Eva Smedegaard er nyuddannet præst: I en periode undlod jeg at sige hele trosbekendelsen

Især som ung kunne Eva Smedegaard have svært ved at få trosbekendelsens ord om Djævelen, kødets opstandelse og det evige liv over sine læber. Siden har hun lært, at ord, som vækker modstand, ofte er dem, der giver en dybere forståelse af livet og troens gave

Præst med foldede hænder i kirke nær Holbæk den 30. juni 2021
Præst med foldede hænder i kirke nær Holbæk den 30. juni 2021. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix.

Hvad har været din bedste oplevelse med en gudstjeneste?

Jeg kommer til at tænke på julegudstjenesterne i min barndom. At få lov til at sidde på skødet af min mor i kirken juleaften, efter at familien har faret rundt og stresset, og mærke roen falde på, når gudstjenesten går i gang. Det var noget af det mest fantastiske. Det er den følelse af fred og forsoning som en god gudstjeneste efterlader mig med. Selv i de mest sorgfulde og hårde perioder har en tur i kirken formået at give mig det.

Hvad har været din dårligste oplevelse med en gudstjeneste?

Noget af det ved gudstjenesten, som jeg har kæmpet med, er trosbekendelsen. Især som ung pige kunne jeg ligefrem have svært ved at få ordene over mine læber. Djævelen, kødets opstandelse og det evige liv. Det er store ord. I en periode undlod jeg at sige hele trosbekendelsen for at undgå disse ord, men det var en svær periode at gå i kirke i. Siden har jeg oplevet, at netop de ord, som er sværest at forstå og vækker modstand, også ofte er dem, der giver mulighed for en dybere forståelse af livet og troens gave. Det har givet mig en stor ro og gør, at netop svære ord og tekster er nogle af dem, som jeg nu holder mest af at prædike over.

Eva Smedegaard er efter en lang karriere i erhvervslivet blevet præst og har forliget sig med de store ord i trosbekendelsen.
Eva Smedegaard er efter en lang karriere i erhvervslivet blevet præst og har forliget sig med de store ord i trosbekendelsen. Foto: Privatfoto.

Hvem har lært dig mest om Bibelen i dit liv?

Jeg er præstedatter, så min mor har lært mig en masse. Hun lærte mig ikke blot om Bibelen, men om alle de andre ting, som jeg opfattede som magiske – nisser, trolde og andre mytologiske væsener. På den måde er jeg egentlig vokset op med et meget mytisk sprog, og det har hjulpet mig med at bevare min barnetro. Min søster har været den faste følgesvend, som jeg helt fra barnsben har kunnet tale med om livets eksistentielle spørgsmål, tro og tvivl. Jeg er naturvidenskabeligt uddannet, men jeg har hele tiden beholdt en tro på, at verden er større end det, man kan måle sig frem til. Og det har jeg forsøgt at give videre til mine egne børn.

Hvilken bibelsk fortælling har haft størst betydning for dig? 

Det er skabelseshistorien. At Gud skabte himlen og Jorden og alt det andet og konstaterede, at det var godt. Det er et fantastisk udgangspunkt for mit liv, at verden er skabt god, og at jeg og vi alle er en del af det projekt.

Er der et kunstværk med bibelske temaer, du vil fremhæve her?

Det må være Rembrandts maleri af Peters fornægtelse. Det er et meget mørkt maleri, som viser øjeblikket, hvor Peter hele tre gange siger, at han ikke kender Jesus. Lyset falder på Peter, men svagt i den mørke baggrund ser vi Jesus, der er i romernes varetægt. Han har blikket rettet mod Peter, og det blik rummer alt.

Hvilket bibelcitat kunne du finde på at have på din gravsten eller i din dødsannonce? 

"Nåden er alt". Det er faktisk ikke et bibelcitat, så måske ikke så egnet. Men så skulle det være "Gud så, at det var godt".

Hvad er den vigtigste pointe i søndagens tekst?

Teksten handler om apostlen Thomas, som kræver håndgribelige beviser for, at Jesus er opstanden. Først da han mærker Jesu sår fra korsfæstelsen, tror han. Jesus siger, at salige er de, som ikke har set og dog tror. Hans pointe er, at den tvivl, som Thomas står med, og som vi alle står med, ikke altid besvares med viden. Den skal besvares med tro. Ofte tænker man, at tvivlen skal afklares med viden, men det er sjældent løsningen, når det drejer sig om eksistentiel tvivl.

Når du selv skal prædike over bibelstykket, hvem vil du så lade teksten handle om?

Jeg vil gøre det fortællende og sammenligne kirkegængerne til gudstjenesten med apostlene i teksten. Jesus kommer med samme besked til dem, som han gør til os: at i troen ligger der svar på den eksistentielle tvivl, som ikke kan besvares med beviser. Nu om dage lever mange med en identitetskrise og ved ikke, hvem de selv er, hvis de ikke bliver set, hørt eller bekræftet af andre. Jesu svar er, at tro er nok.

Hvilke overraskelser, som alle måske ikke får øje på, vil du gerne pege på i fortællingen?

Det er jo lidt modsætningsfyldt, at Jesus alligevel giver Thomas de beviser, han beder om, selvom troen burde være nok. Men her er Thomas måske et spejl på os. Hvor gode er vi selv til at blive i tvivlen uden beviser? Hvor gode er vi til at hengive os?

Hvordan lægger teksten op til, at man personligt kan handle anderledes?

Den kan give mod til at turde stå midt i tvivlen. Tvivlen kan føles meget larmende, men selv i tvivlen er der mulighed for at finde stilhed, hvor man kan høre Guds kalden.

Er der noget i dit eget liv, som du synes bliver sat i relief af tekststykket?

I dag er jeg præst, men jeg har mere end 20 års erfaring som leder i erhvervslivet. Her fandt jeg ud af, at det ofte er bedre at udvise tro og tillid end at give konkrete svar. Det samme gælder over for mine børn. De kan have masser af tvivl om dem selv og om verden, men her har jeg ofte prøvet at stå med dem i tvivlen i stedet for at give et fikst og færdigt svar.