Dansk Folkeparti kaldte det et "vink med en vognstang" om, at Danmarks Radio ikke skulle glemme at prioritere trosstoffet, da det i 2018 blev skrevet ind i public service-kontrakten, at DR havde som formål at gøre det tydeligt, at det danske samfund "har sin rod i kristendommen".
Men i den kommende public service-kontrakt, der skal gælde fra 2023 til 2025, er formuleringen blevet fjernet. Kristendommen vil i fremtiden ikke længere være nævnt i formålsparagraffen for Danmarks Radio, fremgår det af et udkast til kontrakten, som Kristeligt Dagblad er i besiddelse af.
Fjernelsen af begrebet har en negativ signalværdi, mener blandt andre KLF, Kirke og Medier, der er en seer- og lytterorganisation med et såkaldt “kristent grundsyn". Organisationens generalsekretær, Mikael Arendt Laursen, er bekymret for, hvad det kan få af konsekvenser for trosstoffet på DR i fremtiden.
"Det er den stærkeste formulering i hele kontrakten, der foreslås fjernet. Vi er i en medievirkelighed, hvor de store streamingtjenester buldrer derudad på den store motorvej, og hvor DR skal kæmpe for at kunne følge med. Og det er et tidspunkt, hvor man virkelig skal se på, hvad man ikke kan få andre steder og huske også at koncentrere sig om det. I den forbindelse er kirke og kristendom noget meget vigtigt. Så jeg kan slet ikke forstå, hvordan man kan overveje at svække den del i kontrakten. I stedet burde man gå ind og styrke de specifikke krav, så man får understreget, hvad det er, DR skal kunne, som de andre ikke kan," siger han.
Mikael Arendt Laursen er indforstået med, at der – også før sætningen blev skrevet ind i kontrakten – blev sendt et væld af programmer om kristendom og tro på DR’s mange flader. Og det tror han også, at der fortsat vil blive gjort, hvis sætningen forsvinder fra public service-kontrakten. Alligevel mener han, at der bliver nødt til at være en form for påmindelse til DR’s redaktører om stoffets nødvendighed.
"Jeg tror, at ledelsen i første omgang siger, at det ikke kommer til at ændre noget. At de stadig har det samme ønske om at dække kirke og kristendom, og at det ikke er vigtigt, om det står i DR’s formålsparagraf eller ej. Men vi lever i en tid med stigende omkostninger, og hvor der er et enormt pres på prioriteterne. Der skal digitaliseres og konkurreres og vælges ting fra, for man har ikke råd til det hele. Til sammenligning: hvis jeg skal i Føtex i dag og handle, og der ikke står rugbrød på min indkøbsseddel, så køber jeg det ikke. For så er det ikke vigtigt nok. På samme måde: hvis det ikke står i kontrakten, at DR skal prioritere formidlingen af kristendommen, så er det bare nemmere at vælge fra. Den risiko er der," siger Mikael Arendt Laursen.
Et dannelsestab
Den frygt har forhenværende sognepræst og forfatter Lisbet Foss også. Hun er en ivrig forbruger af udsendelser om kristendom på DR og skrev for nylig et debatindlæg i Kristeligt Dagblad om programmet "Før søndagen", som ifølge hende er blevet indtaget af kendisser, der mangler viden om den kristentro, de skal forsøge at formidle.
At DR snart ikke længere skal se sig kontraktligt forpligtet til at formidle, at samfundet har rødder i den kristne tro, ser hun som en vej til et endnu større offentligt dannelsestab, end der ifølge hende allerede har været.
"Det bekymrer mig meget. Jeg har været præst i mange år og har kunnet se, hvordan folk har vidst mindre og mindre om kristendommen, som tiden er gået. Det er en lang udvikling, som nok hænger sammen med, at kristendomsfaget er blevet stærkt svækket i folkeskolen. Så at DR mister den forpligtelse til at undervise danskerne, lyder for mig meget sørgeligt. Og et eller andet sted også på kant med Grundloven. Der står jo, at kirken understøttes af staten, og det gælder jo ikke kun økonomisk, men også i andre henseender som dette," siger Lisbet Foss.
DR’s public service-kontrakt er en aftale mellem den siddende kulturminister og DR. Den bliver til i forlængelse af medieforliget, som denne gang er forhandlet på plads af Socialdemokratiet, SF, De Radikale, Enhedslisten samt – paradoksalt nok – Kristendemokraterne.
Det var partiets daværende folketingsmedlem, Jens Rohde, der var med til at forhandle aftalen på plads. Han har siden forladt partiet, og derfor var formand Marianne Karlsmose ikke opmærksom på, at formuleringen var fjernet, før Kristeligt Dagblad skrev om det i onsdags. Hun oplyser, at hun nu er i gang med at kontakte forligskredsen omkring medieforliget for at gøre opmærksom på, at hendes parti i hvert fald ikke er enig i fravalget af sætningen.
"Det vil vi naturligvis forfølge, når vi igen er repræsenteret i Folketinget efter valget," uddyber hun.
Selvmodsigende kontrakt
Socialdemokratiets medieordfører, Kasper Sand Kjær, forklarede i onsdagens udgave af Kristeligt Dagblad, at man ikke ønsker at "detailstyre", hvad DR1 skal sende, og derfor vil sigtet med den endelige public service-kontrakt være at give mere frihed til Danmarks Radio, så ledelsen får mere råderum til at træffe sine egne redaktionelle beslutninger.
Det er selvmodsigende, mener Katrine Winkel Holm, som sidder i DR’s bestyrelse, udpeget af Dansk Folkeparti. Hun påpeger, at der i medieforliget, som blev vedtaget i foråret, blandt andet er et krav om, at modtagere af mediestøtte og midler fra public service-puljen er forpligtede til at udarbejde en såkaldt “kønsselvangivelse” i forbindelse med modtagelse af midler.
"På den ene side siger de, at der lægges op til mere frihed, men samtidig indfører man et krav om mere kønspolitisk korrekthed. Det er et meget rødt medieforlig, og det præger public service-kontrakten ved, at man nedprioriterer kristendommen – eller det er i hvert fald risikoen ved at fjerne formuleringen i formålsparagraffen, som blev indført i 2018," siger hun.
Katrine Winkel Holm kalder kontrakten en “knage”, man kan hænge de redaktionelle forpligtelser op på. Og alt andet lige bliver det sværere fremover at insistere på mere og bedre trosstof, når så central en formulering forsvinder, mener hun.
"Det betyder noget, hvilke linjer, der står i den kontrakt. Jeg vil selvfølgelig arbejde for, at det ikke får nogen praktisk konsekvens i programfladen, og der står heldigvis stadig, at DR skal formidle den kristne kulturarv. Men der er tale om en nedprioritering, som vil give trosstoffet sværere betingelser," siger Katrine Winkel Holm.