Da Jesper Berggreens søn skulle konfirmeres i 2015, skrev han en mail til den lokale præst i Mørke på Djursland. Det mindste han som far, der hverken selv var døbt eller konfirmeret, kunne gøre, var at sætte sig ind i tingene.
Mailen førte til mere, end han havde regnet med: Lange, dybe samtaler med præsten om tro og kristendom, som Jesper Berggreen som barn af hippie-forældre aldrig rigtigt havde forholdt sig til – andet end bevidstheden om, at i hans familie var de ateister.
”Men efter mine samtaler med præsten fandt jeg frem til, at forholdet til Gud ikke behøver at være fjernt, men tværtimod kan være dybt personligt. Samtidig gik det op for mig, at der er et væld af detaljer i Bibelen, som man aldrig bliver introduceret til i skolen,” fortæller Jesper Berggreen, der er laboratoriefunktionær og bor på Djursland med sin hustru og to børn.
Den nye viden fik Jesper Berggreen til at vælge at blive døbt i en alder af 45 år.
Med valget tilsluttede han sig et stigende antal af voksne, som lader sig døbe i folkekirken, eller som melder sig ind efter flere års fravær i en moden alder.
For mens det overordnede medlemstal i folkekirken falder, er der i de seneste 15 år sket en stigning på 67 procent i antallet af indmeldelser for voksne over 30 år, fortæller Birgitte Graakjær Hjort, der er leder af viden og udvikling i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.
”Vi har nok været mere opmærksomme på de større bevægelser, så vi har ikke lagt mærke til det lille, men støt stigende antal voksne danskere, der lader sig døbe eller melder sig ind igen,” siger Birgitte Graakjær Hjort.
I 2022 stod voksne over 30 år for 7,7 procent af samtlige indmeldelser, og det var ældre mellem 60 og 80 år, der udgjorde den største del af fremgangen.
I Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter har man endnu ikke lavet forskning på området, men fra andre undersøgelser ved man, at forholdet til folkekirken er foranderligt gennem hele livet:
”I barndommen og ungdommen er det familiens forhold til folkekirken, mødet med for eksempel spejderbevægelse, kirkekor og venner i forbindelse med konfirmationsforberedelse, der er bestemmende for det religiøse tilhørsforhold, og i voksenlivet lader man sig påvirke af værdier hos studiekammerater eller hos nye partnere. Men også livskriser eller det at blive forældre spiller en rolle for voksnes forhold til folkekirken,” siger Birgitte Graakjær Hjort.
Hun har også bud på, hvorfor der især er særligt mange mellem 60 og 80 år, der vælger at lade sig døbe eller genindmelde:
”Vi hører eksempler med folk, der som unge har meldt sig ud i protest, men som senere i livet finder værdier eller fællesskaber i folkekirken. Men det er også et kendt fænomen, at ældre borgere oplever døden som mere nærværende og finder trøst hos kirken eller ønsker en kirkelig begravelse eller bisættelse.”
For den i dag 53-årige Jesper Berggreen handlede valget om at blive voksendøbt da også om, at han med alderen er blevet mere bevidst om, at døden ikke er noget, man kan løbe fra.
”Det er gået op for mig, at kirken er et rum, hvor der er plads til rigtigt høje tanker, og det er tanker, som andre end mig har haft gennem flere tusind år. I det rum og i min tro slipper jeg frygten for at dø, som for mig er kernen i kristendom.”
At flere voksne som Jesper Berggreen lader sig døbe tyder på, at der er i noget i tiden, som gør det mere legitimt at vælge religion til i sit liv, siger Henrik Reintoft Henriksen, der er lektor i religionssociologi ved Aarhus Universitet.
”I dag er det mindre problematisk at sige, at man er religiøs, end det var for 20-30 år siden. Der er kommet en større forståelse for, at religion ikke nødvendigvis er noget, der hører fortiden til, og at der findes mange mennesker i verden, for hvem det er en vigtig del af livet,” siger han og fortsætter:
”Der er også en meningsgivende faktor, hvor folkekirken giver folk noget at se frem til. Dels hvis man tror på sin sjæls frelse i himlen og dels i dette liv, hvor meningsfulde oplevelser og fællesskaber måske kan give svar på, hvorfor vi er her, og hvad det er vi skal.”
På samme tid er tro for mange blevet et aktivt tilvalg i hverdagen – frem for en forpligtelse.
”De få studier, der findes på området, peger på, at i takt med, at religion bliver mere individuelt, træffer folk i højere grad et aktivt tilvalg. Det understreger forestillingen om, at religion skal passe ind i den enkeltes liv, som det ser ud nu og her, hvor man måske har nogle eksistentielle og religiøse spørgsmål, folkekirken kan hjælpe med at løse,” siger Henrik Reintoft Christensen.
Det er om at gribe interessen
Biskop over Ribe Stift Elof Westergaard er positivt overrasket over tendensen.
”Det er glædeligt. Det viser, at flere har fået øjnene op for det, folkekirken har at tilbyde. Jeg har altid tænkt, at jo mere samfundet accelererer og jo mere mistrivsel, det medfører, jo flere vil søge mod kirken,” siger Elof Westergaard.
Han vurderer, at kirkelukningerne under corona-pandemien og debatten om afskaffelsen af store bededag får flere til at overveje, hvad folkekirken har at tilbyde. Nu gælder det om at gribe interessen:
”Det fordrer veluddannede præster, der til stadighed evner at oversætte det kristne budskab og kan tale til mennesker, der ikke er hjemmevante på kirkebænkene,” siger Elof Westergaard.
I Københavns Stift er man bekendt med den stigende interesse fra den voksne del af befolkningen. Det sker blandt andet, når domkirken afholder drop-ind dåb, hvor borgere kan komme ind fra gaden og blive døbt uden tilmelding, fortæller biskop over Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen.
”Sidste gang døbte vi 31, og forrige gang var det 33. Så interessen er der. Men jeg tror stadig, der er mange nysgerrige og søgende, som lige nu går vores døre forbi, men som sagtens kan rummes i folkekirken. Det kræver bare, at de bliver mødt med et sprog, der er præget mere af det poetiske og det kunstneriske, end det er tilfældet lige nu,” siger Peter Skov-Jakobsen.
Den stigende interesse kalder på et særligt ritual for dåb af voksne, mener biskoppen:
”Det er noget, som vi tidligere har diskuteret, men som kun er blevet mere relevant. Og når dåbskommissionen forhåbentlig snart bliver nedsat, vil det være naturligt for den at tage spørgsmålet op igen,” siger Peter Skov-Jakobsen.