Det er ikke gratis at drive en kirke, der både skal varmes op og belyses. Og de forhøjede energipriser er formentlig noget, de fleste kasserere i ethvert menighedsråd har lagt mærke til, fordi prisen på elektricitet og varme i den grad noget, der kan få et budget til at skride. Det sætter folkekirken i et dilemma. For hvis ikke indtægtsgrundlaget matcher udgifterne, så er der kun to muligheder. At skrue ned for udgifterne eller op for indtægterne.
Hans-Henrik Nielsen, der er bestyrelsesmedlem i Landsforeningen af Menighedsråd, hvor han er udvalgsformand for økonomi, bygninger og den grønne omstilling, sendte i begyndelsen af året en opfordring ud til alle landets menighedsråd om, at de nu skulle gå igennem budgetterne med en tættekam for at se, hvor der eventuelt ville kunne spares.
Han vurderer, at i de sogne, hvor man allerede har skåret ind til benet, kan man i yderste nødstilfælde nu se sig nødsaget til at sende regningen over på sognebørnene og hæve kirkeskatten.
"Det er svært at vurdere, hvor mange sogne der står i dette dilemma. Kirkernes energisituationer er så forskellige, for nogle steder har man fjernvarme på gas, og andre steder på affald, så det vil være meget vanskeligt at sige noget generelt om problemets omfang. Men det er sikkert, at alle sogne i en eller anden grad skal forholde sig til de forhøjede energipriser," siger Hans-Henrik Nielsen.
Beslutningen om at hæve kirkeskatten finder sted på provstiniveau, og allerede inden for den kommende måned, skal provstierne gøre op med sig selv, hvad de vil gøre. Provstiudvalgene skal nemlig inden midten af september meddele kommunen, hvor stort et beløb der skal opkræves i kirkeskat. Det skal de, fordi opkrævningen skal ske i sammenhæng med kommuneskatten, som kommunalbestyrelserne skal fastlægge i begyndelsen af oktober, forklarer Hans Henrik-Nielsen.
Han vil ikke dømme, hvad der er det rigtige at gøre for de enkelte sogne. Men han hæfter sig ved, at det har en signalværdi at sende ekstraregningen for kirkedrift over på borgere, der for manges vedkommende allerede sparrer, hvor de kan.
"Det her er jo politik. For nogle steder har man hævet og sænket kirkeskatten groft sagt hvert år. Og andre steder har de gjort noget ud af, at den ligger fast af princip. I år er vi i den situation, at med de stigninger vi ser i hele samfundet, så vil jeg nok anse det for at være det mest hensigtsmæssige, at sognene gør, hvad de kan for at holde sig inden for de rammer, de nu har, og undgår at hæve kirkeskatten,” siger Hans-Henrik Nielsen.
Et af de steder, hvor man virkelig mærker, at skruen strammer er på Mors i Limfjorden. Her er årets el- og varmebudget for de fleste af øens 33 kirker allerede brugt her ved udgangen af andet kvartal. Energipriserne er ganske enkelt fordoblet, så nu er der i princippet ikke flere penge at fyre for resten af året, forklarer provst i Morsø Provsti Mette Moesgaard Jørgensen.
Hun skal på et kommende møde vende problemstillingen med provstiudvalget, så hun taler endnu på egne vegne. Men står det til provsten er det ikke en mulighed at hæve kirkeskatten, der allerede er på 1,2 procent. På den anden side er budgettet for aktiviteter i forvejen meget småt. Så derfor er det formentlig vedligehold af kirkerne, det kommer til at gå ud over.
"1,2 procent er en meget høj kirkeskat, så vi bliver nødt til at finde andre løsninger end at hæve den. Det kommer nok til at gå ud over de ønsker, der er indsendt til budgettet, det vil sige kirker, der ikke vil blive kalket, eller ingen ny grus på kirkegårdene. Dernæst må vi se på, om der er nogle af kirkerne, hvor varmen helt skal slukkes, og så holdes lukket i en periode," siger Mette Moesgaard Jørgensen og forklarer, at 31 af kirkerne på Mors er middelalderkirker, der kræver ekstra ressourcer at varme op.
Kan kirkerne holde til, at man slukker for varmen?
"Muren kan sagtens holde til det, men inventaret har ikke godt af det. Vi er meget bevidste om, at det er vores fælles kulturarv, vi forvalter i folkekirken, men vi kan jo kun gøre det, vi har økonomi til. Og lige nu ser det ud til at blive svært at finde penge til den vedligeholdelse, som kirkerne har brug for," siger Mette Moesgaard Jørgensen.