Hvis du skulle prædike over søndagens tekst, hvem ville du så lade teksten handle om?
Min prædiken ville handle om forskellen på jødedom og kristendom. Jesus gør klart, at de gamle regler for religion ikke gælder mere. Kristendommen er noget andet, den er et opgør med religion som sådan. Derfor kan man heller ikke tro, at kristendommen kan gå i dialog med andre religioner, for den er selv et opgør med religion som sådan.
Hvem har lært dig mest om kristendommen i dit liv?
Johannes Sløk, som var professor i teologi i Aarhus. Han var eksistensteolog, meget vidende og en meget stor entertainer. Han optrådte på mit gymnasium flere gange. Han skrev en lille bog på blot hundrede sider med titlen “Det religiøse instinkt”. Den handler om religion. Til sidst i bogen skriver han, og det er frækt at vente til allersidste side, at alt det foregående, han har skrevet, slet ikke handler om kristendommen, for kristendommen er nemlig ikke en religion.
Hvilken bibelsk fortælling har haft størst betydning for dig?
Det er vel Bjergprædikenen. I den er selve kristendommens essens: Du skal elske din næste. Altså kærlighedsbuddet.
Er der et kunstværk med bibelske temaer, du vil fremhæve her?
Matthæuspassionen af Bach. Hvis man skal forstå kristendommen gennem kunst, så må det være igennem musik. Musik taler lige ud af posen, fordi den ikke skal efterligne noget andet end sig selv. Den taler et helt andet sprog end hverdagssproget. Sådan taler evangeliet og kristendommen også.
Har du en særlig bibelsk sætning, som har betydet meget for dig?
“De første skal blive de sidste, og de sidste skal blive de første”. Hvor gælder den sætning? I hvert fald ikke i vores hverdag. Nogle gange bruger jeg den sentens, hvis jeg kommer for sent, og så griner vi lidt af det. Det er det samme som at sige, at jeg har ikke noget at sige til mit forsvar. Det er sådan et udsagn, som bare smadrer al fornuft og vender op og ned på vores idé om retfærdighed. Det vidner igen om, at kristendommen ikke kan forstås med vores hverdagslogik.
Hvor tit går du i kirke?
Aldrig. Men jeg hører gerne radiogudstjenesten. Jeg sidder parat til at høre prædikenen, og så hidser jeg mig op over den, fordi jeg gerne er uenig i et eller andet. Så sender jeg en mail til nogle venner med kommentarer om prædikenens indhold. At høre gudstjeneste i radioen tror jeg, er lige så godt som at gå i kirke. Og så slipper jeg for at synge salmer. Når jeg møder Sankt Peter, vil jeg i hvert fald forsøge at overbevise ham om, at radiogudstjeneste er i orden.
Hvad har været din bedste oplevelse med en gudstjeneste?
Når man hører en god prædiken, er det som musik. Den kan være umuligt at forstå, men man genkender alle sætningerne og alle vendingerne. Det kan være et lille kunstværk, hvis præsten er god til sit håndværk. Præster kan prædike så godt, at selvom man ikke kan gengive noget af dét, de har sagt, så har man dog nydt og genkendt hvert et ord, de har sagt.
Hvad har været din dårligste oplevelse med en gudstjeneste?
Jeg kan ikke holde børnegudstjenester ud – altså dem, hvor man forsøger at udlægge kristendommen for børn. De færreste voksne ved, hvad kristendommen går ud på. Det er hele tiden til forhandling. Det er jo i virkeligheden imponerende, at noget så uforståeligt som kristendommen har overlevet igennem historien. Det er et mirakel.
Hvad ser du som højdepunktet på gudstjenesten?
Det er præludiet. Orglet er bedre end salmerne. Præludiet er der, hvor man forlader den almindelige verden og kommer i den rette stemning. Derfor skal der heller ikke være popmusik i kirkerne. Det skal være en meditationsøvelse.