Nul. Så mange kvalificerede ansøgninger var der i efteråret til stillingen som præst i Idom-Råsted Kirke ved Holstebro. Den 16. januar i år slog man derfor stillingen op igen, og denne gang med bedre held.
Indtil videre er der tre, der har været forbi og set præsteboligen, og menighedsrådsformand Kim Carsten Thomsen er fuld af fortrøstning i forhold til at finde en ny og dygtig præst til kirken. Dog er han bevidst om, at det går den forkerte vej med at finde kvalificerede ansøgere til ledige præstestillinger i folkekirken.
"Man kan høre det på vandrørene. Der er ikke overflod af præster. Så der måtte godt være nogle flere, der uddanner sig til at være præst," siger Kim Carsten Thomsen.
Eksemplet fra Vestjylland minder om en situation, som efterhånden er landsdækkende, når præstestillinger slås op, og det fik forleden sognepræst og formand for Præsteforeningen, Pernille Vigsø Bagge, til at skrive her i avisen, at der er en katastrofal mangel på præster i folkekirken.
Hun skrev blandt andet, at det skyldes og kun vil blive forværret af, at antallet af teologer, der bliver udklækket hvert år, er lavere end antallet af præster, der går på pension.
Ifølge Præsteforeningens egen analyse af ledige præstestillinger i folkekirken og ansøgere, blev der i 2022 opslået 179 stillinger, hvoraf en tredjedel var genopslag. Antallet af ansøgere til stillingerne var i gennemsnit fem.
"22 af dem havde nul eller én ansøger, og der har været en faldende tendens hen mod slutningen af året, så der var flere ansøgere i starten og færre i slutningen," uddyber Pernille Vigsø Bagge og tilføjer, at det nogle steder står værre til end andre.
"Der er klart flest ansøgere til stillinger i Københavns Stift og i Helsingør Stift. Mens der i for eksempel Viborg Stift og Aalborg Stift er to til tre ansøgere i snit per embede."
Ifølge Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, der løbende holder øje med udviklingen, vil præstemanglen blive særligt mærkbar fra 2029, og det bekymrer Pernille Vigsø Bagge.
"Der vil det se helt sløjt ud, hvis vi ikke gør noget. Og det tager jo tid at uddanne teologer, selvom det med paragraf 1a-ordningen tager kortere tid," siger Pernille Vigsø Bagge med henvisning til den ordning, der giver personer med en anden kandidatgrad end teologi mulighed for at videreuddanne sig til at blive præst i folkekirken.
"Ordningen blev vedtaget af Folketinget i 2020, og i år bliver de første studerende færdige. Derfor har vi stadig til gode at se udbyttet af den," siger Pernille Vigsø Bagge, der dog ikke mener, at den løser hele problemet.
Derfor vil hun blandt andet have politikerne til at se på dimensioneringen på universiteterne, der sætter et loft for, hvor mange studerende der kan læse en bestemt kandidat. Hun mener samtidig, at regeringen bør genoverveje sine planer om at skære i de studerendes SU, ligesom der skal arbejdes for et bedre arbejdsmiljø.
Derudover arbejder Præsteforeningen for en særlig pulje på 20 millioner kroner til rekruttering og fastholdelse, hvilket er blevet mødt med lydhørhed hos flere kirkeordførere.
Hvad er præstens rolle?
I sine otte år som biskop over Viborg Stift har også Henrik Stubkjær set ansøgerne til de ledige præstestillinger blive færre.
Udover problemet med universiteternes dimensionering, som forhindrer dem i at uddanne nok præster til at erstatte dem, der går på pension, peger han også på det demografiske problem, at folk flytter fra landdistrikterne ind mod byerne.
Derudover oplever Henrik Stubkjær, at det for nogle unge præster føles som en voldsom overgang at gå fra studiet til præsteembedet. Derfor har man også ordningen Ny Præst, hvor de nye præster får en mentor og en uddannelseskoordinator i hvert stift. Men måske er det ikke nok.
"Vi kan blive nødt til at kigge mere individuelt på vores nye præster og lytte til deres behov, så vi får dem kørt stille og roligt og godt ind," siger Henrik Stubkjær, der ser det som et led i at forbedre det generelle arbejdsmiljø i folkekirken.
Samtidig skal der også ses nærmere på præstens rolle, mener han. Eksempelvis sorggrupper er der kommet mange af, og det er utroligt relevant, men det er ikke nødvendigvis præsten, der skal køre dem alene, mener han.
Selvom der er sket en stigning i antallet af præster, fra 1972 årsværk i 2002 til 2106 i 2021, hvilket svarer til 6,5 procent, bliver præsterne kaldt til mange flere steder i dag end tidligere og har dermed ikke fået mindre travlt.
"I gamle dage havde man et sogn, som man passede. Nu har vi præster, der betjener vores sygehuse, arrester og uddannelsessteder. Nødvendigheder eller udfordringer i samfundet, som kirken skal svare på," siger Henrik Stubkjær.
Når man spørger danskerne, hvad de mener, at kirken skal bidrage med, svarer de fleste nemlig, at den skal være der for mennesker i nød, og det er et rimeligt krav, mener biskoppen.
Det er rigtigt, at præstemangel både handler om uddannelse, præsterollens udvikling og den demografiske bevægelse, medgiver også Hans Raun Iversen, der er lektor emeritus i praktisk teologi ved Københavns Universitet.
"Det er et problem med mange facetter, og netop derfor ser vi mange forskellige løsningsforslag. Men for virkelig at tage hånd om problemet, burde folkekirken stoppe op og spørge sig selv, hvad det er for en kristendom, man vil have, og hvordan man vil stille den til rådighed. For så ved man også, hvilken slags præster man skal have, og hvad deres opgaver skal være," siger Hans Raun Iversen.