Roskilde Domkirke fyldes langsomt, regntøj tages af og salmebøger åbnes. Pastor emerita Ida Kongsbak begynder morgenens andagt med at byde velkommen til dagens omtrent 200 fremmødte, og ikke mindst til dagens gæsteprædikant, Kenneth Mtata, der er generalsekretær i Zimbabwes kirkeråd.
Han har taget turen fra fra Zimbabwe til Roskilde for blandt andet at give sit besyv med om demokratisk ulighed, dekolonialisering og racisme til årets Himmelske Dage - også altså for at stå for dagens morgenandagt i Roskilde Domkirke.
"En af de mest elskede kirkelige traditioner i Danmark er unægteligt at synge sammen," indleder Ida Kongsbak på engelsk og fortæller, at salmerne i dagens anledning er oversat i det uddelte program, så man selv kan vælge, hvilket sprog man synger med på. "Se nu stiger solen" runger kort efter ganske rigtigt under domkirkens hvælving. Dog mest på dansk.
Kenneth Mtata får ordet, slår armene ud og siger "Greetings to you, my brothers and sisters", eller på dansk "hilsener til jer, mine brødre og søstre". Med en tyk accent læser han op fra Bibelen, som han har foran sig på sin telefon.
"Jeg er meget nervøs, for jeg har fået at vide, at jeg kun har 10 minutter til at prædike, selvom jeg er kommet hele vejen fra Afrika," siger han og løfter øjenbrynene til stor morskab for de af kirkens besøgende, som kan forstå engelsk.
"Gud er gud for fremtiden, for fremskridt og udvikling. Men fremtiden kan ikke omfavnes fuldt ud, når mennesker bliver ladt tilbage, og når fremtiden i øjeblikket bliver tænkt på isolerede og egoistiske måder (...)," siger Kenneth Mtata med gestikulerende armbevægelser og et blik, der jævnligt retter sig mod himlen bag det hvælvede kirkeloft.
Over Kenneth Mtatas hoved hænger en udklippet due - man må formode en fredsorienteret en af slagsen - med et vingefang på omtrent tre-fire meter. Fra dens vinger hænger små papirsfjer ned i lange række. En andagtssøgende tager sin telefon frem og tager et billede af den flyvende udsmykning.
"Vi kan forestille os en fremtid, der er inkluderende, men vi har brug for Gud og for at huske på at se alle mennesker i hans billede," siger Kenneth Mtata.
"Jeg tror, det tog 10 minutter," afslutter han sin prædiken.
I dagens anden og sidste salme, "I al sin glans nu stråler solen", lyder en linje: "I Jesus-navnets offerskål hensmelter alle modersmål". Men da gudstjenesten når sin ende, er det første, et ægtepar bliver enige om, at det var dog en herlig prædiken, men de forstod nu ikke særligt meget af den.
Anderledes habil til engelsk er Birgit Kongstad, der sammen med sin veninde Iris Skovgaard har nydt morgenens andagt, som hun synes indeholdt nogle nogle "kloge pointer".
"Der er en tendens til, at vi tænker alt for meget på os selv og tænker alt for meget på dem, som ligner os. Vi skal tænke meget mere på hinanden, som Kenneth Mtata også fremhævede i sin prædiken."
I en hurtig bemærkning mellem håndtrykkene med dagens deltagere på vej ud på den regnfulde domkirkeplads, når Kenneth Mtata at fortælle, at han er meget glad for at være i Danmark til Himmelske Dage.
"Folk er meget, meget venlige, og jeg håber meget, at de forstår mine budskaber."