Folkekirken har svært ved at sige undskyld til lgbt-personer

I Norge diskuterer man, om kirken skal give en undskyldning til lgbt-grupper for fortidens synder. Skal folkekirken gøre det samme?

Olav Fykse Tveit blev ved en gudstjeneste i Nidarosdomen i Trondheim indsat som ny førstebiskop i den norske kirke den 10. maj 2020. I dag mener han, at bispekollegiet bør give en officiel undskyldning til lgbt-personer.
Olav Fykse Tveit blev ved en gudstjeneste i Nidarosdomen i Trondheim indsat som ny førstebiskop i den norske kirke den 10. maj 2020. I dag mener han, at bispekollegiet bør give en officiel undskyldning til lgbt-personer. . Foto: Ntb Scanpix/Reuters/Ritzau Scanpix.

I Norge er der lige nu diskussion om, hvorvidt den norske kirke skal give en officiel undskyldning til lgbt-personer. Undskyldningen bør gives, fordi man “har gjort livssituationen for mennesker med lgbt-identitet vanskelig gennem kirkens holdninger og måde at optræde på,” siger Olav Fykse Tveit, der er den øverste repræsentant i den norske kirke og forhenværende generalsekretær for Kirkernes Verdensråd, til avisen Vårt Land.

Herhjemme giver diskussionen i Norge anledning til at spørge: Bør folkekirken også overveje at give en undskyldning til lgbt-personer? Kan folkekirken overhovedet sige undskyld for fortidens begivenheder? Og hvem skulle i så fald give undskyldningen i en kirke, som ingen kan udtale sig på vegne af?

Svend Andersen, der er professor emeritus i teologi ved Aarhus Universitet, begynder med at svare på det sidste, for det er det første store problem, der melder sig, mener han.

“For det første er det altid en diskussion herhjemme, hvem der har bemyndigelse til at tale på folkekirkens vegne. Det plejer at være et dogme, at det er der ingen, der kan. For det andet er der stadig uenighed i synet på homoseksuelle i folkekirken. Der er nogle, der holder fast i et traditionelt syn, som bygger på en bestemt læsning af Bibelen og var grundlaget for afstandtagen til homoseksualitet tidligere,” siger Svend Andersen.

Det gør det ifølge ham også svært at komme med en form for officiel undskyldning fra folkekirkens side. Også selvom de fleste i dag ville sige, at det var en forkert læsning og forståelse, da man tog afstand fra homoseksualitet, siger han.

“Jeg vil sige, at det må være tilstrækkeligt at erkende, at på mange punkter, herunder også i synet på homoseksualitet, har kirken, præster og biskopper engang haft en forståelse af kristendommen, som vi nu mener er forfejlet og tager afstand fra. Men der er mange grunde til, at jeg ville være tilbageholdende med at sige undskyld.”

Det samme ville Hans Krab Koed, lektor i kristendomskundskab og religion ved Sydjyllands Professionshøjskole. Det giver ikke mening at sige undskyld for fortiden og dermed rette blikket bagud, mener teologen, der tidligere har skrevet her i avisen om, at han som homoseksuel ikke kunne blive præst i 1980'erne.

“Jeg mener ikke, at man skal rende rundt og sige undskyld, for undskyldningen mister sin kraft, og ordet tømmes for indhold, hvis man gør det hele tiden. Derudover vil jeg hellere se fremad, end jeg vil koncentrere mig om, hvordan synet på homoseksuelle var engang. Det vigtigste er, at vi i dag er kommet til et sted, hvor det i praksis ikke er et problem længere. Det mener jeg, at vi langt hen ad vejen er i Danmark, og vi behøver ikke undskyldninger,” siger Hans Krab Koed, der dog gerne så, at folkekirken aktivt gik ind i pride for at vise, at tiden er en anden.

Også Svend Andersen har svært ved at se, hvad der egentlig skulle siges undskyld for.

“Jeg ved ikke rigtig, hvad man helt konkret skal undskylde for. Hvis vi sammenligner med drengene på Godhavn, som har fået en undskyldning fra statsministeren, så er det mennesker, der blev udsat for lidelser. Det samme med de grønlandske eller de katolske børn, som der blev begået overgreb mod. Men hvad har folkekirken gjort mod homoseksuelle? Man har sagt, at ud fra dens forståelse af ægteskab, så kan kirken ikke vie dem. Det er ikke et overgreb efter min mening. I min levetid er der sket utroligt meget i udviklingen i synet på homoseksualitet. I min barndom var det forfærdeligt, og der, hvor jeg kom fra, blev de jo diskrimineret. Men kirken var ikke værre end samfundet i det hele taget.”

I modsætning til ham mener Niels Jørgen Cappelørn, der er professor emeritus og tidligere direktør for Søren Kierkegaard Centeret ved Københavns Universitet, at der kunne være god grund til at sige undskyld til lgbt-personer.

“Jeg mener godt, at man kunne sige undskyld. Jeg har aldrig forstået, hvorfor der skal være så stor debat om, hvorvidt man kan sige undskyld. Hvis man virkelig mener, det er påkrævet eller ville glæde og gøre livet lettere for de mennesker, som man giver undskyldningen til, synes jeg, man skal gøre det, og det kan man også gøre baglæns,” siger Niels Jørgen Cappelørn, der heller ikke mener, at der er noget problem i at sige undskyld for noget, man ikke har personlig del i.

“Jeg vil mene, at man kan påtage sig stedfortrædende skyld og sige undskyld til nulevende personer på vegne af andre. Men man skal gøre det med stor forsigtighed og omhu, og man skal være sikker på, at man ikke roder sig ud i noget, hvor man ikke kan bunde. Det vil sige, at man skal vide med sikkerhed, hvad der er foregået. Det er også med til at gøre det svært at sige undskyld for noget, der er foregået for længe siden,” siger Niels Jørgen Cappelørn, der understreger, at det kun giver mening at sige undskyld til nulevende personer.

Skønt det er en folkekirkelig tradition, at ingen kan udtale sig på kirkens vegne, så kunne det passende være én biskop, der stod for at sige undskyld til lgbt-personer, mener Niels Jørgen Cappelørn.

“Men så er det også ham, der påtager sig den kritik, som måtte komme.”

I Norge er det indtil videre Olav Fykse Tveit - øverste repræsentant i den norske kirke - som må stå på mål for sit udsagn om, at Kirkemødet - den norske kirkes øverste myndighed - bør undskylde over for Norges lgbt-personer, som han skrev i et opslag på Facebook i anledning af, at det den 21. april var 50 år siden, at kriminaliseringen af sex mellem mænd blev ophævet i Norge. Tidligere har det norske bispekollegie udtalt, at ”kirkens udtalte holdninger til homoseksuelle har påført mange mennesker stor skade og smerte”, men der er også præster, som ikke vil gå så langt som til at give en officiel undskyldning.

Det kan Ingrid Ank, der er leder af Grundtvig-Akademiet, godt forstå.

“Undskyldninger, som ikke kommer fra dem, der har begået overgrebene, altså undskyldninger by proxy, er altid komplicerede, og der er flere problemer i dem. Den form for stedfortræderundskyldninger har en risiko for at fastholde magtforholdet snarere end fjerne det. En undskyldning skal gøre, at man kommer videre, men nogle gange har de nærmest den modsatte effekt, for man risikerer at bekræfte et over- og underforhold, som vi nutidsmennesker ikke længere står i.”

Ingrid Ank mener, at præster og teologer burde kaste sig ind i diskussionen af undskyldninger og menneskelig værdighed.

“Man kan godt udfordre de undskyldninger. Generelt mener jeg stedfortræderundskyldninger ofte er eksistentielt og teologisk og menneskeligt problematiske, fordi de ikke skaber den værdighed, som ellers er formålet. De her diskussioner er selvfølgelig ekstreme i sager, hvor alle er døde, og ofrene ikke er der. Det er noget andet, hvis ofrene lever og går rundt med noget uforløst. Men stadig er det ikke helt enkelt, hvem der kan undskylde.”

Selve diskussionen om undskyldninger har dog også den effekt, at situationer, hvor overgreb og undertrykkelse har fundet sted, kommer op til overfladen, og det er godt, mener hun. I forhold til en konkret undskyldning fra folkekirken peger hun dog også på det tidligere nævnte problem:

“Hvem i alverden skulle repræsentere folkekirken? Peter Skov-Jakobsen for eksempel ved godt, at han ikke skal ud og sige, at han udtaler sig på folkekirkens vegne. Det er der ingen, der vil finde sig i,” siger hun og tilføjer:

“Det er ikke, fordi jeg mener, at folkekirken ikke kunne have noget at undskylde for. Men skulle formanden for Danmarks Lærerforening undskylde for, at der blev brugt spanskrør i fortiden. Det ville på en måde være det samme,” siger hun.

Sognepræst i Sankt Jakobs Kirke i København Mia Rahr Jacobsen mener, at udtalelsen, som det norske bispekollegie kom med om at have påført mange smerte, var god. I visse tilfælde kan der også gives en officiel undskyldning, mener hun.

“Man kan være i en situation, hvor der sidder nogle, der har brug for en undskyldning, og i de tilfælde kan man give en undskyldning, selvom man ikke undskylder på egne vegne, som en erkendelse af, at der sidder mennesker med dårlige erfaringer og ar, der skal heles. Med vished om, at den, der giver undskyldningen ikke nødvendigvis selv er involveret, og at der i en institution naturligvis også altid vil være en del mennesker, der ikke er involveret. Blikket må være på dem, der har brug for det,” siger hun.

Om der kan gives bagudskuende undskyldninger i folkekirken er svært at give et entydigt svar på, mener Mia Rahr Jacobsen.

“Situationen må afgøre det. Hvad har fundet sted, hvad er behovet, og føler man som biskop, at man kan sige undskyldning på institutionens vegne. For det er vel, der kan gøre det. Hvem skulle det ellers være?”

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra biskopperne Marianne Christiansen og Peter Skov-Jakobsen.