Sognepræst Andreas Riis Damgaard blev i foråret far til en pige. Det skete på den fine, såkaldte palindrom-dato 22. februar 2022 (22.02.2022), og med den nye titel fulgte også en overenskomstlig ret til i alt 14 ugers betalt orlov fra sit embede i Præstevang Kirke, der ligger i Hillerød.
Den orlov har han tænkt sig at holde. Også selvom en ny lov om øremærket barsel for mænd først trådte i kraft i går, og altså først gælder for børn født efter den 2. august 2022.
"Fordi jeg gerne vil have tid med min datter, har jeg søgt tre måneders barsel her i efteråret. Min kæreste Johanne vil også gerne tilbage og arbejde, så det passer os rigtig fint. Jeg orienterede min provst, og han gik til Helsingør Stift, som bevilgede orlov, og nu vil man så finde en præst, som skal ordineres og kan dække ind for mig, den tid jeg er væk," siger Andreas Riis Damgaard.
At mandlige præster i højere grad går på barsel end tidligere, er tydeligt for Ulla Morre Bidstrup, der er uddannelsesleder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Her står hun blandt andet i spidsen for pastoralseminarerne i København og Aarhus, hvor alle nyuddannede folkekirkepræster kommer forbi i et halvt år, før de drager ud til embeder i hele landet.
"Det er jeg slet ikke i tvivl om. Jeg kender ikke tallene, men vi har rimelig god kontakt med de studerende, vi sender ud blandt andet som følge af den obligatoriske efteruddannelse. Og det er min fornemmelse, at de yngre mandlige præster i høj grad afholder deres barselsorlov end for bare fem eller 10 år siden," siger hun.
Er folkekirken klar til mere barsel?
Ulla Morre Bidstrup kan dog godt forestille sig, at den nye lov, som blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i marts, vil betyde, at endnu flere mandlige præster vil gå på barsel end førhen. Derfor skal folkekirken spørge sig selv, om den er gearet til, at præster i højere grad end tidligere tager nogle måneder fri for at være sammen med deres afkom.
"Vi har en meget konkret problemstilling på pastoralseminariet, hvor vi har præsenspligt. Det betyder, at de studerende skal møde op til undervisningen. For kvindernes vedkommende er det som oftest ret nemt: Hvis de ved, at de skal på barsel eller føde i løbet af forløbet, så gør de klogt i ikke at starte på pastoralseminariet, før de er færdige med barslen. Men for mændene er det en lidt mere prekær situation. De ønsker typisk noget af en 14-dages fædreorlov i forlængelse af fødslen, og det fravær skal vi faktisk, som det er nu, ikke bevilge på grund af vores præsenspligt, som den er beskrevet i vores betænkning. Så det er en aftale, vi har skulle lave individuelt hver gang," siger Ulla Morre Bidstrup.
"Med den nye lov vil vi sikkert møde flere og mere varierede ønsker om barsel fra både mødre og fædre. Det står derfor på min to-do-liste, at vi får drøftet, hvordan vi kan løse sådanne situationer. Vores uddannelsesform kræver, at de studerende er til stede, men vi kan selvfølgelig ikke sinke de studerende op til et år, fordi de skal være væk nogle få uger," siger hun med henvisning til, at der eksempelvis kun er ét semester i efteråret i Aarhus.
"Det ville heller ikke se kønt ud i lyset af den præstemangel, der findes nogle steder i landet,” tilføjer hun.
Biskop: Noget, vi skal holde øje med
At præster af begge køn i dag kan tage på barsel med god samvittighed, kan de blandt andet takke sognepræst Karen Stubkjær for. Da hun var på barsel for omkring 30 år siden, gjorde hun ammende på landsdækkende TV klart, at det var for dårligt, at der ikke var ordentlige midler til at sørge for barselsvikarer, hvilket efterlod hendes kollega alene om alle arbejdsopgaverne. Det blev der efterfølgende lavet om på.
Karen Stubkjær tager ikke telefonen, da Kristeligt Dagblad ringer, fordi hun er på ferie. Men det gør hendes mand, Henrik Stubkjær, der er biskop over Viborg Stift.
Henrik Stubkjær mener, at det er nødvendigt, at folkekirken har øje for, at de mandlige præster oftere tager barsel end førhen. Det betyder, at de mandlige præster og nybagte fædre skal dækkes ind med barselsvikarer præcis ligesom deres kvindelige kollegaer, også selvom de er væk i kortere tid, understreger han.
De mandlige præster skal nemlig ikke føle, at de svigter en kollega eller deres sogn, hvis de i en periode prioriterer at være sammen med deres nyfødte børn i stedet for at være tilgængelig for sjælesorgssamtaler eller konfirmandhold, lyder det fra biskoppen.
"Det er noget, vi skal holde øje med. Det siger sig selv, at selvom mændenes barsel ofte er kortere end kvindernes, så skal der en vikar på så vidt muligt. Men virkeligheden er også, at stifterne er presset på økonomien, og det betyder, at vi her i Viborg Stift dækker to måneder af barslen ind via rådighedsordningen," siger Henrik Stubkjær med henvisning til en pulje, som egentlig er tiltænkt præster, der varetager funktioner uden for deres sogn. Men det er penge, der er rigtigt givet ud, mener biskoppen.
"Selvfølgelig skal mændene have deres barsel," afslutter han.