Det strømmer ind med unge i Sct. Pauls Kirke i centrum af Aarhus sent mandag eftermiddag. Mørket har sænket sig, og det er et par graders frost udenfor, så det er med røde kinder og kolde næser, at de fleste kommer ind og tager cykelhjelme, frakker, huer og vanter af. De fleste kommer to og to eller i større grupper, og mange hilser på hinanden med kram og store smil.
Det er Kristeligt Forbund for Studerende, KFS, der har inviteret til julegudstjeneste, og hundredvis af studerende har taget fri fra eksamenslæsning, gruppearbejde og julegaveindkøb for at høre budskabet om Jesu fødsel og nyde musikken, som et band fra KFS og koret Mosaik står for.
”At KFS holder julegudstjeneste for studerende, er en tradition, der går cirka 10 år tilbage. Det begyndte i København og kom så til Aarhus i 2014 og har også spredt sig til Aalborg,” fortæller Jonatan Lippert Bjørn, der formand for KFS i Aarhus og ansvarlig for julegudstjenesten.
Han og den øvrige arrangørgruppe har samlet et hold på 35-40 frivillige, der skal stå for alt fra musik til kaffebrygning og uddeling af programmer.
”Det er opmuntrende som arrangør, at så mange faktisk vil være med til at fejre gudstjeneste og ønske hinanden god jul. Det betyder noget for folk at fejre jul sammen med andre studerende i Aarhus, så julen ikke kun er noget, man har med familien derhjemme,” siger han.
”Arrangementet foregår også i en kold og mørk eksamenstid, hvor mange har brug for en pause og gerne vil mødes for at ønske hinanden held og lykke med eksamen og glædelig jul,” siger han.
Gudstjenesten er arrangeret af studerende for studerende, og formen er lidt anderledes end ved en almindelig julegudstjeneste i folkekirken, siger Jonatan Lippert Bjørn.
”Vi har et rytmisk lovsangsband, der spiller, og det giver en lidt anden stemning, selvom det er mange af de traditionelle julesalmer, vi skal synge og lytte til. To af salmerne er også på engelsk, fordi vi altid i KFS forsøger at tiltrække internationale studerende og inkludere dem i fællesskabet,” siger Jonatan Lippert Bjørn.
Han har været aktiv i KFS siden gymnasietiden i Silkeborg, og mange af de frivillige har også været aktive i KFS i adskillige år og er aktive i forskellige kirkelige sammenhænge. Men målet med gudstjenesten er at skabe fællesskab på tværs og også appellere til unge, som ikke normalt går i kirke, fortæller han.
På en af kirkebænkene sidder Katrine Havsgaard Jensen og Emilie Langelund, der begge læser serviceøkonomi på Erhvervsakademiet og har taget en pause fra projektgruppearbejdet for at komme til julegudstjeneste.
”Jeg kommer en sjælden gang imellem i Aarhus Valgmenighed, men ellers plejer jeg kun at gå i kirke til jul. Jeg kommer mest på grund af fællesskabet og for at komme i julestemning. Det føles ikke så folkekirkeagtigt. Der er lidt mindre Gud og Jesus og lidt mere fokus på fællesskabet,” siger Katrine Havsgaard Jensen.
Hun er blevet inviteret med af en veninde, som er aktiv i Indre Mission og er en del af miljøet omkring KFS og har så taget Emilie Langelund med.
”Jeg går normalt ikke i kirke, så jeg er her mest, fordi der er så mange unge samlet, og det giver et særligt fællesskab. Jeg forbinder meget jul med traditioner, fællesskab og tryghed – både i vennekredsen og i familien,” siger Emilie Langelund.
Katrine Havsgaard Jensen nikker.
”Jeg var også med sidste år, og det var ret fedt. Der var sådan lidt efterskolefællessang over det,” siger hun.
Gudstjenesten begynder med velkomst og indgangsbøn, og så spiller og synger bandet for på ”Det kimer nu til julefest”, inden Juleevangeliet læses højt, og der synges en engelsk salme.
Herefter stiller sogne-, unge- og familiepræst ved Sct. Pauls Kirke Daniel Hougaard sig frem foran bandet og holder en prædiken over temaet ”En rose så jeg skyde”. Han taler om rosen, der blomstrer i mørket og kulden og bliver en håbets budbringer midt i det, der måske kan opleves som en endeløs vinter. Om Jesus, der ikke bliver født ind i en glansbilledvirkelighed, og om den oplevelse, man måske kan have af, at det, der har med Gud og kirke at gøre, er præget af pænhed.
”Julens forunderlige budskab er, at Gud ikke er interesseret i det pæne, men i det virkelige,” siger han og citerer en jesuitermunk for at have sagt, at ”bøn er ét langt kærligt blik på virkeligheden”, og at der derfor i bønnen er plads til alt det, som ikke er pænt, og som man skammer sig over og knap nok tør tænke på.
Efter Daniel Hougaards prædiken synger koret Mosaik først ”En rose så jeg skyde” og derefter to nyere julesalmer. Så er det igen bandets tur, og mens det spiller, opfordres deltagerne til at skrive eller tegne en julehilsen på de kort, som er lagt frem på kirkebænkene, og lægge dem i den lille bordeaux kuvert. Kortene samles så ind og deles ud igen, så alle får en hilsen fra en anden kirkegænger med.
Efter Fadervor, endnu en salme, velsignelse og ”Dejlig er jorden” som fællessang bliver deltagerne sendt ud i vintermørket med hver sin julehilsen i en kuvert. På pladsen foran kirken serveres der kaffe og brunkager, og mange bliver hængende lidt og snakker om juleminder og eksamensfeber. Enkelte åbner kuverterne for at læse den hilsen, de bliver sendt videre med. På et af kortene står der:
”Jeg vil gerne ønske dig en rigtig dejlig december og en juletid fyldt med fred, glimmer, lys og røde kinder efter at have været ude i kulden. Håber, det bliver dage, hvor der er tid til bare at eksistere uden skulle præstere. Glædelig jul!”.
Efter 10-15 minutter ude i kulden har de fleste fået røde kinder, sætter kaffekrusene fra sig og krammer venner og bekendte farvel.
Halvanden time senere gentager det hele sig med omkring 400 andre studerende.