I denne uge offentliggjorde den internationale organisation Open Doors, Åbne Døre, sin årlige oversigt World Watch List om forfølgelsen af kristne minoriteter i verden, og oversigten er ikke opmuntrende læsning: På top 10-listen over de lande i verden, hvor kristne undertrykkes mest, finder man otte muslimske lande. Ser man på hele verdenskortet, er der ikke mange af de omkring 50 lande med muslimsk befolkningsflertal, hvor kristne oplever at kunne leve frit og praktisere deres religion i fred.
Efter Nordkorea, som næsten helt forventeligt ligger i toppen af listen, fordi landet på alle områder er et af verdens allermest undertrykkende styrer, finder man rækken af muslimske lande. Kun det diktatorisk styrede Eritrea, hvor det anslås, at muslimer udgør et mindretal, er sammen med Nordkorea undtagelserne på top 10-listen.
Hvad er årsagerne til, at de fleste muslimske lande, sådan som det fremgår af rapporten, har så svært ved at acceptere kristne og i øvrigt andre troende?
En forklaring på den muslimske intolerance er, at islam aldrig har været igennem en reformation eller oplysningstid, sådan som kristendommen har, hvilket over tid har ført til tolerance og respekt for mindretal.
En anden er synet på islams hellige skrift, som måske også knytter sig til den manglende reformation af islam. Den bogstavtro læsning af Koranen understøtter en muslimsk fundamentalisme. Skriftsynet i kristendom og jødedom har i modsætning til islam ændret sig med tiden, så den fundamentalistiske tolkning af især kristendommen ikke er dominerende. Både jødedom og kristendom rummer stærke liberale strømninger.
Desuden gælder en række andre forhold: I flere lande, hvor islam er fundamentet under staten, som for eksempel Afghanistan, Saudi-Arabien og Iran, hersker der en religionsforståelse, som ikke tåler modsigelse, kritik eller satire.
Udbredt dødsstraf for blasfemi
At islam ikke tåler modsigelse, giver sig også udslag i en bekymrende udbredelse af forbuddet mod blasfemi. Blasfemiforbuddet bruges til at undertrykke religionskritik, og blasfemi er der dødsstraf for i flere muslimske lande.
I sommer besøgte den pakistanske kvinde Asia Bibi Danmark, hvor hun talte på kirkefestivalen Himmelske Dage. Hun er kristen og var dømt til døden i sit hjemland, fordi hun angiveligt havde fornærmet profeten Muhammed. Efter mange år i fængsel som dødsdømt blev hun senere frikendt, men måtte flygte fra Pakistan, hvor flere af dem, der har støttet hendes frigivelse, er blevet myrdet.
I særlig grad islamistiske lande tåler heller ikke konkurrence fra andre religioner. Kristne er i traditionel muslimsk forståelse urene, hvorfor den kristne kirke slet ikke må være til stede i islams hjemland, Saudi-Arabien. Kristne lever af samme grund en stedmoderlig tilværelse i Iran og andre islamistiske lande.
Islam rummer et forbud i skriften mod frafald, apostasi, og et forbud mod konvertering til andre religioner. Det er der dødsstraf for i en række af de mest undertrykkende muslimske lande.
I dag er et land som Nigeria rykket op ad listen over undertrykkere af især kristne, blandt andet fordi staten ikke har forhindret islamistiske terrorgrupper som Boko Haram i at kidnappe unge kristne piger og tvinge dem til at konvertere til islam og gifte sig med muslimske mænd. Nigeria er også et land, hvor der er blevet indført dødsstraf for blasfemi.
Muslimske lande, der ikke undertrykker
Der er dog også undtagelser. Ikke alle muslimske lande undertrykker anderledes troende. Der findes liberale lande med muslimsk befolkningsflertal, næsten alle uden for den arabiske verden. Albanien, Bosnien-Hercegovina, Mali, Senegal og Sierra Leone er i denne gruppe.
Dernæst er der en gruppe af lande, som blev inspireret af det engang sekulære Tyrkiet og tegner sig for en sekulær statsform, hvor islam ikke spiller en stor formel rolle i statsstrukturen. Uzbekistan og Algeriet hører til her.
Men for de fleste muslimske lande er islam en vigtig del af ikke bare kulturen, men også det grundlag, hvorpå staten bygger. Ud over forfølgelsen, chikanen og diskriminationen af kristne gælder det, at selv om kristendommens vugge stod i Mellemøsten, opfattes den som en vestlig religion, og kristne mindretal opfattes som repræsentanter for Vesten. Det bidrager også til undertrykkelsen.
Alt i alt skal den vigtigste årsag til islams mangel på tolerance over for kristne og andre trossamfund findes i selve religionen og den teologi, der er bygget på Koranen. Men historisk set har islam også haft perioder med langt større tolerance end især de islamistiske lande udviser i dag.
Religionsfriheden er indskrevet i de store internationale FN-aftaler, som også muslimske lande har underskrevet, men i de mest islamistiske lande opfattes religionsfrihed som Vestens opfindelse og derfor noget, de ikke selv behøver efterleve. Det går ikke kun ud over kristne, men over alle religiøse mindretal, herunder også muslimske minoriteter.