Fagforeninger: Kirkelige vinterlukninger må ikke koste på lønkroner

Organisterne og kirketjenerne kan få mindre at se til, når der skrues ned for gudstjenesteaktiviteten i Lolland-Falsters Stift. Undgå fyringer, siger biskop

Holstebro Kirke holder lukket, torsdag den 9. april 2020. Til KD
Holstebro Kirke holder lukket, torsdag den 9. april 2020. Til KD. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Denne vinter vil der blive holdt færre gudstjenester, end der plejer, i Lolland-Falsters Stift. 

Tidligere på ugen udsendte biskop Marianne Gaarden en stående dispensation til at skrue ned for gudstjenestefrekvensen i pastorater, hvor én præst er tilknyttet flere kirker. Hensigten er, at menighedsrådene i pastoraterne det næste halve år skal fokusere på kun at opvarme én kirke ad gangen og dermed samle kræfterne og energien ét sted. 

Det betyder blandt andet, at der i nogle pastorater i stiftet vil blive skruet ned for antallet af gudstjenester. Det drejer sig blandt andet om Rødby-Ringsebølle-Nebbelunde-Sædinge, hvor Arne Oluf Andersen er menighedsrådsformand. Han forklarer, at pastoratets aktiviteter skal flyttes til Rødby Kirke, der er væsentligt billigere at opvarme end dens tre nabokirker, så der det næste halve år vil være færre gudstjenester. 

“Med det nedsatte antal gudstjenester får vi også et mindre timebehov. Vi er ved at vurdere sammen med personalet, hvad vi gør ved det. Men det vil jeg helst ikke udtale mig om, før vi har vendt det med medarbejderne,” siger Arne Oluf Andersen.

Selvom det sparer på energien, er der altså samtidig udsigt til færre arbejdstimer for kirkefunktionærer som kirketjenere og organister, hvilket fagforeningerne nu er opmærksomme på. I Organistforeningen vil man undres og overraskes, hvis biskoppens udmelding medfører, at organister afskediges, eller organiststillinger må reduceres.

"Vi opfordrer til, at menighedsrådene ser problemstillingen som midlertidig. Vi opfordrer til, at man tænker og inddrager organister og kirkemusikere i de alternativer, som man vil sætte i gang i stedet for gudstjenesterne. Det forekommer i øvrigt en anelse kortsigtet at afskedige sit personale med tanke på, at biskoppens dispensation gælder til udgangen af marts 2023. Det må heller ikke glemmes, at dispensationen ikke vedrører juleaften og første juledag," siger bestyrelsesformand i Organistforeningen Ingrid Bartholin Gramstrup og understreger, at lige meget hvad der sker i de pastorater, som nu vil skrue ned for antallet af gudstjenester, så skal det gøres ordentligt og med omtanke. 

"Det er vigtigt, at der bliver lavet nogle ordentlige aftaler med præster og menighedsråd, så der ikke foregår noget hen over hovedet på kirkefunktionærerne. Man bør sætte sig sammen og gøre det på en måde, hvor medarbejderne høres og tages med i processen," siger hun.

Hos Danmarks Kirketjenerforening afventer man og ser, om dispensationen reelt vil komme til at blive et problem for fagforeningens medlemmer. 

"Vi vil til enhver tid bakke op om, at vores medlemmer er ansat i det antal timer, de nu engang er ansat i. Samtidig er vores holdning også, at det er menighedsrådene, der bestemmer, hvad kirketjenerne skal bruge tiden på. Og hvis der ikke er gudstjeneste om søndagen, så må kirketjeneren få besked på, hvad han eller hun så kan bruge tiden på," lyder det fra kirketjenerforeningens næstformand, Pia Dyhrberg Hansen, som påpeger, at problemet endnu er hypotetisk. 

"Så længe der kun er tale om en dispensation, så kan jeg ikke se, at det skulle være en anledning til at fyre nogen. Hvis det derimod bliver en permanent ordning på den anden side af vinteren, så kan det jo godt gå hen og blive en problemstilling. Men den må vi tage til den tid. Det vil undre mig meget, hvis nogle menighedsråd begynder at lave om på kirketjenernes stillinger, fordi der skrues ned for antallet af gudstjenester midlertidigt," siger hun.   

Biskop Marianne Gaarden er opmærksom på, at fagforeningerne vil stå klar, hvis det skulle ske, at et menighedsråd vil se hendes dispensation som en anledning til at skrue ned for timetallet for deres kirkefunktionærer. Hun mener da også, at den bedste løsning er at tænke kreativt og ikke i fyringer. 

"Vi har ikke gudstjenester for fagforeningernes skyld, men fordi evangeliet skal forkyndes. Alligevel vil jeg sige, at i stedet for at fyre bør man som menighedsråd spørge: Kan vi bruge vores medarbejderes ressourcer på en anden måde? Skal vi arrangere morgensang eller aftensang? Har organisten en god idé? Kan kirketjeneren møde sognebørnene på kirkegården med en kop kaffe? Min opfordring er, at man skal lade være med at gå ud og skære i kirkefunktionærerne. Vi har over de seneste år udvist en vis evne til at håndtere kriser, og her er så endnu en anledning til at demonstrere, at vi er utroligt kreative i folkekirken," siger Marianne Gaarden.