En hindu som premierminister i Storbritannien varsler en ny tid

Valget af Rishi Sunak, der er hindu, som ny britisk regeringsleder viser, at det multikulturelle og multireligiøse samfund for alvor er en realitet

I sidste uge blev Rishi Sunak valgt som den første ikke-kristne premierminister i Storbritannien. Han er født i Storbritannien af forældre af indisk afstamning, og han har betegnet sig selv om en stolt hindu. Her ses han tænde lys under Divali.
I sidste uge blev Rishi Sunak valgt som den første ikke-kristne premierminister i Storbritannien. Han er født i Storbritannien af forældre af indisk afstamning, og han har betegnet sig selv om en stolt hindu. Her ses han tænde lys under Divali. Foto: Simon Walker/No10 Crown Copyright/Ritzau Scanpix.

Da Storbritanniens tidligere premierminister Tony Blair engang offentligt ville gøre rede for sin kristne tro, brød hans spindoktor Alastair Campbell ind med den sidenhen legendariske sætning: “We don't do God.”

Meningen var, at i britisk politik og i øvrigt i det meste af den vestlige verden er stat og kirke adskilt, og politikeres tro er en privatsag. I de senere år er der sket en opblødning af det dogme, og religion har fyldt mere i det offentlige rum, hvor politikere, også danske politikere, gerne taler om deres tro. Senest har statsminister Mette Frederiksen (S) offentligt fortalt, at hun ikke er sikker på, at hun vil definere sig selv som troende, men at hun er “hardcore tilhænger af den danske folkekirke”.

I sidste uge blev Rishi Sunak valgt som den første ikke-kristne premierminister i Storbritannien. Han er født i Storbritannien af forældre af indisk afstamning, og han har betegnet sig selv om en stolt hindu. “Jeg er helt igennem britisk (…), men min religiøse og kulturelle arv er indisk. Min hustru er indisk, og jeg er åben om, at jeg er hindu,” sagde han i et avisinterview i 2015. 

Rishi Sunak praktiserer sin religion og går regelmæssigt i hinduistisk tempel. Som nyt parlamentsmedlem i 2015 aflagde han ed på den vigtigste hinduistiske tekst, Bhagavad Gita. Han har en datter opkaldt efter hinduguden Krishna. Han spiser ikke selv oksekød, men respekterer koen som et helligt dyr. På sit skrivebord har han en lille statue af hinduguden Ganesh. Da han som finansminister boede i Downing Street nummer 11 ved siden af premierministeren, markerede han i 2019 den vigtigste hinduistiske fest, divali, ved at tænde lys foran sin bolig, og han blev valgt som premierminister forleden under samme fest.  I et interview med avisen The Times sagde han i sommer om sin hinduistiske tro: “Den giver mig styrke, den giver mig retning, og den er en del af den, jeg er.”

Det står centralt i hinduismen at søge succes og fremgang i livet ved at påtage sig sin pligt og yde sit bedste. Den indiske befolkningsgruppe i Storbritannien, der udgør 1,4 millioner ud af de 67 millioner briter, er da også markant bedre uddannet end den britiske, og Rishi Sunaks centrale værdier, der bygger på hans tro, har han selv defineret som familien, hårdt arbejde og uddannelse.

Det er tankevækkende, at Rishi Sunak så tydeligt har markeret, at han opfatter sig selv som britisk, uden at det religiøse aspekt af det spørgsmål berøres. Britiske medier har med et ekko af det legendariske udsagn “We don’t do God” også været stort set tavse om emnet. 

Kun godt halvdelen af befolkningen i Storbritannien definerer sig som kristne, og der har historisk været et tæt forhold mellem stat og kirke, sådan som det kom til udtryk ved statsbegravelsen af dronning Elizabeth i september måned.

Men Storbritannien er også et af Europas mest multikulturelle og multireligiøse lande. Siden opløsningen af det britiske imperium i kølvandet på Anden Verdenskrig har det i særlig grad været åbent for indvandring fra de gamle kolonier. Den seneste officielle opgørelse over den etniske sammensætning af landet er fra 2011 og viste, at knap 15 procent af befolkningen er af asiatisk eller afrikansk baggrund.

Samtidig med fremgangen af andre religioner er kristendommen i Storbritannien på hastig tilbagegang. Kun 1 ud af 10 britiske børn bliver døbt i Church of England, mens folkekirken i Danmark døber 5 ud af 10 børn ifølge en opgørelsesmetode.

Får denne nye udvikling, der bliver åbenbar med valget af en premierminister med hinduistisk baggrund, betydning for forholdet mellem stat og kirke i Storbritannien? Formentlig ikke umiddelbart, fordi der her vil blive anlagt en pragmatisk vinkel. Eksempelvis er det den britiske konge, der udnævner biskopper, herunder ærkebiskoppen og lederen af Church of England, og udnævnelserne sker efter indstilling fra netop premierministeren. Sunak vil sikkert være klog nok til at gøre ligesom de fem tidligere premierministre og lade andre tage sig af opgaven ved at følge kirkens egne indstillinger.

Den nuværende ærkebiskop i Church of England, Justin Welby, har heller ikke udtrykt nogen betænkelighed ved valget af en ikke-kristen premierminister i Storbritannien. Han har alene nøjedes med at opfordre alle til at bede for både den nye premierminister og for politisk stabilitet i landet, hvilket der nok kan være brug for.

Det konservative parlamentsmedlem Gary Streeter, der er kristen, giver formentlig udtryk for mange briters opfattelse af valget af den nye premierminister, når han hylder det multietniske og det multireligiøse med ordene: “Vi er et land, der har budt mennesker fra hele verden velkommen igennem hele Storbritanniens historie (…) Så en hindu med britisk-asiatisk baggrund som ny leder af landet viser bare, hvor moderne vi er, og at vi er klar til at favne en ny verden. Nogle kristne spørger mig: Hvordan kan en hindu være premierminister? Jeg siger, at jeg hellere vil have en person med tro og værdier omgivet af andre kristne end en ateist med et helt andet verdensbillede.”

I den britiske tradition er regenten kirkens øverste leder, og det er kong Charles, der er “defender of the faith”, forsvarer for troen, som det hedder. For år tilbage udløste det omfattende debat i landet, at han som tronfølger omtalte sig selv som “defender of faith”, forsvarer for tro, altså alle slags tro. Kort efter at være blevet udråbt til konge mødtes han i september med de religiøse ledere i Storbritannien og sagde her, at han er en engageret kristen anglikaner, og at han er optaget af at sikre trosfrihed for alle minoriteter og alle mennesker. Kong Charles har ved utallige lejligheder vist sig langt mere orienteret mod et mangefacetteret Storbritannien end sin mor, nyligt afdøde dronning Elizabeth, der ikke mindst i sine årlige tv-transmitterede juletaler har ladet sin klassiske anglikanske kristne tro skinne igennem. Kong Charles har udtrykt stor interesse for religionsdialog, og han har besøgt moskéer, templer, synagoger og kirker. 

Valget af Rishi Sunak som ny premierminister viser, at etniske minoriteter har fået lige muligheder og rettigheder i det multikulturelle og multireligiøse Storbritannien. At det sker, samtidig med at den nye regent, kong Charles, i høj grad er vendt mod den trosmæssige mangfoldighed i landet, understreger, at kristendommen ikke længere har en naturlig rolle som den dominerende religion i landet. 

Hovedstaden London har i dag en muslimsk borgmester. Landets premierminister er hindu, og kongen er kristen. Storbritannien er for alvor blevet et eksperiment for en ny tids multikulturelle og multireligiøse samfund.