Her er de 30 nominerede til årets initiativpris

De seneste uger har alle læsere kunne stemme og dermed afgøre, hvilke tre kirkelige initiativer der bliver årets bedste

Er det tumlingestrik i Fyens Stift eller måske det nyåbnede museum De Første Kristne i Ribe, som skal løbe med sejren? Du kan nu afgive din stemme på i alt 30 nominerede til årets initiativpris.
Er det tumlingestrik i Fyens Stift eller måske det nyåbnede museum De Første Kristne i Ribe, som skal løbe med sejren? Du kan nu afgive din stemme på i alt 30 nominerede til årets initiativpris. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix og Ard Jongsma.

De seneste tre uger har det været muligt at indstille initiativer til Kristeligt Dagblads initiativkonkurrence. Avisen har modtaget bud på kirkelige initiativer og tiltag fra hele landet, fra Tønder i syd til Himmerland i nord, og fra den katolske kirke over frikirker til folkekirken. De repræsenterer både lokale samarbejder og landsdækkende projekter. Der er klimavenlige kirkegårde, ideer til tumlingedåb, nye diakonale samarbejder, indsatser for migrantkristne og opfindsomme digitale satsninger.

Redaktionen har udvalgt de 30 bedste blandt de indstillede, og de seneste uger har læserne stemt på, hvilke tre initiativer der skal modtage initiativprisen og en præmie på 20.000 kroner hver. Afstemningen er nu slut og vinderne afsløres den 13. november.

Drop-in-dåb i vikingekirke i Aarhus

I et forsøg på at overkomme dåbspuklen er den traditionelle dåb ved søndagens højmesser mange steder i landet blevet udvidet med særlige dåbsgudstjenester om lørdagen og fredagen. Blandt andet i Folkekirken i Aarhus, som er indstillet for sit initiativ med at åbne for drop-in-dåb i Stavkirken på Moesgaard Museum i perioden maj til september. I Stavkirken, som er en rekonstruktion af en tidlig kirke i Danmark, efter landet blev kristnet i 965, var der plads til 30 gæster, og en dåbshandling tog rundt regnet 20 minutter. Idéen om at døbe i de anderledes omgivelser med jord på gulvet og ingen vinduer er opstået på baggrund af gode erfaringer med de såkaldte drop in-dåb, som de seneste år er blevet et udbredt fænomen.

Vidensbank om tumlingedåb

Alle kirkelige handlinger, der er blevet udskudt under coronanedlukningen, skal indhentes, og da nedlukningen varede ekstra længe for folkekirken, er det ikke så lidt. Det gælder særligt dåb. De små babyer er dog blevet til tumlinge i mellemtiden, og det giver uvante udfordringer for sognene. Derfor har Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter taget initiativ til at lave en vidensbank med idéer, der ligger til fri afbenyttelse for alle landets præster. Her kan man blandt andet finde inspiration til en trappestige, så dåbsbarnet selv kan kravle op, eller et brev fra sognekirken, hvor det bliver italesat, at det ikke er for sent at fejre og markere det, selvom barnet er blevet en tumling.

Kirkemagasin om dåb i Ishøj

På baggrund af faldende dåbstal og efterslæbet af dåbshandlinger ovenpå coronakrisen har Ishøj Sogn dette efterår udarbejdet et kirkemagasin, som sætter fokus på netop den kristne dåb. Temaet for magasinet er ”Samlet omkring dåben”, og i det kan man blandt andet læse om dåbens betydning, dykke ned i debatten om, hvorvidt det er forsvarligt at døbe små børn, eller om det er bedre at vente, til de selv kan tage stilling. Man kan også læse en række interviews med og fortællinger om beboere i Ishøj Sogn samt om deres oplevelser og erfaringer med den kristne dåb. Magasinet er blevet uddelt til 10.000 husstande.

Tumlingestrik i Fyens Stift

En strikkeopskrift til en nyfortolket dåbskjole og en dåbssweater til børn, der på grund af udskudte dåb er nået tumlingealderen. Det var en af flere idéer, som blev født, da man i Fyens Stift forhørte sig om gode initiativer og erfaringer fra coronaperioden. Det gav anledning til en større samtale om dåben i dag: Hvad kan afholde én fra at døbe sit barn? Det kan blandt andet et spædbarn, som er vokset ud af sin traditionelle, hvide dåbskjole. Derfor er Fyens Stift gået sammen med strikdesigner Lærke Bagger, som har givet sit bud på, hvordan hjemmestrikket dåbstøj kan se ud anno 2021. Resultatet er blevet en strikkeopskrift til en dåbskjole og en dåbssweater, som ligger gratis tilgængelig på stiftets hjemmeside.

De dødes dag i Aarhus

Et nyt og årligt tilbagevendende arrangement skal hjælpe aarhusianerne med at aftabuisere døden, når Folkekirken i Aarhus for første gang i år inviterer til “De dødes dag” på byens kommunale kirkegårde, Vestre og Nordre Kirkegårde. Lørdag den 6. november skal kirkegårdene danne bagtæppe for blandt andet digtoplæsninger, koncerter, fællessang, andagter og vandringer. Alt sammen for at mindes dem, som ikke er her mere og skabe en folkelig Allehelgens-tradition, hvilket også skal åbne for samtaler og skabe samhørighed. Folkekirken i Aarhus håber på den måde at kunne inkludere langt flere sorgramte end i de velkendte Allehelgens-oplæsninger af de dødes navne i kirkerummet.

Retræter for elever på Niels Steensens Gymnasium

Det katolske Niels Steensens Gymnasium arrangerer retræter for deres elever med lange gåture, fordybelse, samtaler, ro og fællesskab i Nordsjællands natur. Skolen sender også retræte-medarbejdere med, som skal understøtte elevernes proces med at lære sig selv og de andre elever bedre at kende. Retræterne er inspireret af jesuitternes stifter, baskeren Ignatius af Loyola, der udarbejdede sine ”Åndelige øvelser”, som fortsat er i brug på jesuitternes retræter verden over.

Bogserien ”Kristen-dommen ifølge…”

”Kristendommen ifølge…” er en serie populære og anmelderroste bøger fra forlaget Eksistensen, som har sat kristendom på dagsordenen i den bredere offentlighed. I udgivelserne giver en række forfattere og kulturpersonligheder et bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. Blandt forfatterne er Lotte Heise, Jens Christian Grøndahl, Anne-Cathrine Riebnitzsky og Søren Ulrik Thomsen. Hver især sætter de ord på den erfarede og levede tro samt på eksistentiel kamp og forsoning. Forlaget Eksistensen udgiver omkring 60 bøger årligt inden for områderne tro, kristendom, etik og filosofi.

Museet ”De første Kristne” i Ribe

”De Første Kristne” er et nyåbnet museum i Ribe der præsenterer historien om den tidligste kristendom i Danmark. På museet kan besøgende opleve Danmarks ældste kristne kirkegård fra omkring 860 og landets måske ældste teglstensbygning, som stammer fra anden halvdel af 1100-tallet. Begge dele blev udgravet mellem 2008 og 2013 og er blevet etableret i tilknytning til den frankiske benediktinermunk og missionær Ansgar. Fundene dokumenterer, at der levede et kristent mindretal i Danmark, inden Harald Blåtand kristnede hele befolkningen. Museet er en del af Fonden Ribe Domkirke-museum og er gratis at besøge.

Podcast om en mors sorg fra Aalborg Stift

I denne måned lancerede Aalborg Stift podcasten ”Cilles sidste dag”. Her fortæller Lisa Næblerød om at have mistet sin datter, Cille, der i 2006 blev dræbt af sin ekskæreste til en fastelavnsfest på Hasseris Gymnasium i Aalborg. Serien, som består af seks afsnit, er først og fremmest en fortælling om en mors knusende sorg over at miste sin datter på tragisk vis, men det er også en historie om et gymnasium og et land i chok efter knivdrabet. I podcasten fortæller Lisa Næblerød blandt andet om den vinteraften, den 18-årige Cille døde, om hvordan det ændrede hende og resten af familiens liv for evigt, om tiden efter drabet og om den psykiske vold, der var i forholdet mellem Cille og ekskæresten.

Brinkmanns formidling af teologi

Svend Brinkmann har bragt teologi ud i det offentlige rum på unik vis. Blandt andet har han skrevet bogen ”Mit år med Gud” og har sit eget radioprogram på P1, hvor han for eksempel har diskuteret begrebet ånd med sognepræst Sørine Gottfredsen. Meget få danske intellektuelle kan nå så mange danskere og skabe det rum i medierne for en formidling, der sætter kristendom på dagsordenen hos de mange, der ikke ved, om de hører til i kirken og kristendommen.

Dansk-grønlandsk samarbejde i børnehøjde

Hvad sker der, når kristendommen kommer til et nyt land? Hvad bliver bevaret af den oprindelige religion? Det skal et nyt projekt fra Folkekirkens Skoletjeneste, der udvikler undervisningsprojekter til grundskolens undervisning, nu belyse i børnehøjde. Projektet har fået navnet ”Aluu! – Hej! Takuss! – Vi ses!”, og målet er, at danske og grønlandske børn skal udforske hinandens liv og kultur med udgangspunkt i julen som højtid samt arbejde med kristendommens møde med de kulturer og religiøse forestillinger, der fandtes i Grønland og Danmark, da kristendommen i sin tid kom til.

Himmelske rytmer i Horsens Provsti

I Horsens Provsti er det lykkedes at skabe kontakt til børn og unge i alderen 9 til 13 år med efter-skole-tilbuddet “Himmelske rytmer”. Til de musikalske arrangementer kombineres rytmisk musik, bevægelse og tekster fra Salmebogen. Formålet er at give børnene en ny og anderledes musikalsk oplevelse i kirkerne. Projektet blev skabt, da man mente, at der manglede et tilbud til dem, som er mellem konfirmandundervisningen og minikonfirmandundervisningen. ”Himmelske Rytmer” er bredt ud til bredt ud til 30 sogne og finansieret af en pulje under Horsens Provsti.

Inspiratoriet for unge i Aalborg og Aarhus

”Inspiratoriet” hjælper udsatte unge i Aarhus og Aalborg i uddannelse. Det er et EU-finansieret projekt fra Kirkens Korshær. Der er fokus på at skabe en tryg og stabil hverdag for de unge, som har udfordringer som hjemløshed, afhængighed og diagnoser. Samtidig øges de unges selvtillid og motivation for at tage videre skridt i livet. Inspiratoriet samarbejder med de lokale uddannelser FGU Aalborg og Aarhus samt TECHCOLLEGE i Aalborg og Aarhus TECH. Projektet arrangerer også korte praktikker i lokale virksomheder, som skal hjælpe de unge med at blive mere afklarede med, hvad de kan opnå.

”Kirkestien” på Als hjælper unge til jobs

En god idé i Sønderborg har foreløbigt hjulpet seks unge på kontanthjælp til at komme i gang med uddannelse eller arbejde. Det er graver på Ketting Kirkegård på Als Keld Maron, som er ophavsmanden til initiativet ”Kirkestien”, hvis mål er at hjælp unge kontakthjælpsmodtagere ind på arbejdsmarkedet, hvorfra flere af dem af været væk i en længere årrække. Keld Maron arbejder blandt andet med mødestabilitet hos de unge. Projektet opstod efter Keld Maron havde haft kontakt til flere unge kontanthjælpsmodtagere i praktik på kirkegården, som gav ham en fornemmelse af, at de var blevet tabt i systemet uden at få hjælp til at findes deres vej – deres sti – i livet.

Torsdagsklub på Frederiksberg

Torsdagsklubben er en klub for børn i det boligsociale område ”Stjernen” på Frederiksberg. Klubben er et gratis ugentlig tilbud for børn 6-12 års alderen og har til hensigt at drage omsorg for børn og skabe gode og trygge rammer, der styrker relationerne børnene imellem. Dette gøres gennem sjove aktiviteter og samvær. Klubben drives af frivillige ildsjæle fra forskellige kirker i København og løftes økonomisk af Blå Kors Danmark. Torsdagsklubben er et samarbejde mellem Frederiksberg Forenede Boligselskaber, Frederiksberg Kommune, Københavns Frikirke og Blå Kors Danmark.

Katolsk klinik for socialt udsatte i København

En ny sundhedsklinik på Vesterbro i København ved navn ”Caritas Danmark” vil bygge bro mellem socialt udsatte og sundhedsvæsenet. Nærmere bestemt er målgruppen de mange mennesker, der ikke har samme adgang til sundhedssystemet som andre borgere og derfor ofte lever med ubehandlede sygdomme og smerter i hverdagen. Bag klinikken, som åbnede i september, står Caritas Danmark – den katolske kirkes humanitære hjælpeorganisation. Klinikken bliver bemandet af frivillige læger og sygeplejerske, som kan hjælpe med at afdække de udsattes problematikker, og det benytter for eksempel en del migranter sig af.

Ensomhed under corona

Under nedlukningen i vinters oplevede Væggerløse Sogns menighedsråd, at flere af de ældre kirkegængere var tynget af ensomhed og mangel på fællesskab som følge af smittefare og restriktioner. Menighedsrådet besluttede sig for to initiativer til at modgå ensomheden. De oprettede telefonkæder, hvor de ældre skiftedes til at ringe til hinanden, og de arrangerede vandregrupper, hvor ældre gik en tur sammen en gang om ugen. Initiativerne var en succes, og menighedsrådet har efterfølgende besluttet at bevare både telefonkæder og vandregrupper, selvom samfundet i højere grad åbner op.

Kirkekonferencen ”Når Kirken Svigter”

Frikirkenet, Indre Mission og Luthersk Mission er indstillet for deres konference “Når Kirken Svigter”, som den 30. september satte fokus på negativ social kontrol i kristne fællesskaber med oplæg og debat. Under konferencen deltog en bred gruppe af kirkelige aktører fra folkekirken og frikirker. Aktørerne diskuterede, hvordan kristne fællesskaber kan blive bedre til at forebygge svigt, misbrug og manipulation, og hvordan man i kirken kan opdage og imødegå usunde tendenser eller krænkende adfærd. Oplæggene fra konferencen blev efterfølgende gjort tilgængelige på naarkirkensvigter.dk.

Demens-arbejde i Himmerland

Omkring 89.000 danskere er ramt af demens, og flere kirker er begyndt at have fokus de demensramte kirkegængere og deres pårørende. Als og Øster Hurup Kirker i det østlige Himmerland er nu blevet certificeret som demensvenlige. Personale og præster i kirkerne er blevet undervist i, hvordan man møder demensramte, og der blev i kølvandet på certificeringen holdt den første af flere såkaldte demensvenlige gudstjenester i Als Kirke. En demensvenlig gudstjeneste har typisk færre ord end sædvanligt og har fokus på sanselige oplevelser, genkendelige ritualer, ro og nærvær.

Pres for genåbning af kirker

Frikirkenet og Den Katolske Kirke i Danmark indstilles for deres arbejde mod at få genåbnet kirkelivet samtidig med det øvrige samfund i foråret 2021. De udarbejdede i fællesskab en detaljeret plan for genåbningen af kirkelivet, som de sendte til kirkeministeren. Planen indeholdt blandt andet et ønske om ændret arealkrav i kirken i lighed med detailhandlen samt en ændring i anbefaling om tidsbegrænsning. Planen indeholdt også forslag om, at alle lokale kirker forventede at lave en plan for deres genåbning, som skulle forelægges Sundhedsstyrelsen, samt et krav om, at kirkegængere med symptomer måtte blive hjemme.

Migrantprojektet ”Fra pendler til landsbybeboer”

Flere jyske stifter oplever en stigende tilflytning af rumænske arbejdsmigranter. Vidensprojektet “Fra pendler til landsbybeboer” skal gøre folkekirken klogere på de rumænsk-ortodokse migrantkristne og afdække deres problemer og behov. Projektet drives af Emil Bjørn Hilton Saggau fra afdeling for kirkehistorie på Københavns Universitet oSamvirkende Menighedsplejer, Folkekirkens Migrantsamarbejde samt Haderslev, Viborg og Ribe stifter.

Folkekirke på farsi

”Folkekirke på farsi” er et samarbejde mellem 8 provstier i Haderslev, København, Roskilde og Helsingør stifter, som skal styrke folkekirkens arbejde blandt de farsitalende kristne. 1.400 af folkekirkens medlemmer kommer fra lande som Iran og Afghanistan, hvor dette sprog tales. Mange af dem er kommet til Danmark under flygtningekrisen i 2015 og er konverteret til kristendommen. I 2021 fansatte provstisamarbejdet Naser Rezaeih, der har flere års erfaring som kristen leder og forkynder i Aarhus, og nu skal han stå for ledelse af kristne fællesskaber og undervisning på tværs af landet.

Tværkulturel Kirke i Gladsaxe-Herlev provsti

Tværkulturel Kirke er et folkekirkeligt projekt i alle 11 kirker i Gladsaxe-Herlev provsti i København. Projektet arbejder for at inddrage mennesker med udenlandske rødder i folkekirkens fællesskab og gøre folkekirken mere mangfoldig. Der afholdes blandt andet kaldæiske messer på arabisk og gudstjeneste for asylansøgere fra Avnstrup og Sandholm, som foregår på engelsk og oversættes til farsi. Tværkulturel Kirke modtog Helsingør Stifts’ initiativpris for arbejdet med at få minoritetsetniske danskerne inkluderet i fowlkekirkens fællesskab.

Kortlægning af CO2 i Københavns Stift

Ny kortlægning af fem sognes klimaaftryk skal skabe viden om, hvordan kirkerne i Københavns Stift kan reducere deres CO2-udledning og bidrage til det nationale og politisk bestemte klimamål om 70 procent reduktion inden 2030. Det er rådgivningsvirksomheden Energitjenesten, der i disse måneder er i gang med at kortlægge kirker i henholdvis Østerlarsker Sogn, Helligaands Sogn, Skelgårds Sogn, Østervold Sogn og Husum Sogn. Valget af netop disse sognet er taget på baggrund af de forskellige kirketyper, der findes i hvert enkelt sogn, så kortlægningen både indebærer en middelalderkirke, en cirka 100-årige kirke, en lille kirke, en monumental kirke og en nyere kirke.

Opskrift på klima-venlig kirkegård

I årets sidste sommermåned kom den klimavenlige kirkegård på opskrift, da netværket Grøn Kirke lancerede en tjekliste med 50 punkter fordelt på syv underkategorier. Tjeklisten skal være med til at sikre, at de af landets kirkegårde, som har grønne ambitioner, også udlever dem i praksis. Helt enkelt gælder det, at hvis man vil godkendes som ”grøn kirkegård”, skal man kunne krydse mindst 26 punkter af. Det kan blandt andet være prioritering af områder til naturgræs og vilde planter med lidt eller ingen slåning eller indkøb af bæredygtigt arbejdstøj samt økologisk produkter af forskellige slags.

36 forslag til at reducere klimaaftryk i Favrskov Provsti

At forholde sig til klimaforandringer og konsekvenserne af disse er blevet så elementær en del af at tage vare på hinanden, at kirken må og skal handle. Det mener man i hvert fald i Favrskov Provsti i Østjylland. Her har man udarbejdet en rapport, der giver konkrete anbefalinger til, hvordan klimadagsordenen bliver en integreret del af den kirkelige drift og dagligdag og ikke mindst stillet spørgsmålet: Hvad er Favrskovs Provstis aktuelle CO2-aftryk i dag, og hvad skal der til for at nå det politisk bestemte reduktionsmål på 70 procent i 2030? I rapporten fremgår det, at Favrskov Provsti, for at opnå målet, skal reducere sin CO2-udledning med 599 tons årligt.

Det Sønderjyske Søndagsakademi

De fire sønderjyske provstier Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder er gået sammen om at opdyrke traditionen for lægsmandspræster. Beslutningen har udmøntet sig i projektet ”Det Sønderjyske Søndagsakademi”, som skal gøre almindelige medlemmer af folkekirken i stand til at varetage gudstjenesten. Initiativet er opstået på baggrund af præstemangel og den demografiske udvikling i Sønderjylland, som stifterne frygter på sigt vil gøre det svært at opretholde en regelmæssig gudstjenestefejring i sognekirkerne. Lægmandsgudstjenesterne holdes i sognekirken, og de skal følge stedets faste liturgi for højmesse uden dåb og nadver.

Folkekirken for Internationals i København

Københavns Stift har skabt et initiativ, som skal tage hånd om hovedstadens mange engelsktalende kristne. ”Folkekirken for Internationals” holder til i Eliaskirken på Vesterbro i København, og her afholdes gudstjenester, koncerter, filmaftener, fællesspisning, babysalmesang og andre sociale arrangementer på engelsk. Målet er at samle byens kristne expats, internationale studerende og alle, der er interesseret i et inkluderende, engelsktalende kirkefællesskab.

”Kirke, Kunst og Landskab” i Odsherred

Kirke, kunst og landskab hænger mere sammen, end man lige går og tænker. Det er i hvert fald pointen, når en kunsthistoriker, en præst og en geolog inviterer på en rundtur i Odsherreds 16 kirker. På turene, som blev sat i verden i april, fortæller provst Karin Bundgaard Nielsen om kirken i dag og om trosliv i menigheden. Derefter fortæller kunsthistoriker Jesper Sejdner Knudsen om den nyere kunst i kirken, på kirkegården eller lige uden for kirkegårdsmuren. Og til sidst beretter geolog Jakob Walløe Hansen om relationer mellem kirken og det omgivende landskab eller byrum, hvorefter deltagerne går en tur på kirkegården. Årets sidste tur finder sted den 13. november.

Gudstjeneste på 60 sekunder på Lolland

I skyggen af coronakrisen har flere og flere præster mere eller mindre frivilligt eksperimenteret med at udgive både prædikener og bøn på internettet. Det gælder blandt andet sognepræst i Søllested-Gurreby-Skovlænge Sogn, Rebekka Maria Brandt Kristensen, som med jævne mellemrum udgiver sin gudstjeneste på cirka 60 sekunder på nettet. Her bliver søndagens budskab udlagt klart og kort, og i kommentarfeltet tilkendegiver sognebørn, at de er glade for de korte bønner, som er nemme at gå til i en travl hverdag. Videoerne fungerer også som en forsmag på den almindelige gudstjeneste i kirken. Traditionen startede sidste år, tog til under coronakrisen og er fortsat gennem 2021.