Marianne Gaarden, biskop i Lolland-Falsters Stift: Kirkeministeriet skal kommunikere bedre
Hun er driftssikker og erfaren i landspolitik. Det er vigtigt, at hun husker, at kirken ikke kan reduceres til kun at være kultur. Jeg ved godt, hun ikke er alene om det, fordi det er en regeringsbeslutning, men det lovforberedende arbejde om oversættelse af udenlandske prædikener burde tages af bordet. Det er ærgerligt, at noget, der ikke kan udmøntes i praksis, uden det skaber en masse problemer for kirkesamfund, har beslaglagt så mange ressourcer i Kirkeministeriet – tilmed uden, at det rammer dem, som man ønsker, det rammer. Jeg håber, at hun vil være lydhør og samarbejde med bispekollegiet og andre folkekirkelige aktører og sætte sig ind i sit ressortområde, og frem for alt, at hun vil have fokus på kommunikationsgangene. Det har skabt store frustrationer, at man har skullet orientere sig på en ministers facebookprofil for at vide, hvad der sker med ens arbejdsområde. Det virker meget useriøst for præster og menighedsråd, som har været temmelig frustrerede over denne kommunikationsform. Så større engagement, kendskab til folkekirken og bedre kommunikation står øverst på min ønskeseddel.
Agnete Raahauge, sognepræst og redaktør for Tidehverv: Kirkeministre skal sove på deres kontor
Jeg konstaterer, at hun i sin første udtalelse vrøvler, som man er vant til fra politikere. Hun taler om kraften i det, vi er fælles om, uden at angive, hvad vi er fælles om. Jeg har ingen forventninger til vores samarbejde, fordi vi rent ud sagt ikke skal samarbejde med hende. Hun skal bare holde fingrene væk fra folkekirken, så er jeg tilfreds. Hun kan sætte sig ned og sove lidt på sit kontor i Kirkeministeriet, bortset fra hvis det gælder om at åbne kirkerne som her under corona. Joy Mogensen (S) var intetsigende og ligegyldig, men jeg er heller ikke utilfreds med hende, for jeg kan godt lide kirkeministre, der bare sætter sig og sover. De skal lade være med at lave noget som helst.
Hans-Ole Bækgaard, formand for Indre Mission: Stå vagt om friheden i folkekirken
Jeg håber, at hun vil vise forståelse for at bevare frihedsordninger og mindretalshensyn i folkekirken. Vi befinder os i nogle år, hvor frihedstraditioner er under pres både i kirkelivet, skoleverdenen og samfundet, og derfor er der brug for at fremme tålsomheden og have blik for det folkekirkelige frisind. Og så håber jeg, at hun bliver mere synlig end sin forgænger. Kirkeministeren – samt embedsværket – må ikke udvikle sig til at være folkekirkens modstandere. Man skal som kirke opleve, at de faktisk er ens beskyttere, arbejder for god trivsel og har som mål, at kirken ses fra neden. Til tider kan det opleves under den nuværende regering, at kirken bare er et statsligt forvaltningsområde, hvor man kan diktere ovenfra. Jeg håber også, at hun har lyst til at vide mere om de mange folkekirkelige organisationers arbejde. Både når det gælder folkeoplysning, socialt engagement og demokratisk dannelse. Til sidst håber jeg, at hun vil genoptage arbejdet for migrantmenighederne, så de kan få en tilknytning til folkekirken, hvis de ønsker det.
Ingrid Ank, leder af Grundtvig-akademiet: Drop loven om tvungne oversættelser
Jeg har ikke indtryk af, at den nye minister har et kæmpe kendskab til folkekirken, så jeg tænker, at det bliver en af hendes første opgaver. Det kan være et mudret område at få kendskab til, men hun kan hurtigt få det, fordi hun starter på et tidspunkt, hvor kirkerne er åbnet, og hun kan komme rundt og besøge dem. Fra Grundtvigsk Forum skal der lyde en åben invitation til en dialog, hvor hun kan få et kendskab til, hvordan det grundtvigske har sat sit præg på folkekirken og stadig gør det i dag. Jeg tilhører ikke dem, som gerne vil have en kirkeminister til at lave en hel masse om. Jeg er meget optaget af en kirke, der er drevet af folkekirkens medlemmer. Så hun skal ikke nødvendigvis sætte alt muligt i gang, men nærmere gå i dialog med os om, hvordan vi understøtter en myndig kirke med et fortsat levende åndsliv. Hun må meget gerne arbejde for hurtigst muligt at få forslaget om, at alle prædikener på andet end dansk skal oversættes, taget af bordet. Det vil være et dybt problematisk lovforslag i forhold til både forsamlings- og religionsfrihed.
Naveed Baig, imam og ph.d.-fellow: Sæt ind over for hadforbrydelser
Jeg håber for det første på en positiv nysgerrighed over for andre trossamfund. Så håber jeg, at hun vil åbne op for en samtale med de muslimske grupperinger, fordi det er ikke min fornemmelse, at kirkeministre før hende har vidst, hvordan andre trossamfund fungerer, hvad deres udfordringer er, og hvad de kæmper med. Og det håber jeg, at Ane Halsboe-Jørgensen vil sætte sig ind i, fordi hun er også minister for andre trossamfund end folkekirken. Mere konkret kan man drøfte spørgsmål om rettigheder. Særligt i forhold til islamofobi og hadforbrydelser. Hvordan sikrer man trygge religiøse bygninger og sørger for, at mennesker med religiøse påklædninger ikke bliver forulempet? Hun kunne også støtte et større samarbejde mellem religioner og livssyn, fordi den interreligiøse dialog kan være en styrke for sammenhængskraften i landet. Til sidst håber jeg, at vi kan have en samtale om skatteforhold for andre trossamfund, der kunne sikre økonomisk selvstændighed for danske muslimer herhjemme. Det ville også gøre, at man i mindre grad ville søge hjælp fra udlandet.
Tonny Jacobsen, bestyrelsesformand i FrikirkeNet: Gør ikke kirker til vedhæng på flygtningepolitik
Jeg håber, at hun ikke kun vil se sig selv som kulturminister, men at hun også vil prioritere sit arbejde som kirkeminister, fordi der er stor brug for, at vi som trossamfund har en minister, der giver tid til området. Øverst på min ønskeseddel står der, at hun har forståelse for, at det trosmæssige er en vigtig medspiller i opbygningen af vores samfund. Vi skal ikke være et vedhæng til en flygtninge- og indvandrerpolitik, identitetspolitik eller anden form for signalpolitik. Vi har tidligere set en lang række af meget symbolprægede forslag, som ikke har nogen praktisk gang på jorden, og det vil jeg håbe, at hun undgår. Jeg synes egentligt, at Joy Mogensen er blevet uretfærdigt behandlet. Hun har udvist en stor forståelse for og kærlighed til det kirkelige og stillede også op til arrangementer i det kirkelige landskab i udstrakt grad. Så jeg håber, at vi vil mærke det samme fra Ane Halsboe-Jørgensen, selvom det ikke umiddelbart er nemt at se, hvor meget hun er engageret i sit nye område, men det skal da have lov til at vise sig.