Har folkekirken brug for sin egen ombudsmand?

Folkekirkens sindrige system fungerer - men noget knager. En folkekirkelig ombudsmand kan være erstatning for en manglende teologisk top

Idéen om en instans, der lå over biskopperne blev skudt ned af netop biskopperne. Måske er tiden inde til en folkekirkelige ombudsmand, vurderer Rasmus H.C. Dreyer. (Genrefoto).
Idéen om en instans, der lå over biskopperne blev skudt ned af netop biskopperne. Måske er tiden inde til en folkekirkelige ombudsmand, vurderer Rasmus H.C. Dreyer. (Genrefoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

En gruppe sognepræster har foreslået at oprette en neutral instans til behandling af krænkelsessager i folkekirken. Den norske kirke har allerede oprettet et sådant ressourcecenter, hvor krænkede kan indklage deres sager og få omsorg og behandling. Idéen blev skudt ned af de danske biskopper. Men har præsterne alligevel fat i et større principielt spørgsmål?

Måske har folkekirken brug for en instans over biskopperne. En instans, der er uafhængig af stifterne og uafhængig af det politiske system i kirkeministeriet. På trods af fornyet opmærksomhed på stifternes administration fra kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensens (S) side, er ministeriet præget af træg sagsbehandling.