Fire bispekandidater har meldt sig i Roskilde. Men før der kan være valgkamp, skal der tales om stiftets fremtid

Den kommende biskop skal sætte rammerne for et bedre arbejdsmiljø og udvikling af sognestruktur, udtrykte flere af deltagerne under møde forud for bispevalg i Roskilde Stift

Den nuværende biskop over Roskilde Stift Peter Fischer-Møller går på pension ved udgangen af august og fire kandidater har allerede meldt sig på banen til overtage bispekåben - Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Den nuværende biskop over Roskilde Stift Peter Fischer-Møller går på pension ved udgangen af august og fire kandidater har allerede meldt sig på banen til overtage bispekåben - Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Fire kandidater har meldt sig på banen til overtage bispekåben, når den nuværende biskop over Roskilde Stift, Peter Fischer-Møller, går på pension ved udgangen af august i år. Og tirsdag aften sad alle fire kandidater med til debatmøde i Klostermarkskirken i Ringsted.

Men denne aften fik kandidaterne ikke lejlighed til at fremføre deres dagsordener. Bispevalgkampen er ikke officielt skudt i gang, så derfor vil menighedsråd og sognepræster selv nå at afklare, hvilke ønsker man har for stiftets fremtid, før valgkampen ruller, og der kommer et uundgåeligt fokus på kandidaterne:

”I aften handler det ikke om personer, men om sagen, kirkens sag, i Roskilde Stift og ud over landet. Hvor er vi som kirke? Hvilke muligheder og udfordringer ser vi? Hvilke veje skal vi gå ad, hvis kirken også i fremtiden skal være levende og relevant tilstede i danskernes liv? Det vil vi gerne bringe i åben samtale,” indledte Ole Bjerglund Thomsen, sognepræst i Haslev Sogn og Freerslev Sogn og medlem af initiativgruppen, der har indbudt til møde.

Det var andet møde i træk, hvor de fire kandidater pænt måtte sidde og høre på, hvilke emner deres vælgere ønskede at få sat på dagsordenen. Denne aften var uddannelsesleder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Ulla Morre Bidstrup inviteret til at sætte ord på, hvilke kvaliteter en biskop bør have, og hun slog ned på tre:

"Jeres kommende biskop skal give de lokale kirker de bedste vilkår at arbejde under, og så skal I finde en biskop, der kan tale kristendommens sag i den offentlige samtale. Vi skal have flere biskopper i Deadline, og flere biskopper i Ekstra Bladet. Sidst, men ikke mindst bør jeres biskop være meget optaget af arbejdsmiljøet i folkekirken. Det går nemlig ikke godt nok. Alt for mange mistrives, og for mange sager får lov at køre for langt ud," sagde Ulla Morre Bidstrup.

Poul Henning Bartholin, tidligere domprovst i Aarhus Stift, talte om biskoppens rolle og ansvar, og han pointerede, at den kommende biskop bør være optaget af, at sognestrukturer er ude af trit med de kommunale strukturer:

"I det omkringliggende samfund erkendte man allerede i 1960'erne, at den kommunale og amtslige struktur var ineffektiv, og derfor lavede man en kommunalreform i 1970. Siden dengang har der været flere kommunesammenlægninger, men folkekirken har ikke rigtig fulgt med udviklingen," sagde Poul Henning Bartholin.

At de kirkelige strukturer ikke har fulgt med de statslige, gør det ofte svært for små sogne at finde partnere til lokale samarbejder, hvilket er nødvendigt for, at kirkelivet overlever, mente Poul Henning Bartholin.

"Og her er det biskoppens rolle at tage initiativ, starte debatter og finde relevante strukturer, der kan anvendes, så sogne i hele stiftet kan leve videre," konkluderede Poul Henning Bartholin.

Efter en kort pause var det mødedeltagernes tur til at diskutere, hvilke dagsordener den kommende biskop skal forholde sig til. Der blev talt om klimatiltag, formidlingsevner og liturgisk frihed. Og især bekæmpelse af arbejdsmiljøproblemer var et hyppigt ønske til den nye kirkeleder:

"Biskoppen skal hjælpe med at løse konflikter. Hvis man ikke kan være glad for at gå på arbejde, så undergraver det det budskab, som vi gerne vil formidle," lød det fra salen.

"Vi bør ikke kun snakke om udfordringer med arbejdsmiljø for præster, kirketjener og kordegne. Arbejdsmiljø gælder hele vejen rundt, også i menighedsrådene," sagde en anden, og den pointe vakte genklang i salen:

"Vi må ikke glemme menighedsrådene. De arbejder frivilligt," lød det.

Også spørgsmål om forældede sognestrukturer lå mange på sinde:

"Biskoppen skal have modet til at gå ind i debatten om sognesammenlægninger og forholdet mellem land og by. Det er en varm kartoffel," sagde en stemme i salen.

"Eller også skal biskoppen hjælpe med at facilitere samarbejder mellem menighedsråd på tværs af stiftet. Så vi kan fastholde de mindre sogne, men kompensere med samarbejder," sagde en anden.

Som afslutning på aftenens debat foreslog Ulla Morre Bidstrup, at man som vælger hurtigt finder ud af, hvad der adskiller bispekandidaterne:

”I nogle bispevalgkampe er forskellene på kandidaternes holdninger først blevet profileret meget sent. Og da forskellene endelig kom frem, blev det meget skingert, fordi medierne er øvede i at få modsætningsforhold gjort meget kontrastfyldte. Så prøv selv at få afklaret saglige holdningsforskelle hurtigt i forløbet. Det er både i kandidaternes og de stemmeberettigedes interesse,” sagde Ulla Morre Bidstrup.

Distriktsforeningerne i stiftet planlægger fire vælgermøder i løbet af foråret med mulighed for yderligere møder, hvis valgkampen forlænges.

Der er endnu ikke sat datoer for valgkampen, men den valgte biskop skal vies i Roskilde Domkirke den 11. september 2022.