”Hvor er Jesus blevet af?”: Partipolitik dominerer svensk kirkevalg

Flere politiske partier i Sverige bruger søndagens kirkevalg som generalprøve på næste års rigsdagsvalg, lyder kritikken

Det svenske kirkevalg er blevet kapret af partipolitik, mener kritikere. Her ses Sveriges socialdemokratiske statsminister, Stefan Löfven, der stemmer på forhånd til kirkevalget i Årsta kirke i Stockholm.
Det svenske kirkevalg er blevet kapret af partipolitik, mener kritikere. Her ses Sveriges socialdemokratiske statsminister, Stefan Löfven, der stemmer på forhånd til kirkevalget i Årsta kirke i Stockholm. Foto: Henrik Montgomery/TT/Ritzau Scanpix.

Klikker man sig ind på de svenske socialdemokraters hjemmeside, bliver man øverst oppe mødt af en mand og en kvinde, der smilende ligger på et regnbueflag flankeret af følgende budskab:

”Skriv under for en kirke, der er til for alle.”

Det gamle arbejderparti skriver videre, at det svenske kirkevalg, som kulminerer på søndag, først og fremmest handler om kvinders rettigheder, demokrati og kampen mod højrefløjen.

”Højreekstreme kræfter, med Sverigedemokraterne og Alternativ for Sverige i spidsen, mobiliserer sig for at gøre kirken til en platform for deres nationalistiske kulturkrig.”

Også hos Centerpartiet er kirkevalget øverst på dagsordenen. Og også her spiller kampen mod det yderste højre en fremtrædende rolle.

”Stem for åbenhed og fremtidstro (...). Kirken skal være en stærk stemme for humanisme og mod fremmedhad,” lyder det på partiets hjemmeside flankeret af et stort billede af partileder Annie Lööf.

Med blot et år til næste Rigsdagsvalg har partipolitiske slagsmål domineret dagsordenen frem mod kirkevalget, der afsluttes på søndag. Og det falder ikke i god jord alle steder.

”Hvor er Jesus blevet af i kirkevalgets politiske slagsmål?”, spørger katolik og lederskribent i Dagens Nyheter Erik Helmersson, der også langer ud efter ”stemmemaksimerende floskler så langt fra Bibelens sprog, man overhovedet kan komme”.

Og det er da også rigtigt, at der – i hvert fald et stykke hen ad vejen – er gået landspolitik i kirkevalget, lyder vurderingen fra Christer Hedin, religionshistoriker, forfatter og mangeårig underviser på Stockholms Universitet. Ikke mindst fordi kirkevalget ses som en mulighed for, at partierne kan positionere sig over for hinanden frem mod næste års parlamentsvalg.

”Sverigedemokraterne har indset fordelen ved at gøre sig gældende i kirkevalget. Det kan skabe et billede af dem som et alment accepteret parti og aftvinge respekt, hvis de får mulighed for at øve indflydelse i kirken,” siger Christer Hedin.

”Mange svenskere stemmer nu til valget alene for at stemme på nogle andre end Sverigedemokraterne – uden at vide noget særligt om, hvad de andre måtte stå for.”

Kirkevalget, der afholdes hvert fjerde år, er stedet, hvor de over fem millioner medlemmer af den svenske kirke kan få indflydelse på, hvem der bestemmer lokalt og på stiftsniveau samt udpege de 251 medlemmer af Kirkemødet, der er den svenske kirkes øverste organ. På landsplan er der i alt 11 såkaldte opstillingslister, hvoraf tre af dem er knyttet til et politisk parti.

En af de debatter, som dog også har fyldt frem mod søndagens deadline for at indgive sin stemme, er, om indflydelsen fremover i højere grad skal være for dem, som regelmæssigt bruger kirken. Et forslag, der har fået lederskribent på Aftonbladet Anders Lindberg til at fare i flint:

”Idéen om at afvikle demokratiet for sine politiske modstandere er en del af vores tid. En autoritær højrebølge, der skyller ind over verden.”

Og ifølge Christer Hedin er forslaget, der er fremsat af listen ”Partipolitisk uafhængige i den svenske kirke (posk)”, da også ganske afgørende.

”Det, der står på spil, er kirkens identitet. Om den først og fremmest skal være ’sjælenes varmestue’ og en slags social ambulancetjeneste, eller om den i højere grad skal have en kristen profil, hvor de trofaste kirkegængere får mere at skulle have sagt,” siger han.