Med en kræftsyg ægtefælle og et oldebarn, der snart skulle døbes, havde Lene Elisabet Stochholm gode grunde til at ville tale med sin præst.
Men præst i Nathanaels Kirke på Amager, København, Ellen Margrethe Gylling var ikke til at få fat på, ligesom hendes navn ikke længere var at finde i kirkebladet.
Da Lene Elisabet Stochholm omsider fik hul igennem til Ellen Margrethe Gylling, måtte præsten meddele sit sognebarn gennem tre årtier, at hun hverken måtte tale med hende eller andre i menigheden, ligesom hun heller ikke måtte møde op i kirken.
"Jeg var helt chokeret. Man har brug for barnedåb og sjælesorg, men pludselig er min præst blevet bortvist og har fået mundkurv på," siger Lene Elisabet Stochholm.
Ad omveje fandt hun ud af, at Ellen Margrethe Gylling formelt var blevet fritaget fra tjenesten i maj samme år, men ingen kunne forklare hende grunden.
Der blev tilknyttet en ny præst til Nathanaels Kirke, men opsat på at opklare mysteriet gik Lene Elisabet Stochholm til menighedsrådsmøde i kirken. Men her kunne hun ikke få andet at vide, end at sagen lå hos biskoppen.
Så skrev Lene Elisabet Stochholm til biskop over Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen:
"Biskoppens svar var, at han ikke kunne diskutere sagen med en udenforstående," siger Lene Elisabet Stochholm, som dog ikke følte sig som udenforstående.
Hun havde i sin tid løst sognebånd for at følge Ellen Margrethe Gylling fra Trinitatis Kirke til Nathanaels Kirke, hvor præsten gennem tiden har forestået både vielser og dåb for medlemmer af Lene Elisabet Stochholms familie.
"Det er jo præsten, som betyder noget for menigheden, og som kan fastholde tilknytningen. Nu kommer jeg ikke længere i den kirke," siger Lene Elisabet Stochholm.
Kristeligt Dagblad har talt med flere kirkegængere i Nathanaels Kirke, som undrer sig over, at deres præst blev fritaget fra tjenesten og er frustrerede over den tavshed, de møder:
"Det er meget chokerende. Det kan ikke være rigtigt, at man i menigheden ikke bliver orienteret, når ens præst bliver bortvist, eller at man ikke må kontakte hende," siger en kirkegænger.
Flere af de kirkegængere, Kristeligt Dagblad har kontaktet, ønsker ikke at stå frem ved navn, ligesom flere af dem frygter, at de forværrer præstens sag yderligere ved at udtale sig til pressen.
Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen oplyser, at han "desværre ikke kan udtale sig om eventuelle personalesager". Det har ikke været muligt at få en kommentar fra menighedsrådet i Nathanaels Kirke.
Præster tør ikke ytre sig
Der kan være flere grunde til, at Ellen Margrethe Gylling ikke taler med sin gamle menighed om sagen, fortæller Henrik Lambrecht Lund, der er lektor ved center for arbejdslivsforskning på RUC.
"Enten har præsten indgået en fratrædelsesordning, hvor hun mod en kompensation indvilliger i ikke at udtale sig om sagen. Eller også har arbejdsgiver blot bedt hende om at holde sagen fortrolig, hvilket hun så har valgt at gøre," siger Henrik Lambrecht Lund.
Han understreger, at en biskop ikke kan pålægge en præst at tie om en fritagelse, med mindre de har indgået en aftale. Men Ellen Margrethe Gylling kan alligevel have gode grunde til at gå stille med dørene, forklarer Henrik Lambrecht. Især hvis hun er blevet fritaget for tjeneste og nu frygter en afskedigelse:
"I en sådan situation er der simpelthen for meget på spil. Men det er tilsyneladende et almindeligt problem i folkekirken, at præster ikke tør ytre sig kritisk. Det har vi set flere eksempler på de sidste år," siger Henrik Lambrecht Lund.
Når hverken præst, biskop eller menighedsråd kan eller vil udtale sig, efterlader det menigheden med en række ubesvarede spørgsmål. Og det har man i Præsteforeningen forståelse for, siger formand Pernille Vigsø Bagge. Men det er desværre også nødvendigt:
“Det tjener et højere formål at holde personalesager fortrolige, både for arbejdstager og arbejdsgiver, selvom det kan være svært for dem, der står tilbage. Sådan er det i alle brancher,” siger Pernille Vigsø Bagge.
Men hvem sørger for, at menigheden, hvor der kan være personlige eller sjælesorgeriske forhold til præsten, ikke mister deres tilknytning til kirken?
“Det er arbejdsgivers ansvar at meddele menigheden om forandringerne og kommunikere det, når der ansættes en ny præst i stedet for den gamle,” siger Pernille Vigsø Bagge.
Der er flere eksempler på sager, hvor en præst kommer i klemme mellem arbejdsgiver, der har givet præsten mundkurv på, og sognebørnene, der føler sig efterladt. Hvem tager sig af de præster, der kommer i sådan en klemme?
“Det gør vi. Vi stiller vores rådgivere og jurister til rådighed og appellerer til arbejdsgiver om at udvise forståelse for den fritagne eller fyrede præst,” siger Pernille Vigsø Bagge.