Flemming Pless er fra udgangen af året ikke længere præst i Christians Kirke på Christianshavn i København, hvorfra han har været på tvungen orlov, siden fem kvinder forrige forår anklagede ham for seksuelle krænkelser og brud på tavshedspligten.
Det står klart, efter at Kirkeministeriet i en pressemeddelelse tirsdag oplyste, at en tjenestemandsansat sognepræst stoppede, og Flemming Pless kort efter bekræftede, at det var ham, der var tale om.
”Jeg har valgt at søge min afsked den 17. september som sognepræst efter næsten 34 år i folkekirken,” skrev han på Facebook.
I opslaget nærmede han sig anklagerne mod sig med ordene:
”Hvis der, i de år jeg har været sognepræst, har været rejst kritik – rimelig eller urimelig – af mit professionelle virke, har det altid givet mig grund til eftertanke. Men man kan næppe komme igennem en lang karriere som præst og privatperson uden at komme til at træde nogen over tæerne eller skabe sorg. Til dem, jeg utilsigtet har såret, vil jeg aldrig være sen til at sige undskyld,” skrev han.
Afgørelsen kommer efter et langt forløb, som har indeholdt en advokatundersøgelse af Flemming Pless, et tjenstligt forhør og en partshøring, hvor Kirkeministeriet endelig i begyndelsen af august i år modtog en beretning og tilhørende indstilling fra forhørslederen, altså dommeren. Det er på den baggrund, at ministeriet nu har modtaget Flemming Pless’ ansøgning om afsked.
Det tyder på, at den kendte sognepræst på baggrund af indstillingen stod til en fyring, hvis han ikke selv tog sin afsked. Det vurderer retsteolog Kristine Garde.
”Resultatet af tjenestemandsundersøgelsen har utvivlsomt været, at han stod til afskedigelse. Så han er kommet den i forkøbet ved selv at tage sin afsked,” siger Kristine Garde, der tilføjer, at hun ikke selv har set resultatet af den tjenestemandssag, der er blevet rejst mod Flemming Pless, og at den heller ikke bliver kendt i offentligheden.
”Så præsten kan holde kortene tæt til kroppen, og ministeriet kan ikke udtale sig anderledes uden at bryde reglerne. Det er kun præsten, Præsteforeningen, Kirkeministeriet og biskoppen, der har kendskab til sagen og afgørelsen.”
Professor emeritus ved Københavns Universitet Ditlev Tamm kender heller ikke detaljerne i sagen, men han aner samme mulighed for, at Flemming Pless har valgt at tage sin beslutning, før den blev taget for ham.
”Man kan konstatere, at han har taget sin afsked, og man kan have den formodning, at det kan skyldes, at han har fået at vide, at det ville være udfaldet af sagen under alle omstændigheder.”
”Så sagen er afsluttet, og han er ikke længere præst i folkekirken. Om han kan være præst igen, må komme an på, hvad sagen bygger på,” siger Ditlev Tamm og tilføjer:
”For der er jo nogle krav til, hvordan præster må opføre sig.”
Hammeren er faldet for sent
Den reelle afskedigelse af den nu forhenværende sognepræst er forventelig, vurderer Anette Borchorst, professor emeritus ved Aalborg Universitet, hvor hun blandt andet har forsket i køn og ledelse.
”Sagen er dybt problematisk, og i andre brancher ville hammeren være faldet langt tidligere i forløbet. For eksempel i sportens verden, hvor man har ageret hurtigere på MeToo-sager i op til flere tilfælde,” siger Anette Borchorst.
Hun påpeger, at folkekirken generelt set har været langsom til at omfavne MeToo-bevægelsen, og mener, at denne og lignende sagers behandlingstid er uheldig for folkekirkens omdømme:
”Nogen har siddet på hænderne et eller andet sted i systemet i denne sag. MeToo-sager er altid skadelige for en virksomheds omdømme – det gælder også i folkekirken – og sagens lange behandlingstid gør ondt værre.”
”Nu er der så faldet en hammer, men den er faldet sent, og med den mulighed, at han selv kunne få lov at gå. Det er ikke særligt konsekvent,” siger Anette Borchorst med henvisning til, at Flemming Pless formentligt har stået til en fyring på baggrund af dommerens indstilling.
”Man har været sød ved ham i Kirkeministeriet. Man har givet ham et vink med en vognstang, men man har ikke skåret drastisk igennem og sagt, at nu er det slut. På en måde får han lov til selv at tage beslutningen,” siger Anette Borchorst og fortsætter:
”Den måde, fyringen er blevet håndteret på, svarer til at afskedige en direktør efter en eller flere klagesager, hvor de to parter ofte indgår en fortrolig aftale, som offentligheden ikke kender til. Derfor kan man kun gætte på, hvorfor det er blevet gjort på denne måde. I lignende sager får man normalt at vide, at man ikke kan få ansættelse i samme virksomhed igen, eller – hvad folkekirken angår – at man ikke kan få lov til at agere som præst fremover. Så det er interessant at se, om Flemming Pless fremover får noget med folkekirken at gøre.”
Også Kristine Garde mener, at ekspeditionstiden har været ”urimeligt lang”.
”Både i forhold til ham og de involverede kvinder og hele sognet. Og der er ingen undskyldelig forklaring på, hvorfor det skulle tage så lang tid.”
Færdig som præst
Med hensyn til hvad fremtiden byder på for Flemming Pless, mener Kristine Garde, at præsteembedet er udelukket.
”Han er færdig som præst i folkekirken. Når man tager sin afsked i stedet for at blive afskediget, så står man stærkere, hvis man skal søge et andet embede. Men i denne situation vil der reelt ikke være mulighed for, at han bliver ansat et andet sted i folkekirken,” siger Kristine Garde, der mener, at Kirkeministeriet og folkekirken har sendt et signal.
”Vi kan lære af sagen, at de to forhold, der er kendt i offentligheden, er tilstrækkeligt til at blive afskediget. Derfor er det ikke så afgørende, om han er blevet fyret eller har taget sin afsked. Signalet er ude. Alle præster, der gør noget tilsvarende, skal vide, hvad de er oppe imod.”
Den meget omtalte sag begyndte, da de fem kvinder den 16. marts 2021 sendte en samlet klage over Flemming Pless til biskop over Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen, Regionsrådet i Region Hovedstaden, Socialdemokratiet i København og DR.
Her berettede kvinderne om krænkende adfærd. Heriblandt var der flere eksempler på, at Flemming Pless skulle have gjort seksuelle tilnærmelser under sjælesorgssamtaler – og have brudt sin tavshedspligt.
Det ligger i tiden, at der er et voksende fokus på krænkelser, siger Ditlev Tamm, når han ser på den generelle udvikling i sager af denne type:
”Der er behov for at få nogle ting præciseret. Der er kommet en betydelig begrænsning for, hvad både kvinder og mænd kan tillade sig at gøre og sige, når det gælder seksuelle forhold. Man skal tænke sig om. Og folk er indstillet på at tage spørgsmålet op, som man ikke har været før. Flemming Pless’ eksempel er en sag, som nok ikke var blevet rejst tidligere,” siger han.
Formand for menighedsrådet i Christians Kirke Ole Lund vil ikke udtale sig om den konkrete sag, da den omhandler personale. Men han oplyser, at man i kirken nu er klar til at se fremad:
”Jeg kan sige, at vi tager den her afgørelse til efterretning og nu ser frem ser til at bygge en dagligdag op med ny præst.”
Flemming Pless ønsker ikke at uddybe sagen over for Kristeligt Dagblad, og Kirkeministeriet oplyser, at man ikke har yderligere kommentarer til sagen.