Hvad vil præcis ændre sig, hvis man vælger dig som biskop over Fyens Stift?
Jeg vil have flere præster, og især lavere sygefrekvens blandt præster. Det handler ofte om økonomi, for hvis der er langtidssygemeldinger i et provsti, så bruger man rådighedsordningen. Men det flytter bare problemet over til nabopræsten, som skal passe to embeder, og så ved vi godt, hvad der sker. Derfor er vi nødt til at have vikarpræster, der kan rykke ind. Det kunne fint være nye præster, som kan få erfaring på den måde. Man kunne starte med at spørge Kirkeministeriet, om de vil donere flere præster, men det vil de som regel ikke. Og så må man finde pengene et andet sted, og det betyder at spare. For eksempel på ansættelses-, personale-, regnskabs- og kommunikationskonsulenter. Jeg siger nej tak til flere konsulenter, jeg vil have præster. Derudover skal der kigges på, hvorfor præsterne bliver syge.
Hvordan vil du finde ud af det?
Jeg ville tage ud og spørge dem og tale med dem. Det er det, jeg typisk vil gøre. En anden ting, jeg vil nævne, er noget, som jeg ved noget om, nemlig det mærkelige fænomen, den tjenstlige samtale. Jeg vil gøre alt for ikke at have en eneste samtale. Selvfølgelig kan det være nødvendigt, men hvis man bliver kaldt til samtale, skal man kunne se hvorfor.
Hvad foreslår du af konkrete tiltag imod problemerne med dårligt arbejdsmiljø i folkekirken?
Alle siger, vi skal klæde menighedsrådene på til at lede. Men ledelse er ikke en teori. Det er en praksis. Det er noget, man gør, og når man har gjort det, kan man lære det. Så man kan ikke klæde folk på og give dem kurser. Det hjælper ikke. Det handler måske mere om at få fat i de rigtige mennesker. For hvad er ledelse? At få folk med sig. Og hvad er en god leder? En med karisma. Men det handler igen om personlighed, udstråling, og praksis. Og hvis et menighedsråd er dybt dysfunktionelt, hvad gør man så? Det er svært at svare entydigt på. Det kan og tør jeg faktisk ikke. Men de skal have hjælp og en dygtig person til at vise eksemplet. Det er god gammeldags mesterlære. At lytte til nogen med erfaring er bedre end at sidde på skolebænken.
Mange bispekandidater kalder sig grundtvigske. Hvad er det særlige ved dit syn på kirke og teologi?
Det siger de alle sammen, men det siger jo ikke noget. Jeg er poetisk teolog. Jeg er rundet af Kierkegaard og selvfølgelig også af Grundtvig. Men jeg vil kalde mig erfaringsteolog eller poetisk teolog. Det er også det, der fylder mest i mine bøger. Det er analyse af rockpoesi, gastronomi, film og litteratur. Dogmatikken er en slags ledetråd undervejs, som kan være god nok at have, men det er billedsproget, det poetiske og det litterære sprog, som det hele handler om. Det er alle Grundtvigs salmer, det er lignelserne, det er litteratur med figurer, som vi kan spejle os i. Derudover er jeg en blanding af faglighed og folkelighed. Begge dele er vigtigt, for hvis du er ren faglighed, så mister du folk. Hvis det kun er folkelighed og populisme, er der ingen substans. Det ligger i mine to uddannelser: Som tømrer og teolog.