Helle Krogh Madsen, leder af Folkekirkens Skoletjeneste, København-Frederiksberg.
Hvordan forklarer Folkekirkens Skoletjeneste Helligånden?
En række af folkekirkens skoletjenester lancerer næste år et undervisningsforløb med titlen “hvor er opladeren?”, som går ud på at forklare begrebet ånd, herunder Helligånd, ud fra Grundtvig. Meget af nutidens kommunikation er “usynlig”, såsom lydbølger gennem telefonen og teknologien bag en mobilskærm. Ligesom ånden er de usynlige, og man kan kun se virkningerne. Men fordi noget er usynligt, betyder det ikke, at det ikke er virkeligt. Som i pinseberetningen, hvor Helligånden sætter sig som ildtunger på apostlenes hoveder, skal ånden på tilsvarende vis forstås således, at den opildner mennesker. I en moderne formulering spørger vi, hvad der oplader os åndeligt. Koblingen til Grundtvig kommer af, at han er en af dem, der i dansk sammenhæng har beskæftiget sig allermest med at forbinde ånd og krop. Han skrev mange salmer, og man kan kun synge, hvis man kan ånde. Sangen er en slags fælles åndedræt, som kristeligt set er pustet ind i os.
For at forstå Helligånden er det vigtigt at forstå begrebet ånd, og i skolesammenhænge er det ånden, de folkekirkelige skoletjenester sætter fokus på. Det skyldes blandt andet, at folkeskolens tre grundpiller er ligeværd, demokrati og åndsfrihed.
Lars Ole Jonssen, provst i Faaborg Provsti
Hvordan forklarer du Helligånden?
Den evangelisk-lutherske folkekirke har flere trosbekendelser, og i en af dem står der, at vi tror på Helligånden, som er Herre, og som levendegør. Alt det, der bliver gjort levende, er også åndens gerning. Grundtvig greb fat i dette i sine pinsesalmer, når han for eksempel skrev "Det volder alt den Ånd, som daler, det virker alt den Ånd, som taler". Jeg kan godt lide dette perspektiv på naturen som en del af pinseberetningen. Denne årstid er efter min mening den flotteste, hvor bøgen springer ud.
For disciplene faldt alting på plads i pinsen. I påsken var de desillusionerede, og nu er de pludselig i stand til at prædike, forkynde og endda sætte livet på spil for troen på Jesus. Ordet begejstring indeholder ordet gejst, som kan oversættes til at blive åndet eller gejstret. Den slags etymologiske forklaringer kan vi knytte til pinsen for at komme an anelse nærmere, hvad den og Helligånden er. Ved at synge kan man næsten ikke undgå at blive rørt og opstemt, og man aner, at noget større er på færde. I min optik er Gud hos os i den jordiske verden i form af Helligånden.
Jan Brogaard, sognepræst i Lillevorde Sogn i Himmerland
Hvordan forklarer du Helligånden?
Min familie og jeg har sommerhus ved den jyske vestkyst. I byen Hune på vej til Blokhus kørte vi forleden forbi Skulpturparken, hvor man har malet toppen af et sandslot gult og blåt. Det ukrainske flag har i den seneste tid også hængt på mange bygninger. Dét minder mig om Helligånden. Man træder lidt tilbage ved synet af farverne, for betydningen er større end én selv.
Det kan sammenlignes med et kunstværk, som på sin vis sætter kunstneren på plads. I det øjeblik en kunstner afleverer sit færdige værk, må han træde tilbage og lade fortolkningen op til tilskuerne. Så stærk er Helligånden. På gaden, hvor jeg bor, lever en ukrainsk familie, og en dag bragte en af dem mig en lille kage påsat en sløjfe i blå og gule farver. Jo flere gange man ser sådan et symbol, des stærkere bliver dets effekt. Altså bliver jeg påvirket, når jeg kører forbi Skulpturparken. Det er bare sand, men jeg bliver rørt, fordi det er malet. Man skal ikke være forlegen ved, at det ikke er et kristent symbol. Det gør Helligånden stærk, at den ikke bare er i kirken. Helligånden skal også ud på den anden side af kirkemuren.