Mens Kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune venter på en redegørelse for, hvorfor kommunens sundhedsdirektør for nylig valgte at droppe en omskæringskritisk pjece, der skulle uddeles af sundhedsplejersker, sætter fagfolk nu spørgsmålstegn ved, om det overhovedet bør være sundhedsplejerskerne, der skal informere forældrene om risici ved omskæring.
Da Ballerup Kommune i 2021 vedtog en sundhedspolitik, hvori det lyder, at forældre skal vente med at omskære deres drengebørn, til børnene selv kan tage stilling hertil, lød det ved samme lejlighed fra formand i kommunens Sundheds- og Ældreudvalg, Lolan Marianne Ottesen (S), at det var oplagt, hvis sundhedsplejerskerne skulle føre politikken ud i livet.
Men som sundhedsdirektøren Mette Mortensen sagde i mandagens udgave af Kristeligt Dagblad, er politikken en udfordring, fordi "en sundhedsplejerske ikke skal være politisk, men udføre sundhedspleje".
Hun får støtte af Susanne Rank Lücke, der er formand for Fagligt Selskab for Sygeplejersker – et fagligt selskab, der hører under Dansk Sygeplejeråd. Selskabet har sammen med sundhedsplejersker og sygeplejersker i Norden underskrevet en resolution imod omskæringer af raske drenge. Men så længe denne praksis er lovlig, skal man være varsom med, hvad man som kommune sætter sundhedsplejersker til at informere forældre om, forklarer hun.
"Som sundhedsplejersker og fagpersoner kan vi være opmærksom på, om der er infektioner, eller om alt ser ud, som det skal, når en dreng er blevet omskåret. Hvis der er infektioner, kan man henvise til egen læge. Det er den mulighed, vi har som sundhedsplejersker, da omskæring ikke er ulovligt i Danmark. Hvis man som kommune begynder at sætte regler ned over hovedet på os, som ikke stemmer overens med de udmeldinger, der kommer fra staten og fra Sundhedsstyrelsen, så risikerer man at tage sundhedsplejerskerne som gidsel med sin sundhedspolitik," siger hun.
Hun bakkes nu op af ledende sundhedsplejerske Ulla Dupont, der er formand for Foreningen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge i Danmark – også kaldet FALS.
Hun forklarer, at sundhedsplejersker allerede informerer om omskæring, fordi de henviser til den information, som Sundhedsstyrelsen stiller til rådighed.
"Der er en klar anbefaling fra Sundhedsstyrelsen, og det er den information, sundhedsplejersken skal videregive. Hvis man som sundhedsplejerske begynder at præsentere sin egen eller kommunens holdning, så går man ind i en religiøs, kulturel debat, hvilket helt bør undgås. Omskæring er ikke ulovligt i Danmark, den skal bare udføres af en anerkendt læge," siger hun.
Medlem af Ballerup Kommunes Sundheds- og Ældreudvalg Jacob Wøhler Jørgensen (V) sagde i gårsdagens Kristeligt Dagblad, at han så det som “en klokkeklar fejl”, at den kommunale administration havde droppet den pjece, som sundhedsplejen selv var gået i gang med, og som netop skulle realisere kommunens sundhedspolitik.
Men spørger man Else Guldager, der er sundhedsplejerske og ph.d i sundhedsvidenskab, er politik ikke en kommunal sundhedsplejes opgave. I hendes øjne er sundhedsplejens adelsmærke, at den skal støtte forældrene, men også også være en kritisk samarbejdspartner, der skal få dem til at tænke over, hvad de gør og hvorfor. Men altid respektfuldt.
"Man må bare sige, at omskæring er et mineret område, og som sundhedsplejerske er man ikke interesseret i at træde nogen over tæerne. På den anden side har man også en forpligtelse til at tale med folk om det, man ser, men det skal være ud fra en meget individuel rådgivning og ikke kommunens politik. Jeg synes virkelig, at man skal passe på, for kommunal sundhedspolitik bør ikke være sat i verden for at genere nogen," siger Else Guldager.