Mens vestlige lande opfordrer deres borgere til at forlade Ukraine, og militærfolk frygter dommedag i form af en atomkrig, går pave Frans og andre kirkeledere i forbøn for det østeuropæiske land.
"De nyheder, der kommer fra Ukraine, er meget foruroligende,” sagde det katolske overhoved i sin tale søndag på Peterspladsen i Rom ifølge Vatican News.
Han overlod det til “Jomfru Marias forbøn og til de politiske lederes samvittighed at gøre alt for at opnå fred” og opfordrede tilhørerne til et øjebliks bøn i stilhed.
Pave Frans, som udpegede den 26. januar til en dag for bøn og faste for fred i Ukraine, har allerede omtalt en mulig krig som “vanvid”, men har undladt at fordømme Rusland, skriver nyhedsmediet Religion News Service.
Krisens parter bør "følge dialogens vej, så fred, stabilitet og retfærdighed kan herske i Ukraine", lød det også søndag fra den økumeniske patriark Bartholomæus af Konstantinopel (Istanbul), som er åndeligt overhoved for 300 millioner ortodokse kristne. Rusland har i de seneste tid været oppe på at have 130.000 tropper ved den ukrainske grænse, og vestlige lande har advaret om, at Rusland når som helst kan invadere sin nabo.
Frygt for Tredje Verdenskrig
Men brug af våben vil kun medføre "krig og vold, sorg og død", sagde det ortodokse overhoved ifølge den græske avis Kathimerini i sin tale i det økumeniske patriarkat i Fanar i Istanbul foran en forsamling, der omfattede diplomater fra europæiske lande og en række ukrainere bosat i Istanbul. Fjendtlighederne i Europa kan eskalere til en Tredje Verdenskrig, advarede patriarken og opfordrede indtrængende tilhørerne til at bede for fred i Ukraine.
Den næsten otte år lange krig mellem den ukrainske hær og russisk-støttede separatister i den østlige del af landet har kostet mere end 14.000 mennesker livet og drevet to millioner på flugt.
En førende russisk militærekspert, oberst Konstantin Sivkov, frygter, at en konflikt mellem Rusland og USA om Ukraine kan eskalere til atomkrig. Det ville være "vejen til Armageddon", siger han ifølge mediet Military-Industrial Courier med henvisning til det sidste, store slag i endetiden ifølge Bibelens Johannes’ Åbenbaring.
"Det er et spørgsmål om liv eller død for tusinder, som vil blive massakreret af en optrappet invasion," siger også Borys Gudziak, ærkebiskop for den ukrainsk-katolske kirke i amerikanske Philadelphia, til mediet CatholicPhilly.com.
Krig vil ikke blot være en trussel mod Ukraine, men mod Europa og demokratiet selv, mener han og forventer, at tre-seks millioner mennesker i tilfælde af krig ville flygte til Vesteuropa. Ærkebiskoppen minder om, at krigen for ukrainerne ikke er ny:
“Vores præster der har begravet dræbte regelmæssigt i over otte år."
Tavse protestanter
Ærkebiskoppen for Ukraines græsk-katolske kirke Sviatoslav Shevchuk mener, at den eneste løsning på konflikten er et besøg fra pave Frans. Selvom ingen forventer "mirakler", ville et besøg fra “den største moralske autoritet” være en stærk åndelig begivenhed, som ville "bevare os alle i troen". Ifølge ærkebiskoppen beder også katolikker i Rusland for fred i Ukraine, og “denne enhed i bøn er en stor styrke”, siger han ifølge det katolske medie Crux.
I det protestantiske Nord- og Vesteuropa er kirken langt mere tilbageholdende i Ukraine-konflikten, konstaterer Peter Lodberg, professor i teologi ved Aarhus Universitet.
“Man kan spørge sig selv hvorfor. Jeg tror, at Ukraine for kirkerne i Vesten er for langt væk geografisk, mentalt og konfessionelt. Konflikten udspiller sig især i den ortodokse verden. Mange i Vesten oplever det som en anden verden, og protestantiske kirker har ikke et indgående kendskab til, hvad der foregår,” siger han og tilføjer:
“Der ligger et stort pres på politikere, diplomater og militærfolk hos alle involverede parter for at opretholde freden i Europa. Mange protestantiske kirker har tradition for at holde fredsgudstjenester og bede for, at folk med magt lever op til deres ansvar. Det er der meget brug for nu,” siger han.
I lyset af den truende krig bør netop kirkerne mægle i konflikten, mener den tyske teolog og tidligere formand for Rådet for den største sammenslutning af protestantiske kirker i Tyskland, EKD, Margot Kässmann.
"Netop nu burde det være kirkernes øjeblik! De har indflydelse på de politiske aktører,” skriver hun i en klumme i avisen Bild am Sonntag.
Berlin beder for fred
Godt nok er der splid mellem den ukrainsk-ortodokse kirke og den russisk-ortodokse kirke i Ukraine, men “det handler om Jesus’ klare budskab: Skab fred, elsk jeres fjender,” skriver Kässmann.
Fraværet af europæiske reaktioner kan handle om diplomatisk forsigtighed, mener Lodberg. Tværkirkelige organisationer som Kirkernes Verdensråd kan være tilbageholdende med at melde noget ud, fordi man skal favne både den ene og den anden kirkeretning.
“Man er varsom med ikke at blive spændt for en nationalistisk vogn i lyset af den voksende nationalisme i Rusland og Ukraine i forbindelse med konflikten. I stedet forsøger man efter al sandsynlighed at holde sammen på det diplomatiske forhold mellem kirkerne ved at føre samtaler skjult for offentligheden,” siger han.
I Tysklands hovedstad Berlin samledes kirkerne lørdag til en økumenisk gudstjeneste for at bede for fred. Christian Stäblein, biskop for den protestantiske kirke i Berlin-Brandenburg-schlesische Oberlausitz, talte i klare vendinger.
"Vi råber til angriberne: Stop med at true Ukraine. Stop med at skræmme befolkningen i regionen og Europas befolkning,” sagde han ifølge katholisch.de.