Historisk bispevalg i Roskilde minut for minut: Læs eller genlæs live-bloggen her

Kristeligt Dagblad var med, da Ulla Thorbjørn Hansen onsdag blev valgt som ny biskop over Roskilde Stift. Hun er den første kvinde, der kommer til at få bispesædet i Roskilde. Læs eller genlæs livebloggen her

En tydeligt rørt Ulla Thorbjørn Hansen vendte sig mod sin modkandidat Rasmus Nøjgaard, da valgresultatet blev offentliggjort.
En tydeligt rørt Ulla Thorbjørn Hansen vendte sig mod sin modkandidat Rasmus Nøjgaard, da valgresultatet blev offentliggjort. Foto: Leif Tuxen.

Bispevalget i Roskilde Stift blev afgjort onsdag middag. 

Vinderen Ulla Thorbjørn Hansen kan indsættes som biskop den 1. september, når nuværende biskop Peter Fischer-Møller går på pension. 

Ulla Thorbjørn Hansen bliver den første kvindelige biskop over Roskilde Stift. Hun indvies den 4. september i Roskilde Domkirke.

Kristeligt Dagblad var til stede og skrev direkte fra optællingen i Det Gule Palæ nær Roskilde Domkirke, da resultatet af optællingen blev offentliggjort.