Flere præster så ud til at blive overrasket over, at de ikke måtte videregive personlige detaljer om borgere i en lukket gruppe på Facebook, da TV 2 problematiserede dette i september.
"Gid Fanden havde medierne – og de kolleger der sladrer til dem," skrev en præst, der tilsyneladende opfattede det som det store problem, at det var kommet ud til offentligheden, hvordan man talte om sognebørn i gruppen, hvor der var omkring 1300 præster tilmeldt.