Hvilken biskop bliver Ulla Thorbjørn Hansen?

Den nye biskop i Roskilde Stift står over for flere store opgaver. Fire iagttagere giver deres bud på, hvad hun vil lægge vægt på

Karen Marie Leth-Nissen, Rasmus Dreyer, Hans Raun Iversen og Ole Bjerglund Thomsen giver deres bud på, hvordan Ulla Thorbjørn Hansen vil gribe bispeembeddet an.
Karen Marie Leth-Nissen, Rasmus Dreyer, Hans Raun Iversen og Ole Bjerglund Thomsen giver deres bud på, hvordan Ulla Thorbjørn Hansen vil gribe bispeembeddet an. Foto: Johanne Teglgård Olsen, Leif Tuxen, Charlotte Thaysen.

Den nye biskop vil have blik for affolkning og socialt udsatte i stiftet

Foto: Leif Tuxen

Karen Marie Leth-Nissen, vidensmedarbejder på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV)

Valget ligger forholdsvis tæt, men jeg tror, at rigtig mange har stemt på Ulla Thorbjørn Hansen, fordi hun har ledelseserfaring, og i forvejen har vist, at hun er driftssikker. Hun har også allerede netværk i stiftet, hvor hun har arbejdet gennem mange år. Så kan det have spillet ind for nogle af de stemmeberettigede, at hun bliver stiftets første kvindelige biskop. Ulla Thorbjørn Hansen har derudover en profil, hvor hun har fokus på det diakonale arbejde, og det tror jeg, hun vil tage med sig til arbejdet i bispekollegiet. Jeg tror, at hun som noget af det første vil prioritere at lære stiftet endnu bedre at kende, så hun får en fornemmelse af, hvad der brænder på hvor, og sikre, at hun kommer i dialog med dem, hun skal være i dialog med. Jeg forestiller mig ikke, at hun kommer til at starte med at lave en hel masse om. Hendes største opgave bliver at sikre sammenhængskraften i så stort et stift som Roskilde Stift, hvor der er forholdsvis mange landsogne, som har udfordringer med affolkning og forholdsvis mange socialt udsatte, samt mange kirkebygninger, der skal vedligeholdes. De problematikker vil hun have blik for – også fordi hun har indsigt i dem fra sin tid som provst i Slagelse.

Der kan opstå en "fornuftig" alliance med Marianne Gaarden

Foto: Leif Tuxen

Hans Raun Iversen, lektor emeritus i praktisk teologi

Roskilde Stift er stort, og der er mange løse tråde – især omkring det administrative, men også når det gælder strukturen og ikke mindst i spørgsmålet om, hvordan stiftets mange små sogne skal støttes og udvikles. Her kan der opstå en rigtig fornuftigt alliance med bispekollegaen Marianne Gaarden (biskop over Lolland-Falsters Stift, red.), som også prioriterer de små sogne og kirkebygninger højt i sit arbejde. Helt generelt har der ikke været nogen samlende, gennemtænkt plan for, hvordan man skal håndtere de små sogne og de mange kirker. Det er for mange kirkebygninger, som koster for meget og bliver brugt for lidt. Det vil jeg mene, ligger lige til højrebenet for Ulla Thorbjørn, som har været provst i Slagelse, der også har præget af den problematik. Hendes prioriteringsområde bliver fortsat kirkens praktiske og sjælesorgsmæssige tilstedeværelse, hvor der helt sikkert stadig kan løftes nogle ting. Hendes største opgave bliver at finde en gangart, en modus, omkring hele stiftets arbejde og et bredt samarbejde i stiftet. Det tror jeg til gengæld også, at hun har rigtig gode forudsætninger for - særligt på grund af sin erfaring som koordinerende præst i beredskabstjeneste og som provst. Man er nødt til at få folk til at spille sammen - og det ved hun.

Ulla Thorbjørn Hansen vil sætte arbejdsmiljø på dagsordenen

Foto: Charlotte Thaysen

Ole Bjerglund Thomsen, sognepræst i Haslev Sogn og Freerslev Sogn i Roskilde Stift

Ulla Thorbjørn Hansen har vundet, fordi hun er kendt i stiftet på forhånd, og mange menighedsrådsmedlemmer har kunnet spejle sig i hende, fordi hun har talt ud fra lokale forhold. Hun kommer til at bringe noget erfaringsnærhed fra sit provstearbejde i Slagelse ind i bispekollegiet. Her kommer hun også til at sætte arbejdsmiljøet på dagsordenen - både i forhold til præsterne, men også i forhold til arbejdsmiljøet, som menighedsrådene forvalter det. Den seneste tid har budt på debat om netop arbejdsmiljøet, og der er kommet en del problemer frem. Nu skal vi ind i det lange seje træk, hvor vi skal finde ud af, hvordan vi arbejder struktureret med området. Det kan Ulla Thorbjørn Hansen bære videre - både i forhold til præsterne, men også de kirkeligt ansatte. Hun har et lyttende væsen, og det kommer hun til at bringe i spil i forhold til ønsker om gudstjenestefornyelse og liturgisk frihed. Lige nu vokser ønsker om fornyelse - for eksempel brug af nye salmer og liturgiske valgmuligheder, og på dette punkt vil sognene i Roskilde Stift "lede opad" - det vil sige klæde den nye biskop på med hensyn til, hvor man gerne vil hen med fornyelse i kirken.

Køn har ikke spillet en rolle i valgkampen

Foto: Johanne Teglgård Olsen

Rasmus H.C. Dreyer, adjunkt i kirkehistorie Københavns Universitet. Tidligere præst i Ulla Thorbjørn Hansens provsti

Allerførst er det værd at bemærke, at Roskilde hermed får sin første kvindelige biskop, der med sin alder vil kunne sidde i mange år. Desto mere bemærkelsesværdigt er det, at kønnet ingen rolle har spillet i den lange valgkamp. En kvinde eller en mand er lige gode præster og biskopper, og det stiller ingen spørgsmålstegn ved længere. Med Ulla Thorbjørn Hansen har stiftets vælgere truffet et valg om det lokale og om driftssikkerhed. Ulla Thorbjørn Hansen har igennem valgkampen vist sig meget lydhør over for lokale initiativer og har ført kampagne på sin erfaring lige fra feltpræst til bypræst og senest provst. Samtidig har Ulla Thorbjørn Hansen en sans for at favne forskellighederne i folkekirken både blandt præster og kirker – jeg tror, hun vil blive en biskop, der vil være meget inddragende på tværs af fløje og interesser i stiftet. Med andre ord er hun i ordets bogstavelige forstand folkekirkelig, betegnelsen man ofte hæfter på den store uplacerbare midte i dansk kirkeliv. Men hun vil sikkert gøre en dyd ud af netop dette.