"Kend forskellen." Sådan lød overskriften for debatten mellem bispekandidater i Roskilde Stift i Knabstruphallen. Formålet var blandt andet at få de teologiske forskelle frem i lyset. Det forklarede ordstyrer Rasmus Birkerod, da han tog hul på mødet mandag aften.
Han citerede en efterskoleforstander, der havde overværet den seneste debat mellem kandidaterne:
"Teologisk kan jeg ikke se nogen forskel på kandidaterne overhovedet," havde forstanderen sagt.
Alle fire kandidater ligger nemlig solidt på midten og kan samarbejde med alle kirkelige retninger i folkekirken. Men en teologisk forskel blev dog klar mandag aften i Knabstruphallen, hvor knap 200 menighedsrådsmedlemmer og præster fra Roskilde Stift var mødt frem.
"Er et udøbt barn også Guds barn?" spurgte ordstyreren.
Den eneste, der svarede nej, var Per Vibskov Nielsen, provst i Nørrebro Provsti i København.
"Dåbsritualet, hvori vi bliver Guds børn, vil jeg gerne holde fast i. I gamle dage kaldte man de udøbte for hedninger. Jeg ved, at det er et gammeldags udtryk, men jeg bruger det, fordi der ligger i det, at der faktisk sker noget, som gør en forskel, når man bliver døbt. Derfor kan udøbte ikke være Guds børn."
Det synspunkt var de tre øvrige kandidater uenige i. Alle er Guds børn, mente de omvendt.
Dog er der stadig forskel på at være døbt og ikke at være døbt, mente Rasmus Nøjgaard, sognepræst ved Sankt Jakobs kirke på Østerbro i København.
"Lige siden Reformationen har der stået i Kirkeordinansen (lov fra 1537, red), at alle udøbte også er Guds børn og er favnet af Guds kærlighed. Det betyder ikke, at der ikke er forskel på at være døbt og ikke døbt. Jeg plejer at bruge det billede, at mine børn har klassen på besøg. Alle de andre børn i deres klasse er dejlige børn og under fælles varetægt. Men de børn, der er mine, kan være helt sikre på, at jeg har deres ryg, og at jeg vil tilgive dem alt. Jeg tror, det er en god måde at beskrive dåbens rolle på. Vi er alle Guds børn, men er du døbt, så har Gud din ryg," sagde Rasmus Nøjgaard.
Det billede var dog ikke populært hos Ulla Thorbjørn Hansen, provst i Slagelse provsti.
"Jeg kan ikke lide det billede på, at Gud holder mere af nogle bestemte børn. For mig er alle mennesker Guds børn, og vi er alle skabt i Guds billede," sagde hun og uddybede sit syn på sagen:
“Jeg vil sige det grundtvigske 'menneske først, kristen så.' Og vi er allesammen Guds børn. Men det er vigtigt at blive døbt. Jesus har sagt det, og vi gør det, fordi vi har fået at vide, at det skal vi, og det er godt for os. Det giver et tilhørsforhold og en identitet. Vi hører til hos Gud," sagde hun.
Ordstyrer Rasmus Birkerod bad Per Vibskov Nielsen om at uddybe, hvad der sker med dem, der ikke bliver døbt.
"Tror du, at udøbte går fortabt?" spurgte ordstyreren.
"Nej, jeg tror på Jesus. Det er det vigtige for mig. Jeg tror på, at han har frelst os," svarede Per Vibskov Nielsen.
Det var dog ikke nok for Rasmus Birkerod.
"Det var ikke det, jeg spurgte om. Tror du, at det udøbte menneske kan gå fortabt?"
"Jeg kan sige det på den måde, at jeg siger til forældre, at det er godt, at de får deres børn døbt, så barnet ikke svæver rundt derude i verden uden et tilhørssted. Det ville jeg ikke kalde fortabelse, men dåben giver et tilhørsforhold til Kristus."
En krigsforbryder måtte trækkes ind i debatten, da Anna Helleberg Kluge, provst i Næstved provsti, skulle give sin holdning til kende.
"Når jeg mener, at alle børn er Guds børn, uanset om de er døbt, er det, fordi jeg ikke kan bære andet. Det er uforeneligt med mit gudsbillede. Jeg har begravet ganske små børn, der ikke nåede at blive døbt. Der tror jeg simpelthen ikke, at dåben spiller en rolle. Uanset, hvad man kan læse i en lærebog, holder jeg fast i den tro, at Gud er der, uanset om man er døbt. Var Hitler døbt? Det var han vel. Ville de ikke være grotekst, hvis Hitler blev frelst, og det lille barn, der kun blev tre timer gammelt, gik fortabt? Vi må være lidt barmhjertige," sagde hun.
Debatten mandag aften var den anden af i alt fire store debatter. I aften mødes kandidaterne i Sorøhallen.
Artiklen er rettet onsdag den 20. april 2022. Ulla Thorbjørn Hansen var oprindeligt citeret for at sige: "Det grundtvigske menneske bør som kristen mene, at vi alle er Guds børn. Men det er vigtigt at blive døbt.” Det korrekte citat er: “Jeg vil sige det grundtvigske 'menneske først, kristen så.' Og vi er allesammen Guds børn. Men det er vigtigt at blive døbt.” Kristeligt Dagblad beklager fejlen.