Hvilken bibelsk fortælling har haft størst betydning for dig? Hvorfor?
Historien om Josef, fordi Josef var en forkælet snothvalp. Af samme grund brød man sig ikke om ham, fordi han blev prioriteret frem for andre. Han kommer igennem en hel masse grimme ting, og han holder fast i det, han oplever som sandhed. Selv da han som ung mand bliver fristet seksuelt af en meget smuk kvinde, sagde Josef at det kunne han ikke, fordi hun var gift med en anden mand. Han holder fast i sandheden, uanset om han sad i fængsel eller var ved Faraos hof. Så redder han hele den daværende verden fra sultedøden på baggrund af en åbenbaret sandhed. Den historie synes jeg er ret fed, og det er min kardinal-fortælling.
Skal du have et bibelcitat på din gravsten eller i din dødsannonce? Hvilket?
Det vil jeg overlade til mine børn at finde ud af. Hvis man selv skal definere sit bibelske eftermæle, kan det måske blive lidt for fortegnet. Men hvis man tillod andre at finde ud af det, så kunne det måske gå hen og blive smukt.
Hvor tit går du i kirke?
Som regel hver søndag. Der er to ting, vi ikke kan være alene. Vi kan ikke være kristne alene, og vi kan ikke være gift alene. Vi bliver nødt til at være med andre for at vide, hvad tro er. Vi ser troen i kød og blod, og hvis vi ikke møder andre, så kan vi ikke tro. Jeg tror, det er vigtigt, at man møder de andre, for det er svært at være alene om tro - for ikke at sige umuligt.
Hvad har været din dårligste oplevelse med en gudstjeneste?
Jeg var på besøg i en kirke, hvor jeg kunne mærke, at præsten ikke troede på det, han stod og prædikede om. Det bliver jeg trist af, for der er så mange gode kulhydrater i evangeliet, fællesskabet og nadveren. Vi har fået betroet nogle ting i kirken, som vi simpelthen har et forvalteransvar for. Folk, der kommer ind i kirken, uanset om de kommer der hele tiden eller sjældent, skal opleve at det er rigtigt og godt. Jeg blev ked af den søndag, at det ikke var rigtigt og godt.
Hvem har lært dig mest om Bibelen i dit liv?
Min farfar og mine forældre. Min gamle farfar dyrkede kartofler ovre på den jyske hede. Han var landmand derovre, hvor jorden var tynd, arbejdet var hårdt og Guds velsignelse var en nødvendighed. Han sagde ‘René, uanset hvor mange bøger du kommer til at læse igennem dit liv, og hvilke bøger du kommer til at læse, så er der én bog du aldrig må slippe. Bibelen. Dit liv er afhængigt af den bog.’ Han sagde det så ikke-religiøst, at jeg tænkte, når sådan en gammel mand siger det, så må det jo nok være rigtigt. Og så har mine forældre ikke været bibelprædikanter derhjemme, men de har vist Bibelens lærdom igennem det levede liv. På den måde har min farfar og mine forældre på sin vis sat deres dybe, dybe aftryk, når det gælder forståelsen af den frisættende sandhed - uden at være religiøse. Det er selvfølgelig en subjektiv betragtning, men jeg oplever vitterligt ikke min farfar og mine forældre som religiøse. De var faktisk levemennesker, der var glade for livet og gaverne i livet. De sagde bare: Husk nu, at når vi nyder livet, så skal det nydes i ansvarlighed.
Hvis du skulle prædike over bibelstykket, hvad ville du så lade teksten handle om?
Jeg tror, søndagens tekst med Jesu budskab om at lære sandheden at kende er et lille råb til os kristne, når vi betragter verden omkring os: Vi skal tænke over, hvordan vi formidler den sandhed, Jesus siger gør os fri. Hvis man ikke er fri, hvis man føler sig bundet af forpligtelser, andre menneskers holdninger, tanker og forventninger, så er det en af de grundlæggende markører for, at man ikke lever sandt. Sandheden hjælper os til at lære frihedens fantastisk dimension at kende. Jeg ville tale om, hvorfor vi skal være sandhedsstræberiske. Når vi er det, vil vi på et tidspunkt ramme ind i korsets fortælling, og det vil skabe en passende forstyrrelse i vores liv, for kan det virkelig være sandheden, at Gud træder så dybt ned. At han bliver det sønderslagne og foragtede menneske, der hænder nøgen på et kors og siger Gud, tilgiv dem, de ved ikke hvad de gør - lige dér får vi sandheden åbenbaret. Det kan ikke andet end forstyrre vores tankegang og intellekt, når vi kommer til en erkendelse af, hvad sandhed er. Det ville jeg prædike over, og jeg tror faktisk, at det ville blive en god prædiken.