Fodboldtræners skæbne behandles af højesteret: Det var mit løfte til Gud at bede på midterlinjen

Joe Kennedy mistede sit job som træner for et amerikansk fodboldhold, fordi han ikke ville stoppe sin praksis med at bede på midterlinjen efter kampe. USA's højesteret tager nu stilling til, om hans religionsfrihed blev krænket

USA's Højesteret vil snart komme med sin afgørelse i sagen om, hvorvidt den amerikanske fodboldtræner Joe Kennedy fik krænket sin religionsfrihed, da han mistede sit job for at nægte at stoppe en praksis med at bede på midten af banen efter hver kamp.
USA's Højesteret vil snart komme med sin afgørelse i sagen om, hvorvidt den amerikanske fodboldtræner Joe Kennedy fik krænket sin religionsfrihed, da han mistede sit job for at nægte at stoppe en praksis med at bede på midten af banen efter hver kamp. Foto: First Liberty Institute.

Da amerikaneren Joe Kennedy blev tilbudt jobbet som træner for det amerikanske fodboldhold på en high school i byen Bremerton i delstaten Washington i det vestlige USA, skulle han bruge en weekend til at overveje det. Han bad til Gud om at få vejledning, og den vejledning mente han at få, da han samme weekend zappede mellem tv-kanaler og stødte på filmen “Facing the Giants”.

“Facing the Giants” er en kristen film om en træner for et high school-hold i amerikansk fodbold, der efter en række sæsoner med pauvre resultater på banen beslutter sig for at anlægge en ny tilgang til trænergerningen: Han vil prise Gud, uanset om holdet vinder eller taber. Den nye tilgang inspirerer spillerne, og holdet ender med at få sportslig succes på grund af den vindermentalitet, træneren har skabt.

“Jeg følte lige der, at Gud havde besvaret alle mine spørgsmål. Jeg blev lamslået og bad til Gud og sagde, at jeg hørte hans kald, og at jeg ville prise ham efter hver kamp lige der på slagmarken. Det var min forpligtelse over for Gud,” siger Joe Kennedy over en forbindelse på videomediet Zoom.

Den forpligtelse skulle senere ende med at koste ham jobbet som træner for high school-holdet. Og den skulle ende med at trække ham igennem det amerikanske retssystem, blive et kendt navn i landsdækkende medier og med nu at være genstand for en af de mest sprængfarlige sager om religionsfrihed ved USA’s højesteret i nyere tid.

Inden for få måneder vil den højeste retsinstans i USA tage stilling til, om skolebestyrelsen i Bremerton krænkede hans religionsfrihed, da den valgte ikke at forlænge hans kontrakt på grund af kontroverser om hans offentlige udfoldelse af sin tro. 

Sagen er kompleks, men handler i bund og grund om, at Joe Kennedy efter hver kamp vandrede op til miderlinjen, hvor han knælede og bad til Gud. Ifølge ham selv en kort og stille bøn. Det gjorde han efter hver kamp i syv år, indtil lederen af det lokale skoledistrikt bad ham at lade være, fordi det var forfatningsstridigt at promovere religion som en offentligt ansat. Joe Kennedy forsatte sin praksis og blev suspenderet og fik efterfølgende ikke sin kontrakt fornyet.

“Den første kamp efter advarslen gik jeg med til at undlade at bede efter kampen, men på vej hjem fik jeg det skidt med det. Jeg havde jo forpligtet mig over for Gud til at prise ham efter kampen ligesom i filmen. Så jeg kørte tilbage og gjorde det igen.”

Hvorfor insisterede du på at bede offentligt, når der ikke er noget påbud i kristendommen om det? Måske nærmere tværtimod.

“Jeg følte, at jeg havde forpligtet mig til at gøre det, da jeg takkede ja til jobbet og fik et kald fra Gud. Det skulle være lige der på slagmarken. Jeg er ikke nogen ekspert i, hvad kristendommen siger om bøn. Det var bare mit ritual, og det gav bedst mening, fordi kampen slutter med, at man rækker hånd til modstanderne på midterlinjen.

Mange har sikkert spurgt dig, hvordan du forstår skriftstedet i Matthæusevangeliet, hvor der står, at man ikke skal være som hyklere, der beder offentligt for at vise sig, men at man skal bede bag lukket dør?

“Ja, jeg forstår det sådan, at man ikke skal bede for at vise sig frem for verden som en hellig og meget troende person. Bøn har et andet formål. Jeg har aldrig villet bede offentlig for at få mig selv til at se god og hellig ud, for jeg er på ingen måde hellig.”

Genfødt kristen

Joe Kennedy er er egentlig opvokset katolsk, men brød sig ikke om kirken, som han forlod, da han var ung. Hans vej tilbage til troen kom gennem en oplevelse han havde i den evangelikale kirke, han modvilligt kom i for at være på god fod med konen. Søndag efter søndag sad han der med armene over kors, indtil han en dag i slutningen af sine 30’ere fik en religiøs oplevelse, der gav ham den omvendelse, som betones i evangelikal kristendom.

“Vi havde haft nogle problemer i vores ægteskab, og en dag følte jeg, at kun Gud kunne hjælpe. Så jeg gik op til alteret, og lagde mit liv i Guds hænder og sagde, at hvis han ville redde mit ægteskab, ville jeg tjene ham resten af mit liv.”

Spørgsmålet er nu om Joe Kennedys forpligtelser over for Gud er i strid med USA’s forfatning, og om hans løfter om at bede offentligt krænker andre menneskers ret til at være fri for at blive påvirket af religion i offentlige institutioner. Et andet tema i sagen har været spørgsmålet om, hvorvidt spillerne måtte føle sig presset til at medvirke i den fælles bøn, når en autoritet som træneren har magten til at bestemme, hvem der er på holdet, og hvem der ikke er.

“Det er det mest fjollede, jeg har hørt om. Jeg lod to af spillerne blive anførere på holdet, efter at de havde sagt til mig, at de ikke kunne være med til at bede, fordi de ikke var troende. Det var tegn på godt lederskab, syntes jeg. Ingen fik særbehandling ved at deltage eller ved ikke at deltage. Jeg vil gerne udfordre alle til at se, om de kan finde en eneste spiller, der vil hævde det,” siger han og tilføjer, at mange slet ikke var klar over at han overhovedet havde sit ritual.

“Det var så uvæsentligt et lille ritual, at mange slet ikke bemærkede det. Mange lagde bare mærke til, at jeg gik mod midterlinjen efter kampen uden at tænke nærmere over det.”

Hvorfor vil du tage sagen helt til højesteret, hvis det i dine øjne er tale om et uvæsentligt lille ritual?

“Fordi jeg står stærkt på mine principper. Jeg har tjent mit land i marinekorpset, så det at værne om USA’s forfatning betyder meget for mig. Når jeg pludselig bliver nægtet mine forfatningssikrede rettigheder som amerikaner i mit eget land, provokerer det mig. Jeg ville kæmpe for min ret til som kristen at knæle og takke Gud, ligesom jeg vil kæmpe for andres ret til at gøre det samme, uanset hvad de måtte tro på. Og så ville jeg vise over for mine spillere, at jeg er villig til at kæmpe til slutfløjtet, som jeg altid har sagt, at de skal gøre.”

USA’s højesteret forventes at offentliggøre afgørelsen inden for de næste to måneder. Joe Kennedy har ikke søgt økonomisk erstatning, men ønsker at blive genansat som træner.