Flere partier: Det skal være ulovligt for præster at udnytte deres rolle til sex

Hvis det står til SF, skal det nu kriminaliseres for religiøse ledere at udnytte deres rolle til seksuelt samvær med medlemmer af menigheden. Flere partier er positivt stemt over for beslutningsforslaget, der skal behandles i næste uge

"Det handler om at gøre det tydeligt og klart, at det kan man selvfølgelig ikke," siger Karina Lorentzen om det seksuelle samvær mellem præster og sognebørn(SF).
"Det handler om at gøre det tydeligt og klart, at det kan man selvfølgelig ikke," siger Karina Lorentzen om det seksuelle samvær mellem præster og sognebørn(SF). Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix.

En præst i en lille frikirke i Aarhus blev i maj 2021 anklaget i DR dokumentaren "Misbrugt i Frikirken" for at have manipuleret mindst syv kvinder til at indgå i seksuelle relationer med ham, blandt andet ved at sige til kvinderne, at "hvis du går i seng med din spirituelle far, så vil du kunne få alle Guds gaver.”

To af sagerne fra frikirken blev anmeldt til politiet som voldtægtssager, men Østjyllands Politi valgte senere at stoppe efterforskningen, fordi det ikke er ulovligt at manipulere sig til sex. Præsten afviser alle anklager.

DRs dækning af sagen fik SFs retsordfører, Karina Lorentzen, til at tænke, at der var et hul i lovgivningen. Hun har derfor stillet et beslutningsforslag om, at det gøres strafbart for religiøse ledere at skaffe sig samleje eller andet seksuelt forhold med en person fra menigheden.

Beslutningsforslaget skal behandles i folketinget 1. april, og ville altså betyde, at det blev ulovligt for præster, imamer og andre religiøse ledere at udnytte deres rolle til at opnå sex, ligesom det på nuværende tidspunkt er for eksempelvis læger og psykologer.

“Man kan godt forestille sig, at hvis man er meget troende, så bliver man meget sårbar over for sin præst, hvis man for eksempel søger sjælesorg. Derfor synes jeg, at det ville være bedst at få skrevet ind i lovgivningen. Ikke fordi der er mange sager på området, men det handler om at gøre det tydeligt og klart, at det kan man selvfølgelig ikke.” siger Karina Lorentzen.

Det handler jo ikke rigtigt om folkekirkepræster, men frikirkepræster i nogle helt særlige miljøer - og man forsøger at gøre et specifikt problem til et generelt problem.

Søren Abildgaard

Formand for Landsforeningen af Menighedsråd

I regeringspartiet Socialdemokratiet er retsordfører Bjørn Brandenborg positivt indstillet over for forslaget, og han ser det som en fin mulighed for at få åbnet en diskussion om problemstillingen samt om, hvad der kan gøres.

"Det er svært at være imod, og baggrunden for beslutningsforslaget - at der er nogen, der har misbrugt deres position meget voldsomt, hvilket har store konsekvenser for almindelige mennesker - skal vi selvfølgelig ikke acceptere. Derfor bakker vi overordnet op og synes, at det er en god idé at udvide loven."

På Christiansborg tegner der sig dermed et politisk flertal, da Peter Skaarup, retsordfører for Dansk Folkeparti, og Britt Bager, retsordfører for Konservative begge er positivt stemt overfor forslaget. I DRs dækning af sagen har Venstre desuden tilkendegivet et ønske om at stramme reglerne for religiøse ledere.

Pas på med at udskille religion som farligt

Fra interesseorganisationen Landsforeningen af Menighedsråd, der repræsenterer landets menighedsråd, og dermed menighederne i folkekirken, udtrykker formand Søren Abildgaard forståelse for intentionen bag forslaget. Han mener, at man bør kunne have den samme tillid til en præst som til en læge eller en psykolog, men stiller sig dog en smule undrende overfor begrundelserne for beslutningsforslaget.

“Det handler jo ikke rigtigt om folkekirkepræster, men frikirkepræster i nogle helt særlige miljøer - og man forsøger at gøre et specifikt problem til et generelt problem. I forhold til sjælesorg, hvor en folkekirkepræst arbejder på en måde, der minder om en psykologs rolle, kan jeg sagtens forstå begrundelsen - men man skal passe på med, at det ikke bare bliver symbolpolitik, hvor man forsøger på at udskille religion som et særligt farligt og afhængighedsskabende forhold,” siger Søren Abildgaard.

Han understreger imidlertid, at han har tillid til, at Justitsministeriet og Straffelovrådet vil udmønte lovgivningen på en ordentlig måde.

Netop Straffelovrådet bemærkede i 2013, at en udvidelse af den paragraf, der gælder for læger og psykologer, ville være “principielt vidtgående og kunne gøre bestemmelsen for upræcis”.

Men her peger Karina Lorentzen på, at området har ændret sig siden 2013, blandt andet med hensyn til samtykkeloven. Hun understreger, at denne udvidelse af lovgivningen skal dække sager med seksuelt samvær, der ikke er omfattet af den samtykkebaserede voldtægtslovgvining, men at det samtidig skal være muligt for en præst at indgå i et parforhold med medlemmer af menigheden.

“Den enkelte skal jo føle, at der er et overgreb. Der skal være plads til gensidige forhold, men ikke grove overgreb og udnyttelse. Det er svært alle steder, og det vil være op til politiet at bevise, at der er en sag. Der kan være bevismæssige udfordringer, men det er ting, der skal afklares, når vi laver lovgivningen - så vil juristerne og eksperterne skrue det sammen på en klog måde,” siger Karina Lorentzen.

Hun lægger vægt på, at der skal være et afhængighedsforhold, og understreger, at man som almindelig folkekirkemedlem ikke nødvendigvis er i et afhængighedsforhold til præsten. Dette skabes i eksempelvis sjælesorgssamtaler.

At lovgivningen om seksuelt samvær i et afhængighedsforhold kan blive udvidet til at inkludere præster, er “godt set”, mener Pernille Vigsø Bagge, formand for Præsteforeningen, tidligere folketingsmedlem for og nuværende medlem af SF.

“Vi synes, at det er fornuftigt, og vi er ikke bekymrede for, at præster kan komme i klemme af dette forslag,” siger Pernille Vigsø Bagge.