I sidste uge kunne Kristeligt Dagblad fortælle, hvordan flere kirkegængere i Nathanaels Sogn på Amager savner deres præst, Ellen Margrethe Gylling, og at de oplever at møde en mur af tavshed, når de forsøger at få en forklaring på, hvorfor præsten er blevet fritaget fra tjeneste.
Nu kan de måske komme en forklaring nærmere. Dokumenter, som Kristeligt Dagblad har læst, giver en forklaring på, hvad der er gået forud:
Biskop Peter Skov-Jakobsen har fritaget præsten efter at have modtaget klager fra tre personer i menighedsrådet. Den første klage over Ellen Margrethe Gylling blev sendt i slutningen af januar 2022, og her krævede menighedsrådets formand, næstformand og kontaktperson, at præsten blev suspenderet.
Kristeligt Dagblad har set klagen, som handler om tre forhold: At præsten overfusede folk, bidrog til et dårligt arbejdsmiljø og bidrog til splittelse i menighedsrådet.
Nathanael Kirke har en historik med dårligt psykisk arbejdsmiljø og stor udskiftning i medarbejderstab og menighedsråd.
Men det er langtfra flertallet i det nuværende menighedsråd, der er enige i, at der stadig skulle være problemer med arbejdsmiljøet, eller at præsten skulle bidrage til det. Og da de resterende medlemmer af menighedsrådet hørte om klagen, sendte de den 23. februar deres eget brev til provsten og biskoppen, hvor de udtrykte undren over kritikken af præsten, som ifølge dem slet ikke var blevet drøftet forinden:
"Vi føler os demokratisk sat ud af spillet," står det i brevet, som Kristeligt Dagblad har læst.
Og så gav de deres fulde støtte til præsten, som efter deres opfattelse havde har været genstand for "bagvaskelse" og er blevet behandlet "utilstedeligt".
"Sognepræst Ellen Margrethe Gylling har gennem 30 år ærefuldt og pligtopfyldende udført sin gerning," skrev de og sluttede:
"Derfor må det være med rette, at sognepræst Ellen Margrethe Gylling får renset sit navn. Undertegnede menighedsrådsmedlemmer har godkendt dette brev."
Brevet var underskrevet af de syv resterende menighedsrådsmedlemmer.
Men dette brev fik ikke den ønskede effekt. Den 15. marts valgte biskoppen i stedet at fritage Ellen Margrethe Gylling fra at deltage i menighedsrådsmøder, og hun blev samtidig pålagt ikke at kontakte de andre menighedsrådsmedlemmer.
I april var det så kirkens ansatte, der reagerede på sagen. Efter opfordring fra Ellen Margrethe Gylling sendte de et brev til menighedsrådets kontaktperson, hvor også de stillede sig undrende:
"Det er med stor beklagelse, at vi hører – fra Ellen Gylling selv – at hun er i fare for at blive udsat for en afskedigelse," indledte støtteerklæringen.
I brevet erkender medarbejderne, at de ikke kender alle detaljer i sagen og heller ikke ved, hvor stor en rolle, præsten har spillet i de konflikter, der længe har været i kirken, men de giver alligevel deres støtte til præsten.
Det vides ikke, om biskoppen også modtog dette brev. Men præstens opfordring til de kirkeansatte fik til gengæld formanden for menighedsrådet til at sende endnu en klage til biskoppen, og den 10. maj fritog biskoppen Ellen Margrethe Gylling fra tjeneste med øjeblikkelig virkning.
Ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger var biskoppens begrundelse, at præsten var hovedårsag til arbejdsmiljøproblemerne i Nathanael sogn, og at dette var blevet bekræftet i de to klager, som han modtog fra menighedsrådets ledelse.
Biskoppen ønsker ikke at udtale sig om den konkrete sag. Men han lægger i al almindelighed vægt på at lytte til alle parter i konflikter, siger han.
"Generelt kan jeg sige, at jeg som biskop tager arbejdsmiljøet i Københavns Stifts kirker meget alvorligt, og at stiftsadministrationen altid bestræber sig på at handle hurtigt og korrekt på eventuelle henvendelser om arbejdsmiljøet. Vi lytter til alle, der henvender sig om arbejdsforhold i kirkerne," skriver biskoppen til Kristeligt Dagblad.
Formand for menighedsrådet, Dennis Rasmussen, ønsker heller ikke at udtale sig om den konkrete sag, men også han har noget generelt at sige om konflikter:
"Jeg vil gerne principielt sige, at kirkens arbejdsmiljø og udvikling ligger mig meget på sinde, og vi har på forskellige måder haft nogle udfordringer at arbejde med i kirken. Det er afgørende, at samspillet på kryds og tværs fungerer i forhold til trivsel og tryghed – og at alle aktører spiller med på dette."
Spørger man en tidligere biskop som Kresten Drejergaard, understreger han, at man skal tage sig god tid med denne type processer, hvis man er biskop, og sørge for at få afdækket konflikten i tilstrækkelig grad, før man skrider til afskedigelse. Men det er ikke altid ligetil:
"Jeg har haft et par af den slags sager, og de er svære at få opklaret, især hvis der er også er uenighed om sagen i menighedsrådet," siger han.
Og det er kun over for præsten, at biskoppen har sanktionsmuligheder, minder den tidligere fynske biskop om:
"Præster har man som biskop en vis myndighed over, mens man over for menighedsrådet, som er demokratisk valgt, ikke kan gøre meget andet end at tale dem til rette," siger Kresten Drejergaard.