En del af det danske sprog i 500 år: Luthers bibeloversættelse samlede det tyske sprog og fornyede det danske

I år er 500-året for Martin Luthers oversættelse af Det Nye Testamente til tysk. Foruden at være blandt de vigtigste værker under Reformationen, så har oversættelsen haft en enorm indflydelse på både det tyske og danske sprog

En del af det danske sprog i 500 år: Luthers bibeloversættelse samlede det tyske sprog og fornyede det danske
Foto: Morten Voigt.

I marts 1522 færdiggør den tyske teolog og reformator Martin Luther (1483-1546) sin oversættelse af Det Nye Testamente, som udkommer september samme år. Oversættelsens indflydelse på moderne tysk er enorm, og selv i Danmark sniger ord fra oversættelsen sig ind i vores sprog.

I anledning af 500-året for Luthers oversættelse oplister Kristeligt Dagblad en række af Luthers mest betydningsfulde sprogfornyelser, som også har påvirket det danske sprog. Forfatter og tidligere lektor i tysk ved Københavns Universitet Vibeke Winge har hjulpet til med at grave nogle af Luthers sprogblomster frem. Om selve betydningen af Luthers Bibel fortæller hun:

"Luther kaldes ofte det tyske skriftsprogs fader. Dette er en overdrivelse. Den indflydelse hans bibeloversættelse får, kan dog ikke underdrives. Den måde han tager et ord fra plattysk og andre gange fra højtysk og blander dem sammen, har præget moderne tysk. Gennem ham kommer der et forsøg på en samling og fornyelse af det tyske sprog."

På Luthers tid eksisterer der ikke et samlet Tyskland og heller ikke et fælles tysk nationalsprog. De dominerende udgaver af tysk er plattysk og højtysk, som forgrener sig i en masse dialekter. Med den øgede handel på tværs af fyrstedømmer, opstår der et større behov for et fælles tysk sprog.

"Luther skriver om sit arbejde med at oversætte Det Nye Testamente. Herfra kan vi se, at han var meget bevidst om, at der var mange dialekter, som var svære at forstå på tværs af regionerne. Han skriver, at han har brug for et fælles tysk sprog, så folk, uafhængig af dialekt, kan forstå Bibelen," forklarer Vibeke Winge.

Ved at lytte til de forskellige dialekter plukker Luther forskellige ord og fører dem ind i sit oversætterarbejde. Det er Luthers evne til at korte lange sætninger ned til enkelte ord, og tage tidligere ord og give dem nye betydninger, som giver hans oversættelse den gennemslagskraft, som den får. De tidligere tyske bibler har været direkte oversættelser fra den latinske Bibel.

"Det er vigtigere for Luther, at teksten er forståelig, end at den er oversat ordret fra latin. Et sted skriver han, at han i arbejdet med sin oversættelse skal oversætte den latinske sætning Ex abundantia cordis os loquitur [red. Matt 12,34]. Af andre er det oversat til Fra hjertets overflod taler munden. Hvilken tysker taler sådan, spørger han så. Derfor oversætter han det til: Hvad hjertet er fuld af, flyder munden over med. Det handler om meningen i teksten," fortæller Vibeke Winge.

Herhjemme finder Luthers sprogfornyelse også vej ind i det danske sprog. Under Kong Christian III (1503- 1559) sættes en fuldstændig oversættelse af hele Bibelen i gang, der udkommer i 1550. Stærkt præget af Luthers idéer gennemfører kongen Reformationen i Danmark omkring 1536. Derfor er det også vigtigt for ham, at der udkommer en samlet Bibel på dansk, som kan forstås af folket. Det er i dag ukendt, hvem der præcist stod bag oversætterarbejdet, men den almene opfattelse er, at den blev foretaget af en række gejstlige, teologer og præster.

Titelbladet på Christian III’s Bibel. Blev trykt af den tyske bogtrykker Ludwig Dietz fra Lübeck (1480-1559), som genbrugte træsnit af den tyske billedskærer Erhard Altdorfer (1480-1561) fra Martin  Luthers "Lübeckerbibel" (1533/34).
Titelbladet på Christian III’s Bibel. Blev trykt af den tyske bogtrykker Ludwig Dietz fra Lübeck (1480-1559), som genbrugte træsnit af den tyske billedskærer Erhard Altdorfer (1480-1561) fra Martin Luthers "Lübeckerbibel" (1533/34). Foto: Arkivfoto

Under kongens befaling fik de til opdrag, at oversættelsen skulle følges Luthers Bibel så tæt som muligt. Derfor Christian III’s Bibel også Luthers tekst helt ned i detaljer som opdelingen af afsnit og brug af store bogstaver. Bibelen har haft enorm indvirkning på det danske skrift- og talesprog helt frem til i dag, fortæller Marita Akhøj Nielsen, projektleder ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab:

"Oversættelsen af Christian 3.'s bibel ligger sig meget tæt op ad Luthers sidste oversættelse af Bibelen, og det er på forhånd sandsynligt, at dens formuleringer er blevet stående i det danske sprog lige siden. Der er dog sket meget med sproget på de næsten 500 år, der er gået. Også i de bevingede ord, der går tilbage til skriftsteder."

15 ord og vendinger præget af Luther i det danske sprog

I samarbejde med to eksperter, Vibeke Winge og Marita Akhøj Nielsen, har Kristeligt Dagblad lavet en liste over ord og vendinger fra Luthers Bibel, som har påvirket det danske sprog.

• From: På tysk skifter ordet fra at være et verdsligt ord, dygtig eller retskaffen, til at blive et religiøst udtryk. På dansk kommer den religiøse betydning af ordet gennem Luther.

• Blutgeld: Blodpenge, Matt 27, 6. I Christian III’s Bibel bruges ordet ”Blod pendinge”. Ordet er ikke kendt før på dansk.

• Richtschnur: Rettesnor, retningslinje eller målesnor, Job 38, 4. I Christian III’s Bibel bruges ordet "Rettesnoren". Ordet er ikke kendt før på dansk.

• Macht der Finsternis: Mørkets magt, Kol 1, 13. I Christian III’s Bibel er det oversat til "mørckens Øffrighed", men i den nyeste danske udgave er det oversat til Luthers formulering, mørkets magt.

• Perlen vor die Säue werfen: Kast ikke perler for svin, Matt 7, 6. I Christian III’s Bibel bruges sætningen "i skulle icke kaste eders Perler for Suin". Vendingen er med stor sandsynlighed ikke kendt før på dansk.

• Jemandem das Maul stopfen: Munden skal lukkes, Sl 107, 42. I Christian III’s Bibel bruges sætningen "munden skal stoppis til paa al ondskaff". Vendingen er med stor sandsynlighed ikke kendt før på dansk.

• Durch die Finger sehen: Se gennem fingrene med, 3 Mos 20, 4. I Christian III’s Bibel bruges sætningen ”Oc der som folket i Landet seer i gennem finger / met det Menniske". Vendingen er ikke kendt før på dansk.

• Den Staub von den Füßen schütteln: Ryst støvet af dine fødder, Matt 10, 14. I Christian III’s Bibel bruges sætningen "røster støffuen aff eders Føder". Vendingen er ikke kendt før på dansk.

• Sein Licht unter den Scheffel stellen: At sætte sit lys under en skæppe, Matt 5, 15. I Christian III’s Bibel bruges sætningen "Mand tender oc icke it Liuss / oc setter det vnder en Skeppe". Vendingen er ikke kendt før på dansk.

• Zeichen der zeit: Tidernes tegn, Matt 16, 3. I Christian III’s Bibel bruges sætningen "denne tids Tegen". Vendingen er med stor sandsynlighed ikke kendt før på dansk.

• Auf Sand bauen: Bygget på sand, Matt 7, 26. I Christian III’s Bibel bruges sætningen "Hand lignis ved en daarlig Mand / som bygde sit Hwss paa Sand". Vendingen er med stor sandsynlighed ikke kendt før på dansk.

• Ein Herz und eine Seele: Ét i hjerte og sind, ApG 4, 32. I Christian III’s Bibel "Men Menigheden som trode / vaar it Hierte oc en Siel". Vendingen er med stor sandsynlighed ikke kendt før på dansk.

• Wes das Herz voll ist des geht der Mund ueber, Matt 12,34. Hvad hjertet er fuld af, flyder munden over med. Christian III’s Bibel "Huad som hiertet er fult aff / der aff løber Munden offuer". Vendingen er med stor sandsynlighed ikke kendt før på dansk.

• Die Haare zu Bergen stehen: Hårene rejste sig, Job 4, 15. Christian III’s Bibel "Oc der aanden / gick frem for mig / styrlede mine haar paa mit liff". Vendingen er med stor sandsynlighed ikke kendt før på dansk.

• Sich vollsaufen: Vi fylder os/drikker os fulde, Es 56, 12. Christian III’s Bibel "lader oss hente Vin och dricke oss druckne ". Vendingen er med stor sandsynlighed ikke kendt før på dansk.