Her er de mest populære julesolister i kirkerne

Caroline Henderson, Kurt Ravn, Marie Carmen Koppel og Joey Moe er de mest efterspurgte sangere hos landets kirker i julen. Det viser en gennemgang af næsten 1000 arrangementer

Den svensk-amerikanske pop- og jazzsangerinde Caroline Henderson afholder 21 koncerter i danske folkekirker denne jul. Hun slog igennem i Danmark i 1989 som en del af bandet Ray Dee Ohh. I 2010 modtog hun ridderkorset.
Den svensk-amerikanske pop- og jazzsangerinde Caroline Henderson afholder 21 koncerter i danske folkekirker denne jul. Hun slog igennem i Danmark i 1989 som en del af bandet Ray Dee Ohh. I 2010 modtog hun ridderkorset. . Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix.

”For tusindvis af danskere er det blevet en tilbagevendende tradition at opleve Caroline Hendersons julekoncerter i kirker,” står der på hjemmesiden for Christians Kirke i København om de seks besøg, som kirken får af sangeren i denne måned.

I perioden fra den 29. november og frem til juleaften spiller kunstneren ikke mindre end 28 koncerter i blandt andet København, Aalborg, Helsingør og Aarhus.

Hvis man medregner perioden fra den 16. november og frem til jul drejer det sig om 37 kirkekoncerter i alt, oplyser Caroline Hendersons bookingbureau.

Det gør hende til den solist, der er stærkest repræsenteret ved julekoncerter i folkekirken i år. 

Det viser en gennemgang af næsten 972 kirkekoncerter i perioden fra den 29. november og til den 2. januar, som Kristeligt Dagblad har foretaget på sogn.dk.

Ifølge Caroline Henderson selv er det en fuldstændig unik oplevelse at spille koncerter i et kirkerum.

”Både jeg og publikum er stemt på en anden måde, når vi spiller koncerterne i kirkerummet. Det er noget ganske andet end en koncertsal. Kirkerummet har en meget stor skønhed i sig,” siger hun.

”Man bliver en del af et stamtræ, når man er i kirken. Man er en del af noget større end sig selv og føler sig lille i forhold til det, kirken repræsenterer. Det er både os, vores forældre, vores bedsteforældre og alle dem, som gik før os og blev døbt, gift og begravet i kirken. Det tror jeg er meningsfuldt for mennesker,” siger Caroline Henderson.

For 12 år siden begyndte hun at give julekoncerter, og grunden til, at kirken blev omdrejningspunktet for dem, var, at sangeren gerne ville genskabe en særlig juletradition fra sin egen barndom.

”Jeg har boet mange andre steder i verden end Danmark. Til jul gik vi til arrangementer i den svenske kirke i Paris, og jeg husker julekoncerterne som meget klare og varme minder. Der var både koncerter med klassisk musik og populærmusik i juletiden, og det er minder, som for mig er meget varme og kærlige. Det ville jeg gerne genskabe,” siger hun.

Selvom Caroline Henderson ikke vil definere sig selv som troende kristen, lægger hun alligevel vægt på, at hun tror på noget større end sig selv. Og i hendes musikalske repertoire i julen fylder det kristne islæt også.

”Jeg vil gerne fremhæve en sang med Joni Mitchell, som jeg synger. Den handler om Maria Magdalenes møde med Jesus. Den sang er helt fantastisk, og hver eneste aften bliver jeg gladere og gladere, jo tættere vi er på at spille den,” siger Caroline Henderson.

Allermest folkelig

Ifølge teolog og seniorforsker på det Kongelige Bibliotek Henrik Smith-Sivertsen, der forsker i populærmusikkens historie, er julekirkekoncerterne et af de tidspunkter på året, hvor kirken virkelig formår at få fat i den brede befolkning.

”Hvis man sætter det lidt på spidsen, kan man sige, at juletiden i kirken er der, hvor vi er tættest på at indrømme, at vi stadig har en snert af katolicismens lidt mere overdådige symbolverden i os. Der bliver givet fuld gas i kirken i julen, når det angår karisma, glimmer og julesange,” siger han.

Traditionen med at afholde julekoncerter tog ifølge Henrik Smith-Sivertsen især fart i løbet af 1990’erne – og han bemærker også, at mange af de mest velrepræsenterede kunstnere ved julens kirkekoncerter har været kendt fra tv-julekoncerter i den tid.

”Det er altså blevet en tradition for dem, som dengang så Kurt Ravn eller sangeren Stig Rossen i tv og købte deres jule-cd’er, at man ser dem i kirken ved juletid. I fremtiden kan man nok forestille sig, at det især vil være musikere, der har lavet musik til julekalendere, for eksempel Rasmus Seebach eller Burhan G., som vil hitte,” siger han.

”Solisterne, der spiller i kirken, har ofte noget karisma og personlighed, som er perfekt skabt til den patosladede julekoncert. Også i kirkerummet, hvor publikum sidder tættere på, end i en koncertsal,” siger Henrik Smith-Sivertsen.

Han påpeger, at julen er en af de kristne højtider, som er mest salgbar – også musikalsk.

”Det er meget svært at forestille sig en populærmusikalsk sang om Jesu død på korset. Julen repræsenterer livets begyndelse, spædbarnet i krybben, familien, der samles. Her tror jeg, at mange præster, med rette, har forstået, at man kan give folk en lille ekstra dosis forkyndelse i juletiden, hvor mange dukker op, også dem som ikke plejer at komme i kirken,” siger han.

Burde lade sig inspirere

Den pointe bekræfter Hans Raun Iversen, der er professor emeritus i praktisk teologi ved Københavns Universitet.

”Hvis man spørger mig, så burde man lade sig inspirere af den succes, som julekirkekoncerter har, og for eksempel udskifte en højmesse om måneden med en koncertgudstjeneste,” siger han.

Han peger på, at mens forkyndelsen og sakramentforvaltningen har sine kvaliteter, så kan musik røre mennesker på en anden måde, som også er en central del af den kristne forkyndelse.

”Reformatoren Martin Luther begyndte at skrive salmer, fordi han indså, at musikken bevæger, og måske endda omvender os, i endnu stærkere grad end blot det talte ord,” siger han.

Han peger på, at Bachs juleoratorium og Händels Messias, som også kan høres ved talrige kirkekoncerter op imod jul, ikke er henvendt til et folkeligt publikum.

”Men når der er julekoncerter med gospel, salmesang og popmusik, så rammer man meget bredere. Det kan folk forstå, i allerbogstaveligste forstand, fordi teksterne ikke er på latin eller tysk og fremsynges på operamanér. Så rammer man et andet og større segment end den del af Danmark, som tager til klassiske koncerter,” siger Hans Raun Iversen og fortsætter:

”Det er det tidspunkt på året, hvor folkekirken er allermest folkelig.”