Er det på tide at genoplive blasfemiparagraffen? Nej, mener regeringspartierne

Kristendemokraterne vil genoplive blasfemiparagraffen i kølvandet på protesterne over Rasmus Paludans koranafbrændinger. Men ifølge regeringspartierne er paragraffen lagt endeligt i graven

Muslimske demonstranter brænder et dansk flag foran den svenske ambassade i London den 28. januar som reaktion på Rasmus Paludans koranafbrændinger i Sverige og Danmark.
Muslimske demonstranter brænder et dansk flag foran den svenske ambassade i London den 28. januar som reaktion på Rasmus Paludans koranafbrændinger i Sverige og Danmark. Foto: Martyn Wheatley/I-Images/Ritzau Scanpix.

England, Tyrkiet, Pakistan, Malaysia. I store dele af verden har muslimer i de seneste dage protesteret mod Rasmus Paludans koranafbrændinger, som de anser for at være krænkende og respektløse.

Ifølge Kristendemokraterne viser begivenhederne, at der strafferetligt mangler et værktøj, når religioner bliver skændet. Derfor ønsker partiet, at Folketinget skal tilbagekalde afskaffelsen af blasfemiparagraffen, også kaldet straffelovens paragraf 140, som blev indført i 1866 og ophævet i 2017.

"Blasfemiparagraffen var med til at sætte en grænse for, hvad man kunne tillade sig at sige og gøre i forhold til andre menneskers tro – uanset om det handlede om kristendom eller andre religioner. Denne grænse er nu væk, og det udnytter kræfter som Rasmus Paludan og partiet Stram Kurs til at skabe splid og ufred. Det vil vi til livs," lyder det fra den ene af de to fungerende formænd i Kristendemokraterne, Jesper Housgaard.

I 2017 var alle Folketingets partier med undtagelse af Socialdemokratiet enige om at afskaffe blasfemiparagraffen – et forslag, der var fremsat af Enhedslisten. Men hos Socialdemokratiet mener man ikke længere, at der er behov for en blasfemiparagraf, siger retsordfører Bjørn Brandenborg (S):

"Jeg synes også, det er tåbeligt, hvad Paludan har gang i. Men der må ikke herske nogen tvivl om, at ytringsfrihed og retten til at forsamle sig er en grundlæggende værdi i det danske samfund, og det står over hensynet til religion," siger Bjørn Brandenborg, som heller ikke mener, at der er behov for yderligere lovgivning på området.

Samme meldinger kommer fra de to andre regeringspartier:

"Jeg mener ikke, der er behov for yderligere lovgivning på området. Vi har en grundlovssikret ytringsfrihed under ansvar i Danmark, og den ser jeg ingen grund til at ændre på," siger retsordfører Preben Bang Henriksen fra Venstre.

"Vi kan ikke ændre lovgivningen på grund af enkeltsager. Det er meget dumt, hvad Rasmus Paludan laver, men vi kan ikke stoppe ytringsfriheden," supplerer retsordfører Henrik Rejnholt Andersen fra Moderaterne.

Hos De Konservative har man samme holdning i dag som i 2017. 

"De Konservative var forkæmpere for at afskaffe blasfemiparagraffen, fordi formålet var at styrke ytringsfriheden. Det formål er stadig ædelt, og én mand skal ikke få lov at ødelægge det for alle andre," lyder det fra retsordfører Mai Mercado.

Det er ikke kun danske politikere, der opfatter blasfemilovgivning som en død sag. Det fortæller Thomas Hoffmann, der er islamforsker og professor ved Københavns Universitet:

"Flere muslimske teologer og jurister er klar over, at man stort set i hele Vesten har afkriminaliseret blasfemi. Derfor går de over til et mere sekulært sprog og en ny strategi. Så i stedet for at kritisere koranafbrændinger og satiretegninger som værende blasfemi og gudsbespottelse, argumenterer de nu for, at det er et udtryk for hadtale og racisme mod religiøse minoriteter," siger Thomas Hoffmann og tilføjer:

"Samtidig er de begyndt at indgå alliancer for at virke mere progressive. Det kan for eksempel være med aktører, der arbejder for at beskytte etniske eller seksuelle minoriteter," siger Thomas Hoffmann.