Danske politikere fik et nyt værktøj til at bekæmpe radikale religiøse grupperinger, da trossamfundsloven blev vedtaget af et bredt flertal i 2017. Ved at registrere trossamfund uden for folkekirken på en liste blev hele området med et slag mere gennemsigtigt til gavn for både lovgivere og forskere.
Men meget tyder på, at loven har været en større byrde for Kirkeministeriet, end man havde regnet med. Det har haft den konsekvens, at flere af Danmarks frikirker i dag oplever at sidde fast i systemet med sager, der trækker ud, uden at de kan få svar på, hvorfor de venter, lyder det fra frikirkefolk.
Kristeligt Dagblad har talt med repræsentanter for de store frikirker i Danmark, som alle har oplevet, at deres sager vedrørende økonomi, anerkendelser og optagelse i trosregistret er blevet syltet. Nogle af dem i årevis. Det til trods for at nogle af disse kirker har eksisteret i Danmark i over 100 år og har været anerkendt, frem til trossamfundsloven trådte i kraft i 2018, hvor de skulle gensende en ansøgning. Det gælder blandt andet pinsekirker, apostolske kirker, metodistkirker og baptistkirker.
Frikirkenet, der repræsenterer 120 trosfællesskaber i Danmark, mener, at nu må der findes en løsning på problemet, så kirkesamfund uden for folkekirken ikke skal vente så længe på Kirkeministeriets sagsbehandling, lyder det fra generalsekretær Mikael Wandt Laursen.
”Det er uacceptabelt, at sagsbehandlingen tager så lang tid. Der er mange frivilligt engagerede mennesker, der bruger mange kræfter på at opfylde lovens betingelser, men som så oplever, at de ikke får svar i årevis. Det er ikke i orden,” siger han.
De gisper efter vejret
Et af de steder, hvor trossamfundsloven i forening med Kirkeministeriets sagsbehandling har forårsaget problemer er Apostolsk Kirke Danmark. For tiden har frikirken seks sager liggende til behandling i Kirkeministeriet, hvoraf fire af dem har ligget siden 2019, og altså nu behandles på fjerde år. De to sidste af sagerne er fra 2020.
Dina Siegumfeldt, der er administrativ leder i Apostolsk Kirke Danmark, forklarer, at alle sagerne handler om problemer med anerkendelse af nogle af foreningens menigheder.
“Jeg tror, at Kirkeministeriet har troet, at det kunne overføre deres erfaringer med folkekirkens struktur én til én i deres behandling af danske frikirker, da trossamfundsloven trådte i kraft. Men vi er organiseret helt forskelligt. Og det er som om, ministeriet har svært ved at forstå vores struktur, som adskiller sig betragteligt fra folkekirkens,” siger hun.
Et eksempel på dette oplevede Dina Siegumfeldt i 2019, da hun af Kirkeministeriet blev bedt om at uploade dokumentation i form af regnskaber, vedtægter og beskrivelser af centrale ritualer og trosgrundlag for hver af de 30 medlemskirker under Apostolsk Kirke Danmark.
I modsætning til folkekirken, hvor hvert sogn har sit eget CVR-nummer, drives alle 30 apostolske kirker i Danmark som én koncern under ét fælles CVR-nummer, og de deler på den måde regnskaber med en fælles overordnet økonomi og vedtægter. Det samme gælder kirkernes trosgrundlag og beskrivelserne af menighedernes centrale ritualer. Vedtægterne er helt ens i alle 30 kirker.
Dina Siegumfeldt indsendte alligevel 30 ens sæt vedtægter med hver af de lokale kirkelederes underskrifter til Kirkeministeriet. Men da Kirkeministeriets liste over anerkendte menigheder i Apostolsk Kirke i Danmark endelig forelå, bemærkede hun, at der ikke var 30 kirker, men 26.
Af årsager Dina Siegumfeldt nu har brugt de sidste tre år på at forstå, mangler fire nye menigheder omfattet af Apostolsk Kirkes anerkendelse, heriblandt en kirke i Brønderslev. Men til trods for at Dina Siegumfeldt har rykket ministeriet syv gange siden 2019, har hun endnu ikke fået en afgørelse af sagerne, og hun mener ikke at have modtaget et fyldestgørende svar på, hvad problemet er. For hende er det uvist, om de overhovedet er gået i gang med at behandle sagen.
“Når jeg ringer ind til de kontakter, vi har i Kirkeministeriet, er de virkelig søde. Jeg har ikke oplevet andet end hjælpsomhed. Men jeg kan høre, at de gisper efter vejret i telefonen. De har simpelthen for mange sager på deres bord. Jeg er ikke modstander af et register for trossamfund, og vi skal selvfølgelig være gennemsigtige og stille vores regnskaber til rådighed. Det virker bare undervurderet, hvad det tager af ressourcer, at man har indført trossamfundsloven,” siger Dina Siegumfeldt.
Flere penge til området
Kirkeministeriet har tidligere over for Kristeligt Dagblad erkendt, at der i visse typer af sager er en uforholdsmæssig lang sagsbehandlingstid. Det gælder blandt andet i de juridiske behandlinger ved anerkendelse af nye trossamfund, og når sogne i folkekirken vil indgå samarbejdsaftaler på tværs af sognegrænser. Ministeriets departementschef Christian Dons Christensen begrunder hovedsageligt forsinkelserne de seneste år med coronapandemien, der har lagt beslag på mange af ministeriets ressourcer.
Når jeg ringer ind til de kontakter, vi har i Kirkeministeriet, er de virkelig søde. Jeg har ikke oplevet andet end hjælpsomhed. Men jeg kan høre, at de gisper efter vejret i telefonen.
Men allerede i 2020 stod det klart for Kirkeministeriet, at der ikke var nok ressourcer til håndteringen af trossamfundene uden for folkekirken. Dobbelt så mange trossamfund som ventet havde på det tidspunkt ansøgt om at blive anerkendt, og af den grund fik Kirkeministeriet tilført flere midler via finansloven fra 2021 og de følgende år blandt andet til at sagsbehandle.
Pengene er sat under budgetposten ”almindelig virksomhed”, som dækker over en hel del funktioner i Kirkeministeriet, men som ifølge kontorchef Klaus Kerrn-Jespersen for en stor dels vedkommende skulle bruges til at løfte netop den administrative byrde med trossamfundene uden for folkekirken, som han forklarede til Kristeligt Dagblad i en artikel i 2020.
Konkret blev der afsat 2,8 millioner kroner ekstra i 2021, 3,5 millioner kroner i 2022, 4,6 millioner kroner i 2023 og 5,0 millioner kroner i 2024 ”som følge af øgede udgifter i forbindelse med administration af trossamfundsloven mv.” som det hedder i finansloven.
Men hvis der skulle være afsat bare to millioner kroner ekstra til sagsbehandlingen af blandt andet frikirkerne sidste år, så er det i hvert fald ikke noget man har mærket noget til endnu, forklarer Mikael Wandt Laursen.
“Jeg har i hvert fald ikke set nogen forbedringer i Kirkeministeriet sagsbehandlingstider. Og det kan hos nogle give en mistanke om, at ministeriet underprioriterer området. Jeg synes, vi mangler en god forklaring på, hvorfor vi hører så lidt fra dem, hvis der vitterligt er blevet tilført ekstra ressourcer,” siger han.
Kan ikke estimere en tidsramme
Også blandt danske pinsekirker, som er medlem af trossamfundet Mosaik, har man oplevet frustrationen.
Her har man ifølge sekretariatsleder Lars Bisgaard fem sager liggende i Kirkeministeriet fra kirker, der ønsker at blive en del af Mosaik. For at kunne det skal man leve op til kravene for anerkendte trossamfund.
“Det fungerer sådan, at man sender al den dokumentation ind, som ministeriet efterspørger. Så kan det være, man ikke hører noget i lang tid. Der kan gå alt fra få uger til flere måneder. Så længe, at man begynder at tænke, at sagen er gået tabt. Så spørger man den konkrete medarbejder i ministeriet, som fortæller, at sagen ligger i bunken, og at vedkommende godt ved, at vi venter på et svar, men at man ikke kan sige, hvornår vi får det. De kan ikke engang estimere en tidsramme,” siger Lars Bisgaard, der uddyber, at nogle af sagerne er helt op til to år gamle.
Jeg synes, vi mangler en god forklaring på, hvorfor vi hører så lidt fra dem.
“De kirker, vi har i proces, spørger engang imellem mig, hvorfor de endnu ikke er blevet en del af Mosaik. Det er frustrerende, for det er jo kirker, der flere steder er båret af frivillighed, og de gør, hvad de kan for at svare på og overholde de tidsrammer, de får fra ministeriet,” siger Lars Bisgaard.
Var aldrig en medregnet faktor
Trossamfundsloven blev til på baggrund af en betænkning udarbejdet af en ekspertgruppe på syv medlemmer. Heriblandt var professor i systematisk teologi ved Aarhus Universitet Peter Lodberg, som er overrasket over problemstillingen.
“Præmissen for loven var, at der skulle være en smidig sagsbehandling. Vi var godt klar over - og det diskuterede vi også i høringsrunder - at der i Danmark er mange små trossamfund, som gjorde opmærksom på, at trossamfundslovens krav var en stor administrativ belastning for dem. Men det regnede vi ikke for et problem, idet vi havde en forventning om, at Kirkeministeriet kunne hjælpe og rådgive i det omfang, det måtte være nødvendigt. Det er ikke i lovens ånd, at der i ministeriet skulle være et problem med sagsbehandlingstiderne,” siger Peter Lodberg.
Kirkeministeriet: Vi gør, hvad vi kan for at hjælpe
Kristeligt Dagblad har forelagt Kirkeministeriets departementschef Christian Dons Christensen kritikken fra frikirkerne om de lange sagsbehandlingstider og deres oplevelse af, at området er underprioriteret.
Departementschefen understreger, at sager om frikirker og øvrige trossamfund uden for folkekirken tages meget alvorligt af Kirkeministeriet. Han erkender dog også, at området er væsentlig mere ressourcekrævende i dag end tidligere.
”Trossamfundsområdet har de senere år fået betydelig mere opmærksomhed, både i offentligheden og fra Folketinget. Kirkeministeriets opgave er grundlæggende at sikre, at den nye lovgivning på området bliver overholdt, og det har vist sig at kræve en ret stor indsats, både i form af kontrol og vejledning til trossamfundene. De sager, som du omtaler her, er nok lidt specielle i den sammenhæng. De handler om den særlige mulighed, som trossamfundsloven giver for, at enkeltmenigheder kan blive omfattet af et eksisterende trossamfunds anerkendelse i stedet for at skulle anerkendes særskilt,” lyder det fra Christian Dons Christensen.
Han uddyber:
“Vi gør naturligvis, hvad vi kan for også at hjælpe trossamfundene med den slags sager om menighedsstruktur, samtidig med at vi jo skal løse de lovbestemte opgaver, vi har, for eksempel med at føre tilsyn med de anerkendte trossamfunds regnskaber. De sidste par år har coronahåndteringen lagt beslag på mange sagsbehandlerressourcer, og det har ikke kunnet undgå at føre til forsinkelser med visse andre sager. Men efter genåbningen har vi igen fået frigjort sagsbehandlerhænder, og vi forventer inden for kort at kunne afgøre flere af de sager, som omtales her.”
Men kan du forstå, at Frikirkenet undrer sig over, hvad de tilførte finanslovsmidler til trossamfundsområdet er gået til?
”Det er vigtigt at være opmærksom på, at de tilførte midler på finansloven i 2021 ikke kun var øremærket til trossamfundsområdet. Kirkeministeriets driftsbevilling er en samlet bevilling, og ændringen fra 2021 og frem gør, at Kirkeministeriets bevilling samlet set fastholdes på 2020-niveauet i de kommende år. Kirkeministeriet har derfor ikke netto fået flere ressourcer, end vi hele tiden har haft.”