Hvad er den vigtigste pointe i dagens tekst?
Jeg synes, det er en fantastisk tekst. Den vigtigste pointe er, at der findes andre former for retfærdighed end dem, vi navigerer efter til daglig. Og så er der en kærlighed, der er større, end vi begriber.
Hvordan lægger teksten op til, at man personligt kan handle anderledes?
Den sætter et spejl op foran os, især i forhold til, at vi kan være hurtige til at dømme andre og føler os sikre på, at vi ved, hvornår noget er retfærdigt og desuden går meget op i at få tilfredsstillet den retfærdighedssans. Men vi har alle sammen brug for, at nogen tager imod os, når vi har fejlet. På den måde kommer vi i vores fokus på retfærdighedssans til at glemme at sætte vores egen fejlbarlighed ind i ligningen.
Hvilke overraskelser vil du pege på i fortællingen?
Egentlig er det en af de mere enkle tekster. Det er en tekst, man især begynder at begribe, hvis man åbner sit hjerte. Det er ikke en hjernetekst, men en hjertetekst. Tænk, hvis der findes en kærlighed, som er endnu større end den, man føler til sine børn, og som også omfatter mig. Vil jeg så være den, der siger, at vi ikke skal fejre kærligheden, for jeg er bedre, og jeg har været mere trofast? Sådan fungerer verden ikke på et følelsesmæssigt, kærlighedsmæssigt plan. Der skal være en mulighed for både at bede om forsoning og at åbne sine arme for det menneske, der beder om den.
Er der noget i dit eget liv, som du synes bliver sat i relief af tekststykket?
Jeg kender mange mennesker, der har følelsen af ikke at gøre nok eller ikke at være nok i sig selv. De slæber rundt på kvaler over ting, de har gjort, og ting, de burde gøre mere. Men man har måske ikke tid og kræfter nok. Jeg tror på og ønsker en accept af, at hvis man gør en indsats og forsøger at gøre den på så oprigtig en måde som muligt, så træffer man som regel de bedste valg.
Hvem har lært dig mest om Bibelen i dit liv?
Min moster introducerede mig til Bibelen. Som barn tog hun mig med i kirken. Men den form for kristendom, jeg praktiserer nu, har jeg gennem årene tillært mig selvstændigt ved at læse og genlæse og dvæle ved Bibelens tekster; sætte . Jeg lytter til et podcast hver eneste dag, mens jeg går tur med hunden. Det hedder "pray as you go", og værterne er irske præster, som reflekterer over en bibeltekst. Fordi jeg har hørt det gennem flere år er det de samme bibeltekster, som bliver fortolket, men jeg synes, det er meget fint, uanset hvad man tror eller ikke tror på. Det er det, fordi man får en følelse af, at verden rummer en dybde, man kan dvæle ved. Derigennem udvikler man sig forhåbentlig åndeligt.
Hvor tit går du i kirke?
Jeg kommer meget sjældent i kirken, fordi jeg ikke er særligt glad for dogmatiske fællesskaber. Men jeg holder meget af samtaler med mennesker, som tror. Jeg vil hellere have oplevelser og tror, det er meget sundt ikke at knytte sig til én bestemt præst.
Har du en særlig bibelsk sætning, som har betydet meget for dig? Hvorfor?
Især tre. For det første har det haft stor betydning for mig, at man ikke skal frygte noget. Det er en sætning, jeg er vendt tilbage til i løbet af mit liv, fordi jeg har lidt af angst og depression. For det andet sagde Jesus, at man skal elske sine fjender. Jeg er hidsig og temperamentsfuld, så det er godt at vide, hvad jeg skal gøre, hvis andre er irriterende. Løsningen er heldigvis temmelig lavpraktisk: Hvis man kan ønske andre det godt i stedet for at nages af en følelse af, at de burde være anderledes, så bliver man selv ubegribeligt fri. For det tredje kan jeg godt lide sætningen om, at man med godhed skal behandle mennesker, der kommer til én andre steder fra. Det skyldes, at jeg beskæftiger mig meget med mennesker på flugt, som ifølge nogle mennesker ikke hører hjemme i vores land.