Mens resten af klassen efter bedste evne forsøgte at følge med i de tunge fysiktimer, var Elisa Uusimäki fordybet i den italienske digter Salvatore Quasimodos erfaringer. På gymnasiet i barndomsbyen Oulu i Finland sad hun bøjet over bordet og lukkede verden ude til fordel for livets store spørgsmål, som hun selv formulerer det i dag.
Det var cirka på det her tidspunkt, i slutningen af den finske forskers sidste gymnasieår, det gik op for hende, at naturvidenskaben måtte leve videre uden hendes bidrag. Først kastede hun sin kærlighed på religionsvidenskab og etik, siden det hebraiske sprog og eksegese, som med hendes egne ord "åbnede en helt ny verden" for den unge Elisa.
Der skulle tids nok komme en lejlighed til at studere "noget fornuftigt" senere i livet, fortalte hun sig selv og andre. Men sådan gik det ikke. I dag er 35-årige Elisa Uusimäki netop blevet tildelt den internationale forskningspris Nils Klim-prisen 2022 for sin "fremragende forskning i jødedommens litterære og kulturelle historie i antikken".
Nærmere bestemt har Elisa Uusimäki sat sig for at undersøge begrebet visdom som en levet praksis og livsstil blandt antikkens jøder, herunder hvordan både skriftkloge og almindelige mennesker praktiserede og udførte visdom i en international sammenhæng i den græsk-romerske verden.
Jeg vil gerne vise, at jødiske tekster fra antikken ikke bare hører ind under teologi, men også humaniora, fordi det handler om menneskelig eksistens og tusind års levet social liv.
"I min seneste bog Lived Wisdom in Jewish Antiquity (levet visdom i antik jødedom, red) prøver jeg at bane nye veje for vores forståelse af visdom i den tidlige jødedom inspireret af diskussionen om levet religion i antropologien. Visdom er mere end et bestemt tekstkorpus i antikkens jødedom, og det græske ord 'filosofi' betyder bogstavelig talt kærlighed til visdom. Det er en legemliggjort og formgivende praksis, som udleves af både den enkelte og fællesskabet," fortæller den finske forsker og fortsætter:
"Min forskning bevæger sig væk fra at fokusere på visdom som en litterær genre og som en abstrakt kvalitet til at koncentrere sig specifikt om forestillinger om en 'en klog' person og relaterede åndelige øvelser, herunder vismandens opståen som en eksemplarisk figur, visdomslærerens livsstil og jagten på visdom i jødiske fællesskaber."
Elisa Uusimäkis mål er at øge forståelsen af oldtidens religiøse tekster og traditioner, som, bemærker hun, danner grundlaget for mange af verdens senere kulturer, ligesom de fortsat er med til at "generere ny kultur" og stadig har betydning for, hvordan folk lever og tænker i dag.
"Derudover vil jeg gerne vise, at jødiske tekster fra antikken ikke bare hører ind under teologi, men også humaniora, fordi det handler om menneskelig eksistens og tusind års levet social liv," siger teologen, der lige nu forsker i gamle jødiske rejsefortællinger og mobilitet i oldtiden.
Særligt kønsstudier optager den finske forsker, som også anvender teorier om køn i sin nuværende forskning.
"Der er blevet forsket meget inden for køn de seneste årtier, men jeg tror stadig, der er mere at gøre - særligt hvad angår jødiske tekster udover Bibelen. Og det er ikke kun nok at se på køn. Et samfund er socialt komplekst, præget af både privilegier og ulemper. Derfor varierer menneskers sociale realiteter drastisk, og hvis man vil forstå menneskets muligheder og oplevelser i oldtiden, må man også se på faktorer som klasse, alder, slægtskab og etnicitet," siger hun og bemærker, at køn ikke kun handler om kvinder, men også om mænd, maskulinitet, og hvordan det er at være en mand i antikken.
Når man som Elisa Uusimäki har arbejdet med antikkens kilder siden 2009, ved man godt, at de broer, man krydser undervejs, ikke altid fører hele vejen over til den anden bred. De bevarede tekster er sparsomme, originalmanuskripterne er ofte meget fragmentariske, og skrifterne er ikke historiske i ordets moderne betydning. Derfor skal man tænke grundigt over, hvordan man bruger dem til at rekonstruere liv og tanker fra oldtiden. Og det er et stort ansvar at have på sine skuldre, bemærker Elisa Uusimäki, som for to år siden slog sig ned i Aarhus-området, da hun fik tilbudt en stilling som lektor på institut for kultur og samfund på Aarhus Universitet.
"Det gør mig meget ydmyg. Der er så meget vi ikke ved, og måske aldrig kommer til at vide, så min og mine kollegaers opgave er at samle så mange af de puslespilsbrikker, vi har til rådighed."
Flere danske forskere har tidligere modtaget Nils Klim-prisen. Senest lektor på Københavns Universitet Frederik Poulsen i 2020.