Der er noget, der tynger dig i dit arbejde i folkekirken. Det har det gjort længe. Men hvem kan du gå til, hvis ikke du føler dig tryg ved din nærmeste arbejdsgiver? Nu er der måske svar på det spørgsmål.
For hvis man arbejder i en folkekirkelig institution med over 50 ansatte, vil man fra udgangen af denne måned have mulighed for at benytte en såkaldt whistleblowerordning, som har været lovpligtig siden slutningen af 2021, men som først nu er blevet implementeret.
Ordningen betyder, at man ikke længere behøver at gå til tilsynet, ledelsen eller en arbejdsmiljørepræsentant, hvis man vil pege på eller tale om kritisable forhold på arbejdspladsen. Nu kan det foregå fortroligt via en særligt udviklet whistleblowerplatform.
Det fortæller Lars Christian Kjærgaard, der er stiftskontorchef i Haderslev Stift og tovholder på projektet. Sammen med de andre stiftskontorchefer har han indgået en aftale med advokatfirmaet Poul Schmidt/Kammeradvokaten om drift af en fælles whistleblowerordning, som folkekirkelige institutioner kan tilslutte sig, hvis de ikke selv har en ordning i forvejen.
"Ordningen er et supplement til de almindelige klage- og tilsynsadgange, vi i forvejen har, hvis man ikke føler, at de, man går til med sin indberetning, reagerer på rette vis," siger stiftskontorchefen, som imidlertid forventer, at langt de fleste fortsat vil klage til deres nærmeste arbejdsgiver eller de almindelige tilsynsmyndigheder i form af biskop eller Kirkeministeriet, hvis de oplever forhold, som de er utilfredse med.
Hvis man alligevel vælger at gøre det via whistleblowerordningen, er der er en pointe forbundet med at have advokatekspertise som en del af løsningen, siger Lars Christian Kjærgaard.
"Dels er det en standardløsning, vi køber, som allerede benyttes af andre private og offentlige arbejdsgivere, dels kan de sørge for, at vi ikke kommer til at bryde den særlige tavshedspligt, som skal opretholdes omkring disse indberetninger. Det er en form for dobbeltsikring af den klagende part.”
I praksis kommer det til at betyde, at den klagende part via stiftets hjemmeside får adgang til en indberetningsplatform styret af advokatfirmaet. Her skriver man, hvad sagen drejer sig om. Indberetningen bliver så gennemgået af advokatfirmaet, som sender det videre til en arbejdsgiverenhed, som består af en særlig betroet medarbejder fra den lokale arbejdsgiver og en advokat. Enheden undersøger sagen, hvorefter advokaterne afslutningsvist vurderer undersøgelsens udfald og giver besked videre til den klagende part.
Ifølge biskop over Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen siger det sig selv, at det er en god idé med en ekstern partner, selvom man ikke havde behøvet at gøre det ifølge loven.
"Det er naturligvis fordel med en uvildig aktør, der håndterer den slags henvendelser, så vi sikrer armslængdeprincippet," siger biskoppen.
Det er Anette Borchorst, der kønsforsker og professor emerita ved Aalborg Universitet, som har forsket på området, enig i:
"Set i lyset af lignende ordninger hos for eksempel DR1 og TV 2 er det svært at sige noget generelt om, hvilke effekter advokatundersøgelser har, men grundlæggende er det en god ting at have andre end arbejdspladsens ledelse at klage til"
"For eksempel i sagen om overgrebet på en mindreårig begået af en medarbejder i Københavns Domkirke og sagen om sognepræst Flemming Pless. Begge sager er blevet håndteret dårligt på grund af folkekirkens i mange tilfælde uklare ledelsesstruktur, og det kunne en whistleblowerordning have afhjulpet," vurderer Anette Borchorst.
"Der er gået for lang tid"
Med den nye whistleblowerordning ser det ud til, at biskopperne for første gang i historien afgiver noget af deres tilsynsmagt, siger Hans Raun Iversen, der er lektor emeritus i praktisk teologi.
"At man har valgt at lægge ordningen delvist hos eksterne advokater, viser, at biskopperne har erkendt, at der er nødt til at være en instans, som potentielt set kan overrule deres beslutninger i tilsynssager. I en MeToo-tid har det i flere tilfælde vist sig at være for stormasket at varetage tilsynspligten, hvor man ikke i tilstrækkelig grad har kunnet tage hensyn til den klagende parts rettigheder."
"Nu siger de, 'vi er ikke gode nok, så vi er nødt til at have nogle udefra, som potentielt set kan træde til'," siger Hans Raun Iversen, som ikke tror, at whistleblowerordningen på sigt vil føre til mange flere anmeldelser af sager.
Egentlig har det siden slutningen af 2021 været lovpligtigt at have en whistleblowerordning, men i folkekirken var man indtil for nylig fejlagtigt af den opfattelse, at Kirkeministeriets ordning også omfattede de kirkeligt ansatte.
En aktindsigt, som Kirke.dk har fået hos Kirkeministeriet viser, at ministeriet fra den 17. december 2021 til den 15. juli 2022 har haft fire henvendelser. Heraf er tre imidlertid blevet afvist, fordi "indberetter ikke tilhører den omfattede personkreds", som er dækket af Kirkeministeriets ordning, og fordi "indberettede forhold ikke vedrører Kirkeministeriets departement".
"Der er gået for lang tid, det er der ingen tvivl om. Det er der mange gode grunde til, men det ændrer ikke på, at det skulle have været på plads," medgiver Lars Christian Kjærgaard.
I hvilket omfang kirkens ansatte vil benytte sig af whistleblowerordningen, vil biskop Peter Skov-Jakobsen ikke gisne om:
"Det er et hypotetisk spørgsmål, men selvfølgelig håber jeg, at whistleblowerordningen bidrager til at skabe tryghed og sikre, at vi hurtigt og effektivt får kendskab til eventuelle sager," siger biskoppen.
Indsatsen rammer ikke, hvor problemet gror
Katrine Blinkenberg, stifter af "Vi vil bryde tavsheden", som det seneste år har sat fokus på psykisk arbejdsmiljø i folkekirken, byder den nye ordning velkommen trods forsinkelsen.
"En whistleblowerordning kan være med til at sikre gennemsigtighed, samtidig med at der ikke er nogen, som ryger på en sort liste. Det er en ordentlighed, man selvfølgelig skal sikre sig i folkekirken," siger Katrine Blinkenberg.
Den tidligere sognepræst hæfter sig dog ved, at ordningen ikke omfatter folkekirkelige arbejdspladser med under 50 ansatte, hvilket betyder, at eksempelvis mindre kirker og deres menighedsråd ikke er dækket:
"I den forstand rammer indsatsen slet ikke ned, hvor problemerne gror. Det er nedefra, i de mindre arbejdsmiljøer, at problemerne opstår, men det foregår som regel i stilhed. Så hvis der rigtigt skal hul igennem, skal en whistleblowerordning gælde alle ansatte i folkekirken."
Ifølge Lars Christian Kjærgaard vil man i det nye år på opfordring fra biskopperne se på, om ordningen skal etableres på kirkelige arbejdspladser med under 50 ansatte, selvom det ikke er lovpligtigt.
At biskopperne i første omgang valgte at indføre ordningen kun for arbejdspladser med 50 ansatte eller flere, er der god grund til:
"Fordi det hverken er gratis eller lovpligtigt, så den ekstra ydelse tog vi ikke med i første omgang. Vi har brug for at kigge dybere, før vi beslutter, om det skal være et tilbud til alle arbejdspladser i Folkekirken," siger biskop Peter Skov-Jakobsen.
Indtil videre har landets 10 stifter, Folkekirkens Videns- og Uddannelsescenter samt Holmens Kirkegård og to af landets største musikskoler skrevet under på, at ordningen vil blive tilgængelig på deres arbejdsplads. Ifølge Lars Christian Kjærgaard dækker ordningen omtrent 2500 ansatte præster i folkekirken, som af tekniske årsager her kategoriseres som ansatte i stifterne, hvor der er over 50 medarbejdere, og ikke i de kirker, de betjener, hvor der mange steder er færre end 50 ansatte. Størstedelen af folkekirkens ansatte er således ikke omfattet af ordningen. Ifølge Folkekirken.dk har folkekirken mere end 12.000 medarbejdere på landsplan.