Retssystemet bærer resten af ansvaret
Peter Skov-Jakobsen, biskop i Københavns Stift
Peter Skov-Jakobsen er som biskop den højststående gejstlige i Københavns Stift, og han er en central skikkelse i sagen om anklager om seksuelle overgreb mod et barn begået af en medarbejder i Københavns Domkirke i 1990’erne.
Biskoppen har imidlertid ikke ønsket at stille op til et interview eller svare på spørgsmål om sagen. I et skriftligt svar sendt fra Københavns Stift har han tidligere forklaret sin egen involvering i korte træk:
“Det er korrekt, at en medarbejder for nogle år tilbage fortalte mig om en samtale med et menneske, der var blevet forulempet af et andet menneske. Jeg rådede medarbejderen til at anmelde sagen til politiet, så den kunne blive grundigt undersøgt af de rette myndigheder. Jeg var ikke selv i kontakt med politiet.”
Da en medarbejder i 2014 udtrykte bekymring for, hvad den anklagede “ellers kan have på samvittigheden nu eller i fremtiden”, svarede biskoppen:
"Retssystemet bærer resten af ansvaret. Vi holder ikke selvjustits."
Han skrev videre:
“Et menneske kan ikke forfølges for en eventuel kriminel handling, der ikke er idømt. Det er heldigvis ikke en folkedomstol.”
Siden har biskoppen dog givet udtryk for, at han kunne have gjort mere.
“Retrospektivt ville jeg ønske, at jeg havde reageret kraftigere på det, jeg dengang hørte, og havde talt indgående med menighedsrådet om sagen, og om den burde være forfulgt yderligere,” skrev han i et skriftligt svar til Kristeligt Dagblad og senere i forløbet:
”Det er med min største beklagelse, at jeg som biskop ikke har formået at skabe den tryghed. Kirkeministeriet har bedt om en redegørelse af min håndtering af sagen, og jeg har ikke yderligere kommentarer, mens det arbejde pågår.”
Redegørelsen er nu afleveret til Kirkeministeriet.
På det foreliggende grundlag gjorde vi det rigtige
Anders Gadegaard, domprovst i Københavns Domkirke
Domprovst Anders Gadegaard sad både dengang og nu i menighedsrådet i kraft af sin rolle som præst.
Han har i modsætning til biskoppen en opfattelse af, at man gjorde det rigtige dengang, da man i 2014 blev bekendt med sagen.
Her i avisen gjorde han det således klart, først i et indlæg og senere i et interview, at han stadig mener, at "vi" på “det foreliggende grundlag” gjorde det rigtige, da man “fik en politianmeldelse iværksat – som den forelå, var det en sag om en kirkelig medarbejders privatliv og ikke en arbejdsmiljøsag. Jeg hørte personligt aldrig mere til sagen og tænkte derfor: Godt det blev undersøgt, så den sag kunne bringes ud af verden.”
Han har dog også sagt:
“Havde vi vidst det, vi ved nu, havde situationen været en anden”.
Domprovsten har imidlertid vidst, at mistanken mod medarbejderen i domkirken drejede sig om seksuelle overgreb begået mod et barn. Og natkirkepræst Christian Monrad har udtalt til Berlingske at både biskop, domprovst og daværende menighedsrådsformand var “fuldt ud orienteret” om sagens omfang.
Om domprovsten også blev bekendt med, at politiet henlagde sagen på grund af forældelse og ikke manglende substans, er stadig uklart. Han skriver dog i sin kronik i Kristeligt Dagblad, at politiet aldrig vendte tilbage.
“Jeg var glad for, jeg ikke bidrog til at involvere hele menighedsrådet for otte år siden i noget om en medarbejders privatliv, når sagen for mig at se måtte være grundløs, eftersom politiet aldrig vendte tilbage.”
Vi har videregivet noget, der ikke er korrekt
Menighedsrådet
Menighedsrådet i domkirken er også en central aktør i sagen. Som udgangspunkt står dette for den daglige ledelse af de af kirkens ansatte, der ikke er præster. Det er menighedsrådets medlemmer, der på papiret har ansvaret for at lede de ansatte og dermed også for at gribe ind, hvis noget går skævt.
Fra flere kanter har menighedsrådet fået kritik for ikke at have handlet og undersøgt sagen til bunds.
At stille hele rådet til regnskab viser sig dog at være svært. For ifølge flere af dets medlemmer i 2014 blev ikke alle orienteret om sagen. Den viden blev i stedet holdt i en forholdsvis lukket kreds, som bestod af biskoppen, domprovsten, den daværende formand for menighedsrådet, og derudover, som det er kommet frem i Berlingskes dækning, to præster.
Hvem vidste hvad i menighedsrådet i 2014? De informationer er tilsyneladende ikke nået frem til det nuværende menighedsråd, som flere gange har rettet sine udtalelser.
I denne uge beskrev Berlingske, hvordan forkerte oplysninger er endt i den redegørelse, som menighedsrådet har afleveret til Kirkeministeriet:
“Vi har videregivet noget, der ikke er korrekt, det berigtiger vi nu,” fortæller Hanne Sundin, menighedsrådets næstformand. Hun er også kontaktperson, hvilket betyder, at hun står for den løbende kontakt med personalet, på nær præsterne. I en mail til Berlingske skriver hun, at “menighedsrådets redegørelse er skrevet på baggrund af den tilgængelige viden, idet et medlem af menighedsrådet ikke kan huske at have fået den mail, som Berlingske henviser til, og to andre medlemmer ikke har fremkommet med deres oplysninger”.
Formand for det nuværende menighedsråd og erhvervsmand Jeppe Hedaa har endnu ikke udtalt sig om sagen, men har ladet næstformand og direktør i Grænseforeningen Hanne Sundin tage sig af pressens mange henvendelser.
Råd og biskop kendte til politiets tilbagemelding
Christian Monrad, natkirkepræst
Natkirkepræst Christian Monrad anmeldte sagen til politiet i 2014. Og han skrev i 2015 i en mail til menighedsrådets daværende formand Ole Ehlers og biskop Peter Skov-Jakobsen, hvad den anklagede medarbejder fortalte politiet under afhøring:
“Han har opfattet sig selv som ven og seksualvejleder til (drengen, red.) i de år, forholdet stod på, fra (drengen, red.) var 9-14 år,” skrev Christian Monrad, hvorefter han videre gengav den anklagedes ord:
“Han har videre forklaret, at han ikke selv har opfattet det som et overgreb (...), og at han i øvrigt ikke er til børn.”
Christian Monrad har ifølge Berlingskes oplysninger fortalt, at han forsøgte at erklære sig inhabil under arbejdet med menighedsrådets redegørelse, fordi han hellere ville redegøre for sine “egne handlinger og beslutninger”.
Men menighedsrådets øvrige medlemmer ville ifølge Christian Monrad ikke acceptere, at han erklærede sig inhabil, da de udarbejdede redegørelsen, skriver Berlingske. Derfor fremstår det i redegørelsen, som om han ikke har bidraget. Han vil nu aflevere sin egen redegørelse til Kirkeministeriet, som indeholder hans version af forløbet.
"Jeg er selvfølgelig nu meget opsat på at dokumentere, at biskop, domprovst og daværende menighedsrådsformand var fuldt ud orienteret, fordi de pågældende fremlægger sagen, som om de aldrig hørte noget fra mig efter anmeldelsen," skriver Christian Monrad til Berlingske.
Den pointe stemmer ikke med domkirkens menighedsråds første redegørelse til Kirkeministeriet: "Denne meddelelse (politiets tilbagemelding til Monrad, red) er ikke videregivet til domprovst, biskop eller den daværende formand for menighedsrådet, hvorfor de pågældende indtil Berlingskes forelæggelse havde en opfattelse af, at man ikke havde hørt videre fra politiet", lyder det i redegørelsen fra menighedsrådet, , som nu er blevet ændret, så den passer til Monrads version.