Mandag
Jeg stod op klokken 4.30, gjorde mig klar og kørte mod lufthavnen i Aalborg. Vi har stadig vores hus i Hjørring, men flytter til bispeboligen i Aalborg til april. Flyet lettede klokken 7, og jeg var spændt på at skulle være med til mit første bispemøde, der skulle foregå over de næste tre en halv dage.
Jeg ankom til bispegården i København klokken 9. Det er et sted, jeg kender meget godt helt tilbage fra min studietid, hvor jeg besøgte daværende biskop over Københavns Stift Erik Norman Svendsen. Som medlem af Folkekirkens mellemkirkelige Råds teologiske arbejdsgruppe har jeg også over mange år stiftet bekendtskab med de lokaler.
Jeg havde truffet alle mine bispekollegaer i forvejen, men da jeg ankom fik jeg hilst på dem alle for første gang i min funktion som biskop. Jeg blev budt velkommen i kredsen.
Tirsdag
Tirsdag morgen forlod jeg de andre biskopper klokken 7.45 for at gå ned til Selskabet for Kirkelig Kunst. Jeg skulle prøve min bispekåbe, der skal syes til. Det er den kåbe, som er foræret til Aalborg Stift i 2006 og er fremstillet af Hendes Majestæt Dronningen.
Kåben skal rettes til over mine skuldre blandt andet. Det var fantastisk at være dernede og møde de meget dygtige og engagerede folk, der arbejder med den slags. Jeg nåede tilbage og kunne overvære den sidste del af morgenandagten fra Vor Frue Kirke.
Den havde vi glæden af at være med til hver dag. Jeg lytter til den hver eneste morgen i radioen med stor fornøjelse.
Om aftenen spiste vi sammen, som vi gjorde hver aften. Men her om tirsdagen havde vi også besøg af alle landets domprovster, der spiste med og kunne fortælle om tingenes tilstand i deres provstier.
Onsdag
Onsdag begyndte som de fleste andre morgener med morgenandagt og derefter møder fra 9 til 16.30. Der blev talt rigtig meget teologi på mødet. Selvfølgelig måtte vi også behandle administrative ting om for eksempel spørgsmålet om et løncenter, men teologi er hele tiden i spil.
Vi skulle tale om liturgi, og det havde jeg set frem til. Det er et meget spændende og vigtigt emne. Jeg kan ikke gå i detaljer med diskussionen, inden der kommer et referat fra mødet.
Jeg oplevede en rigtig god debatkultur i bispekollegiet. Der blev ikke holdt noget skjult, og folk var i stand til at diskutere ret skarpt, men altid i en god tone.
Om aftenen kom min hustru også på besøg og spiste med. Her var tidligere biskop over Helsingør Stift Lise-Lotte Rebel og hendes mand også indbudt, så vi kunne tage afsked med hende.
Torsdag
Jeg havde skrevet et debatindlæg til Kristeligt Dagblad, der var i avisen torsdag. Det handlede om den verserende debat om folkekirkens brug af de såkaldte bekendelsesskrifter og ikke mindst Confessio Augustana fra 1530. Nogle ønsker, at vi skal tage et opgør med dette skrift.
Pointen i mit indlæg var, at Confessio Augustana er et glimrende bekendelsesskrift, som vi bør bevare frem for at læse det som fundamentalister.
Indlægget fik hurtigt mange reaktioner på Facebook. Jeg havde forsøgt at udtrykke mig klart, og de fleste forstod også, at jeg prøvede at lægge op til en dialog om, hvordan vi læser bekendelsesskrifterne i dag.
Nogle misforstod desværre mit budskab og udlagde det som en biskops forsøg på at sætte teologiske hegnspæle op i en debat, hvor det er helt legitimt at have forskellige holdninger.
Jeg har i mange år deltaget i den offentlige debat, men dette illustrerer, jeg skal være opmærksom på, at mine ord har en større vægt som biskop end som provst. Det er afgørende for mig, at jeg ikke er et teologisk politi i sådan en diskussion, men lægger op til en debat, hvor vi kan blive klogere på, hvordan bekendelsesskrifterne skal fortolkes.
Efter den sidste mødedag og en gåtur i København fløj min kone og jeg tilbage til Aalborg.
Fredag
Da jeg blev valgt til biskop, blev jeg spurgt, hvad det værste ved opgaven ville være. Jeg kunne ikke svare, men jeg har over de seneste måneder tænkt over det. Det værste er klart, at jeg ikke længere har konfirmander.
Det tænkte jeg blandt andet på, da jeg brugte meget af min fredag formiddag på at besvare mails. Meget af min arbejdsdag går med det, for jeg har sat mig for at besvare alle mails. Der kommer mange henvendelser om stort og småt. Mange skriver for at rose mig for ting, jeg har skrevet. Andre skriver med spørgsmål om kristendommen, og dem prøver jeg også at besvare bedst muligt.
Klokken 12 spiste jeg frokost med min kone. Det er noget, jeg prioriterer meget, så vi kan få tid til at snakke sammen. Det skal ikke være sådan, at arbejdet opløser det hele. Jeg prøver at strukturere det på en måde, så det ikke tager overhånd.
Jeg regner med at kunne holde fri op på eftermiddagen. Jeg har ikke selv en gudstjeneste at forberede til på søndag, men jeg skal i kirke. Jeg har ikke bestemt mig for hvor endnu. Siden jeg blev valgt, har jeg forsøgt at besøge så mange forskellige kirker i stiftet som muligt.
Det er en stor glæde at høre alle vores gode præster. Jeg føler mig beriget af hver gudstjeneste og af at møde og hilse på præsterne og de ansatte.