Fonden P. C. Ibsens Sønners Legat har påkaldt sig Erhvervsstyrelsens opmærksomhed, efter Kristeligt Dagblad i en række artikler har beskrevet, hvordan fonden har uddelt penge til foreninger og organisationer, som bestyrelsens medlemmer selv er tilknyttet, og tildelt lejligheder i en ejendom på Strandvejen i Hellerup, som fonden råder over, til sig selv, familie og bekendte. Heriblandt biskop over København Peter Skov-Jakobsens ekskone og datter og flere medarbejdere i Københavns Stifts kirker.
Det har fået Erhvervsstyrelsen til henover sommeren at bede fonden redegøre nærmere for dens praksis, viser aktindsigt i korrespondancen mellem fonden og styrelsen.
Senest har Erhvervsstyrelsen igen måttet "anmode om en uddybende redegørelse" for en række forhold, da styrelsens spørgsmål "ikke er blevet besvaret i tilstrækkeligt omfang ligesom nye oplysninger i dagspressen giver anledning til, at visse forhold bliver uddybet overfor styrelsen."
Det er især spørgsmål til tildelingerne af lejligheder i en ejendom, som fonden råder over, og overvejelser om eventuel inhabilitet i den forbindelse, samt fondens uddeling af 250.000 kroner til fire foreninger og organisationer, som bestyrelsesmedlemmerne er tilknyttet, som Erhvervsstyrelsen stiller og vil have uddybet og dokumenteret.
Ifølge Jakob Thomsen, der er fondsekspert og redaktør på netmediet Fundats, der skriver om fonde, viser dette, at fonden har "tirret" styrelsen med dens hidtidige svar.
"Styrelsen ser ud til at være blevet irriteret over de venstrehåndssvar på deres spørgsmål, der tidligere er kommet fra fondens direktør, hvor der ikke er blevet svaret dybdegående, og hvor man ikke har fremsendt den dokumentation, man er blevet bedt om," siger Jakob Thomsen.
"Så nu beder de om protokoller og henviser til de forpligtelser i erhvervsfondsloven, som bestyrelsen er underlagt i forhold til dokumentation og habilitet," siger Jakob Thomsen, der tilføjer, at fondens aktiviteter ikke nødvendigvis er imod reglerne, hvis man bare har sørget for at tage sine forholdsregler.
"Men det er mit indtryk, at man i mange mindre professionelle bestyrelser, som denne, ikke er helt opmærksomme på kravene om at føre protokol med referater fra beslutningsmøder, hvor det blandt andet skal beskrives, hvordan man håndterer spørgsmål om inhabilitet."
Fonden P. C. Ibsens Sønners Legat har fået indtil den 15. august til at komme med svar.
I fondens bestyrelse sidder præsterne Leif G. Christensen og Steffen Ringgaard Andresen, som er henholdsvis sognepræst i Helligåndskirken og Vor Frue Kirke i København, samt tidligere provst i Holmens Provst Ejgil Bank Olesen, der også er ansat og får løn som fondens administrator. Ingen af dem er vendt tilbage på Kristeligt Dagblads henvendelser. Heller ikke fondens direktør og advokat Thomas Bang er vendt tilbage.
Mark Ørberg, der forsker i fondsret ved CBS, vil ikke foregribe Erhvervsstyrelsens afgørelse i sagen, men han mener, at især Erhvervsstyrelsens fremhævning af direktøren og bestyrelsens pligt til alene at varetage fondens formål og interesser er interessant.
"Når en fondsmyndighed indhenter beslutningsprotokollerne, kan det være for at se, om bestyrelsens oplysninger til styrelsen stemmer overens med det, der reelt udgjorde beslutningsgrundlaget i sin tid. Man vil nok se på, om bestyrelsen reelt overvejede andre organisationer, eller om man blot uddelte til sine forhåndsfavoritter," siger Mark Ørberg om de i alt 250.000 kroner, som fonden har givet til organisationer, som bestyrelsens medlemmer selv er tilknyttet.
Han lægger også særligt mærke til Erhvervsstyrelsens bemærkning om en vedtægtsændring, som bestyrelsen foretog i 2020, der gjorde det muligt fremover at uddele penge til organisationer og ikke kun enkeltpersoner, hvis man efter at have gjort en seriøs indsats for at udbrede kendskabet til legatet ikke har fundet nok egnede ansøgere.
Mark Ørberg ser en sammenhæng mellem formålsændringen i 2020 og fondens nuværende udfordringer med fondsmyndigheden.
"Hvis du siger, at du kun vil bruge det sekundære formål om uddeling til foreninger, hvis det primære formål er decideret umuligt, så er det lidt påfaldende, at man allerede året efter begynder at uddele til foreninger, og at ledelsen er involveret i disse foreninger," siger Mark Ørberg, der forklarer, hvorfor styrelsen foruden uddelingerne vil se på fondens udlejning af lejligheder til venner og familie til en meget lav pris.
"Har man 'parkeret' en stor del af fondens kapital i en fast ejendom, hvor ejendommen ikke giver afkast, og hvor venner og familie bor billigt, er det ikke som sådan ulovligt. Men fondsmyndigheden vil se på vedtægternes ordlyd og så vurdere, om det er i 'fondsformålets interesse'. Hvis der viser sig at være tale om en meget stor del af fondens kapital, vil det nok være vanskeligt for fondsmyndigheden ikke at blande sig. Midlerne kunne jo danne et afkast, som kunne uddeles til formålet."
Han fortæller, at langt de fleste sager om overholdelse af fondsformålet løses med en henstilling, fordi fondene så vil ændre praksis.