kunne sige, at som Kristus opstod, skal vi opstå. Hvad der sker på den anden side, ved vi ikke noget om, men jeg tror på, at jeg under en eller anden form skal se Lis igen.” 

Torben Rechendorff efterlader to børn samt flere børnebørn og oldebørn.