Fremragende musik under hele gudstjenesten. Men det er en uskik at gå under postludiet

Der var mange velvalgte musikalske indslag under søndagens gudstjeneste i Sct. Pauls Kirke, Hadsten. Men det er en uskik at forlade kirkerummet under postludiet, der har en teologisk funktion, ligesom også præludiet har det

Hadsten-kirken Sct. Paul er kendt for sit grønne ydre.
Hadsten-kirken Sct. Paul er kendt for sit grønne ydre. Foto: Wikicommons.

Når man kommer med tog eller bus til Hadsten, får man straks øje på flaget foran Sct. Pauls Kirke og det kuppelformede tårn. Med hvert skridt bliver kirkens skikkelse mere synlig: det lange, ny-klassicistiske skib klædt i grøn efeu. Selvom det er tidligt, er menigheden allerede i gang med at samles – et bevægende syn af den pilgrimsfærd, kirkegængerne gentager søndag efter søndag. 

I kirkerummet, som snart fyldes med en talrig menighed i alle aldre – en koncentreret lyttende og glædesfyldt syngende menighed – bliver ens blik draget mod en enorm altertavle: en massiv, trefoldig vinge i træ, der rejser sig som en væg bag alterbordet og følger loftet hen mod skibspartiet. Det er et treenighedssymbol, men det virker trykkende, næsten klaustrofobisk.