Da coronakrisen sidste år påbød landets præster at smække kirkedørene i, arbejdede de pludselig i en digital virkelighed.
Efterfølgende fik præsterne anerkendende klap på skuldrene og blev kaldt omstillingsparate og adaptive. Med andre ord var det nemt for den danske folkekirke at omstille sig, da coronaen kom ... eller? Måske var omstillingsparatheden blot et udtryk for, at Danmark helt generelt kan bryste sig af en digital førertrøje?
I hvert fald har spørgsmålet om digitalisering længe vajet som et tungt og omdiskuteret flag over den danske folkekirke.
I 2013 kaldte Peter Fischer-Nielsen, stiftspræst i Viborg Stift, den digitale kommunikation i folkekirken for ”stærkt underprioriteret” i et indlæg i Kristeligt Dagblad.
Spørgsmålet er, om det stadig forholder sig sådan? Næppe, mener Morten Thomsen Højsgaard, der er direktør for den kulturhistoriske museumskoncern ROMU i Roskilde og tidligere udviklingschef på denne avis.
”Der er ikke noget andet kirkesamfund i Danmark, som kan komme i nærheden af at måle sig med folkekirken i forhold til, hvor mange ressourcer der bruges på professionel digital kommunikation. Det er gennemdigitaliseret og dybt professionelt,” siger Morten Thomsen Højsgaard.
Folkekirken bruger rigtigt nok millioner af kroner på digital kommunikation hvert år, og i januar 2020 lancerede man en femårig strategiplan for netop digitalisering. Men, tilføjer Morten Thomsen Højsgaard, hvis man måler på, hvad der kommer ud af den kommunikation, så er den ”uden større gennemslagskraft”.
”Der er over fire millioner mennesker, som betaler kirkeskat, men selv efter en ihærdig og professionaliseret digital kommunikationsindsats, så er der kun 36.000 mennesker, som synes godt om folkekirken på Facebook. Det er ikke engang én procent af folkekirkens medlemmer. Folkekirken på nettet går altså mest i dybden, ikke i bredden,” pointerer museumsdirektøren.
Interaktionen halter
Christian Steffensen, der er direktør i virksomheden ChurchDesk, som sælger digitale værktøjer til kirker, har et bud på, hvorfor folkekirken ikke når ud til flere på de sociale medier.
”Hvis man sammenligner folkekirken med andre steder, hvor vi (ChurchDesk, red.) er aktive, så oplever vi en langt større konkret interesse for medlemskommunikation i for eksempel Storbritannien og Centraleuropa. Church of England har et helt team siddende, som kun arbejder med digitalisering på nationalt niveau. Den holder digitaliseringsworkshops, webinarer og konferencer flere gange om året,” siger han og fortsætter:
”Når tre ud af fire danskere er medlemmer, og det i det hele taget går okay, og der er penge nok, jamen, så kan det være, at du bliver lidt mindre sulten og lidt mindre innovativ. Det er ikke, fordi de, der sidder i kirken, ikke kan finde ud af det,” siger han.
Dog pointerer Christian Steffensen, at der de seneste 10 år er sket en udvikling, hvor den danske folkekirke er begyndt at se det digitale som mere end at reservere et lokale til et arrangement i den digitale kalender til at se det som et aktiv til at udvikle folkekirken.
Tina Langholm Larsen, der er ekstern lektor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet, slår en latter op, da hun bliver spurgt, om man mon kan kalde den danske folkekirke for en af verdens mest digitaliserede kirker.
”Folkekirken er ganske givet godt med, og coronakrisen har sat skub i flere digitale tiltag, men i Norge har man for eksempel en veludviklet strategi for brugen af digitale fora i landets folkekirke, som allerede var etableret inden coronakrisen ramte.”
Ifølge Tina Langholm Larsen er det særligt i interaktionen med brugerne, at folkekirken har digitale sten i skoen.
”Ét er, at man kan være rigtig god til at producere rigtig meget materiale og kaste det ud i den digitale sfære, men når folk så interagerer med likes og kommentarer, for eksempel når man livestreamer prædikener, så skal man også respondere. Det vil kræve, at der sad en anden person og kunne tage sig af den dimension. Coronakrisens korte varsel taget i betragtning havde man ikke nået at få etableret den slags digitale infrastruktur, og det er derfor, vi så den digitale aktivitet dale, så snart kirkerne genåbnede,” siger hun.
Er det nødvendigt?
En digital omstilling, som for alvor skal involvere de danske folkekirkemedlemmer, kræver gentænkning, siger religionssociolog på Roskilde Universitet Astrid Krabbe Trolle. Hun nævner den katolske kirke som eksempel:
”Den katolske kirke er global, og når man har medlemmer spredt ud over hele verden, bliver man nødt til at være innovativ på det digitale område. I den katolske kirke har man en kæmpe subkultur af karismatisk religiøsitet, hvor man kan fokusere på helgener online, der er digitale altre, hvor man kan bede forbøn, pave Frans har diverse apps, og alting bliver streamet fra Peterskirken i Rom,” siger hun.
På den baggrund vurderer Astrid Krabbe Trolle, at der er en ”kæmpe digital infrastruktur” i den katolske kirke, som ikke har materialiseret sig i den danske folkekirke. Men som Tina Langholm Larsen spørger hun retorisk, om efterspørgslen mon er til stede:
”Spørgsmålet er, om det er nødvendigt? Man tager stadig udgangspunkt i den geografiske sognekultur, man har ikke et globalt, engelsktalende publikum, og generelt set har den katolske kirke flere lag af religiøs praksis og taktile relikvier, som netop er forbundet til helgener, og som kan indarbejdes i det digitale rum.”