Hvis vi ikke kan mødes om håb, mister vi vores kampgejst og virkekraft
Anne Hjul Johannessen, forperson for KFUM og KFUKs Kristendomsudvalg
En kirkefestival skal kunne samle bredt på tværs af alle mulige forskellige grader af, hvor kirkeligt engageret man er, eller hvor meget tro fylder i ens liv. Med ungdomsorganisatoriske briller er det også vigtigt, at en kirkefestival bliver et sted, hvor vores trosliv og samfundsliv kan spille sammen og mødes, og at der bliver åbnet op for debatter og fordybelse i nogle emner. At vi bliver klogere og udfordrer hinanden.
Derfor ser jeg frem til programpunkterne med unge fra både Europa og Palæstina, der fortæller om deres liv med kirken, eksempelvis med økoteologi eller LGBTQ+ i kirkelivet - det er emner, der fylder meget i unges hverdag, men som vi måske ikke er så vant til at høre om i den kirkelige sammenhæng. Jeg er også meget glad for, at der er så stort et fokus på klimaet. Himmelske Dage er en oplagt mulighed for, at klimakampen og kirken virkelig kan få lov til at vokse sammen, at der er noget, vi kan samles om og enes om. Selvom vi måske fejrer nadver forskelligt, så kan vi mødes om at værne om kloden.
Jeg synes også, at kirken er en meget vigtig spiller i forhold til den grønne omstilling. Der er nogle perspektiver med både håb og ansvar - jeg tror kirken kan bidrage med en håbefuld stemme, uden vi bare læner os tilbage og beder til, at højere magter ordner det. Vi skal tage et ansvar, men hvis vi ikke kan mødes om et håb, så mister vi vores kampgejst og virkekraft. Kirken kan give livsmod og en platform af håb, som skal til for at vi overhovedet kan leve op til det ansvar, det er at værne om skaberværket.
Jeg kunne ønske mig, at flere fik øjnene op for det smukke i at tro
Sigurd Barrett, musiker og forfatter
Det er både godt og vigtigt, at man rykker kirken ud til en festival, der spræller lidt og giver et andet rum, der måske får folk til at komme og får dem i tale. Udover at kirken skal være det, den altid har været - for det synes jeg også er vigtigt - så er det også fint, at kirken kan gå nye veje og fremstå på nye måder. Det er sejt, at man tør gøre noget i den her stil, for mange har nogle meget stigmatiserende forestillinger om, hvad kirken er, og det her er et super godt eksempel på, at kirken ikke kun er på én måde, men folder sig ud på mange forskellige måder.
Jeg sagde ja til at deltage, fordi jeg elsker at optræde i kirker og har skrevet mange sange, der handler om kirke og tro. Jeg er selv et troende menneske og tror på Gud, det har jeg aldrig lagt skjul på. Og min koncert kommer til at henvende sig til alle. Kirken er for alle, der har lyst til at komme der. Og jeg kunne godt ønske mig, at flere fik øjnene op for det smukke i at tro. Måske endda tro på Gud.
Det er en stor gave, jeg selv har fået som vuggegave, og jeg vil gerne give den videre. Vi lever i en tid, hvor der i den grad er brug for noget åndeligt og for, at vi henvender os til noget større end os selv og finder en mening. Derfor tror jeg, at mange vil komme til et arrangement som Himmelske Dage og måske få en oplevelse, de ikke havde regnet med, men som kan inspirere dem til måske at opsøge det igen i kirken, ved at læse i Bibelen eller på anden måde deltage i et kristent fællesskab - det ville glæde mit hjerte.
En kirkefestival skal begejstre og forurolige
Mickey Gjerris, lektor i bioetik ved Københavns Universitet
En kirkefestival skal begejstre folk. Dem, der er vant til at komme i kirken og har det som en integreret del af deres liv - de skal have et spark, så det ikke bare bliver en vane at gå i kirke om søndagen. En kirkefestival skal begejstre og forurolige og gøre dem opmærksom på, at kristendommen ikke er en hyggelig lille sideting, man har i sit liv, men at det fylder det hele. Det skal vise, at trøst og hvile i Guds hånd er fint, men at det også er en kæmpe udfordring at tage Guds ånd på sig og gå ud og gøre i Hans billede.
Jeg kan ikke danne mig nok overblik over programmet - som jeg synes er svært at finde rundt i - til at sige, om Himmelske Dage lever op til det, men jeg håber det. Samtidig er der et stort behov for en sammenhæng mellem naturerfaring og gudserfaring. Det siger jeg vel vidende, at mine egne programpunkter foregår indenfor i murstensbygninger. Derfor synes jeg også, det er rigtig godt, at man har valgt at fokusere på grøn omstilling.
Jeg har i mange år holdt foredrag i kirker om klima og etik, og der har altid været et væld af spørgsmål, både helt ned i det lavpraktiske med, hvad der skal serveres til kirkekaffen, og op i den åndelige dimension med, hvordan vi får det ind i forkyndelse og ritualer som konfirmation og dåb. Derfor håber jeg, at der kommer til at være meget fokus på inspiration, der kan gennemsyre kirkelivet, for det mener jeg, det burde. Det er mærkeligt, at vi sidder i kirken om søndagen og hylder Skaberen for skabelsen, og så går ud og smadrer den resten af ugen.
Jeg vil gerne høre kirkens perspektiv
Louise Schack Elholm, kirkeordfører for Venstre
En kirkefestival skal kunne vende de ting, der er aktuelt i kirkepolitik lige nu, og som folk fra kirkeområdet går op i. Det vil jeg gerne lytte til. Jeg regner derfor primært med at komme med mine ører, fordi jeg gerne vil vide, hvad dem, der kommer i kirken, synes er vigtigt.
En kirkefestival som Himmelske Dage kan sagtens være med til at sætte en dagsorden, og hvis der kommer emner op, der virker til at være bred enighed om, så er det også noget jeg gerne vil tage med ind i mit politiske virke. Men jeg synes ikke, det er op til mig at bestemme, hvilke emner der skal sættes fokus på - den grønne omstilling er meget relevant i vores tid, og på den måde passer det meget godt.
Selv håber jeg på at få indsigt i, hvad forskellige folk tænker, og få netværket og vendt nogle af de ting, som vi alle går rundt og snakker om. Det ville være interessant at høre, om man kan mærke i folkekirken, at der er kommet ukrainske flygtninge - har de banket på kirkernes døre? Kan man mærke, at folk generelt er blevet mere bekymrede, nu når krigen er kommet så tæt på? Det ville være interessant at få kirkens perspektiv på noget, der er meget aktuelt nu og her.
Jeg vil også meget gerne høre noget post-corona - statsministeren taler om en ny coronabølge, og jeg er selv meget imod nedlukninger igen, nu når størstedelen af befolkningen har været smittet, og vi har en stor vaccinedækning. Alligevel vil jeg gerne høre, om der er noget efter corona-pandemien, vi skal være opmærksomme på i forhold til kirken og dens virke.
Kirkefestivalen forsøger at flytte kristendommen ud på markedspladsen
Mikkel Gabriel Christoffersen, adjunkt i praktisk teologi ved Københavns Universitet
Formålet med en kirkefestival er at flytte troen ud på markedspladsen. I modsætning til de private trosformer, som man kan have for sig selv derhjemme, eller de kirkelige trosformer, som man dyrker i fællesskab i sin lokale kirke, så forsøger en kirkefestival at flytte kristendommen ud på markedspladsen. Her kan man opdage kristendommen i fuldt flor, selvom man ikke plejer at gå ind i en kirke. Det kan man også se ved, at det er gået fra at hedde Kirkedage til den nu brede titel Himmelske Dage. Et eksempel kunne være samtalen mellem teologen Miroslav Volf og sociologen Hartmut Rosa om det gode liv, som jeg selv er ordstyrer for. Her kommer kristendommen ud og er i samtale om et fælles emne, der kan optage både indenfor og udenfor kirkelivet - altså det gode liv.
Det er godt gået, at Himmelske Dage har fået dem trukket til, for det er med til at give en international profil. Det gode liv spiller også ind i det valgte fokus på fremtiden og grøn omstilling, som jeg synes er et fornuftigt valg. Klimakrisen er vedvarende, langvarig og langsom. Det passer godt til langsommeligheden i kirkelivet at tænke i dybe forandringer, der tager tid.
Netop kirkelivet er et andet omdrejningspunkt for et kirkefestival. At kirkelivet får mulighed for at mødes og diskutere nogle ting, og få øjnene op for nogle områder, de ikke vidste at de havde brug for. Der er en inspiration og kirkelig fornyelse, der finder sted på tværs af kirkesamfund, og som understreger den økumeniske og tværkirkelige sag.